Jeg er rystet....(Meget langt!)

Dafnies skriver:

Åh hvor lyder det bare hårdt!
Jeg synes det lyder som om du har kæmpet længe, for at din søn skal få lov at se sin far - og synes det er fint at du nu siger stop og søger fuld forældremyndighed! Husk at pas på dig selv i alt det her. Det lyder som om du er presset i hele din situation. Har du ikke noget familie og gode veninder du kan af talt ud med/få hjælp og støtte af?
Kæmpe krammer herfra

tak for dit svar... jo jeg har fantastiske veninder.. Jeg har en veninde som har hjulpet mig meget, og som selv har stået i lign. situation med hendes datters far... Det endte med at han skulle se sin datter under overvågning.... så hun er handlekraftig nu, og hjælper mig rigtig meget.

min mor og far ved intet endnu, men det skal nok komme.. (altså, de ved godt jeg søger forældremyndigheden, men ikke at det er gået så vidt i går..)

min kæreste er den allerbedste støtte i alt det her. han hjælper praktisk og med min søn.. han er fantastisk!

tak for kram

IT-nørd skriver:

Det er ret enkelt - du fortæller om farens hash misbrug og beder statsforvaltningen om overvåget samvær. Der skal også afleveres urinprøver, ofte uanmeldt. Hash er i urinen op til 3 uger, så faren får ikke samvær så længe han ikke er helt clean. 

Hilsen én, som er gift med en børnesagkyndig

jeg har det virkelig skidt med at udlevere ham på den måde... synes det virker som et overgreb, og er bare ikke typen..... MEN når det er sagt - tror du så (eller din ægtefælle) at det er til vores barns bedste??

vores barn har haft en dårlig dag i dag, og her til aften var putte-tiden forfærdelig (den plejer ellers at glide fint).. han sagde grædende at han savner sin far... men han ville til gengæld ikke i børnehave i morges og har lavet stort i bukserne fire gange i dag.... har det noget at sige? det har jeg nemlig på fornemmelsen at det har....

Anonym skriver:

tak for dit svar... jo jeg har fantastiske veninder.. Jeg har en veninde som har hjulpet mig meget, og som selv har stået i lign. situation med hendes datters far... Det endte med at han skulle se sin datter under overvågning.... så hun er handlekraftig nu, og hjælper mig rigtig meget.

min mor og far ved intet endnu, men det skal nok komme.. (altså, de ved godt jeg søger forældremyndigheden, men ikke at det er gået så vidt i går..)

min kæreste er den allerbedste støtte i alt det her. han hjælper praktisk og med min søn.. han er fantastisk!

tak for kram

Godt, at du har masser af støtte fra veninde og kæreste!
Kan godt forstå, at du er rystet over det der er sket. Håber på det bedste for dig og din søn og krydser fingrer for jer i en kommende sag

Syntes helt sikkert at du ska fortælle vidt og bredt om hans misbrug, når du søger fuld myndigehed, da det jo er med til at forklare hans fuldstændig vanvittige opførelse, og er med til at vise at han ik ka tá vare på jeres søn.

Syntes det lyder som en fornuftig beslutning at du søger fuld myndighed! Held og lykke med det hele! Vh stine

Stort

Det er IKKE dig der er galt på den det er helt sikkert.

Hvis hans far skal se ham må han simpelthen mande sig op, få lavet klare aftaler og overholde dem.
Lige nu lyder det som om han kun vil se ham for at straffe dig/pisse dig af.

Håber og tror statsforvaltningen er med dig og laver nogle klare regler og aftaler som han SKAL overholde!

Anonym skriver:

Jeg vil gerne starte med at sige at jeg er ekstremt sårbar i denne tid, så håber ikke at nogen af jer vil dunke mig oven i hovedet - men hvis i synes det er mig der er helt galt på den, så skriv det i en god tone. Jeg ber jer vise den respekt for mig.

Apropos respekt, jeg er blevet chokeret og rystet i min grundvold. Nogle vil måske mene det er en bagatel....
Det her bliver langt, og undskyld hvis det er rodet….

Jeg har været alene med min søn i to år. I de to år har min søn knap nok set sin far. Jeg har opfordret til en fast aftale siden vi gik fra hinanden - så vi ligesom begge har mulighed for at komme videre, og endnu vigtigere - så vores søn mærker os begge tæt på livet.

Alt er slet ikke gået som min forventning/forhåbning. Min eks har misset aftaler, undladt at dukke op. I marts sidste år aftalte vi en ordning der hed sig hver tredje weekend og én fast dag om ugen. Da den første dag kom - en onsdag - dukkede faren ikke op. Ikke nok med det udeblev han i to en halv måned. Siden da er alt gået over gevind....



Når han endelig ser sin søn er det fyldt med betingelser - at han må være i vores lejlighed, at jeg skal sørge for dit og dat (ikke blot skiftetøj - men ALT.. skal cykle vores søn frem og tilbage til ham, hvis han ikke er i vores lejlighed, osv osv...) Og vores søn har nok overnattet med ham ca. 5 gange på 2 år.

(inden jeg fortsætter skal det siges at jeg søgte fuld forældremyndighed sidste år i juni, men droppede det igen, eftersom faren begyndte at ville se vores søn rigtig meget igen. to-fire uger efter jeg droppede myndigheds-sagen holdte han sig væk .. igen..)

Min drengs far ryger hash dagligt - han har været misbruger i ca. 17 år med få pauser,(han er nu 35 år) og jeg har forsøgt for så vidt muligt at være imødekommen over for hans forslag til samvær på trods af dette (da jeg har en ret klar idé om at han ikke ryger i drengens nærvær). Siden jeg har fået kæreste for et halvt år siden er han gået "amok". Pludselig - efter endnu en pause på to måneder - vælger han i slutningen af maj måned i år at ville lave en samværsaftale.

Hver torsdag i to timer efter børnehave skal de se hinanden. Jeg går med til det, da jeg selvfølgelig ser at vores søn ser sin far hvis dette er noget han/de ønsker. Jeg konkluderer at ethvert barn da har lyst til at se sin far…

De ser hinanden hver torsdag fire uger i træk - MEN så kommer femte torsdag. Jeg er i den anden ende af byen da jeg (tyve minutter over afhentningstidspunkt i børnehaven) får en sms "jeg må melde afbud pga. regn. Jeg synes ikke vi kan byde ham at være uden for i regnen".. Jeg måber. Børnehaven lukker om 1 time og jeg har ikke cykel, så må tage offentlig transport. Jeg når lige præcis at hente vores søn fem min før de lukker.

Herfra kontakter faren mig ikke mere. To måneder går og nu er vi så i august i år. Jeg vælger at søge fuld forældremyndighed da jeg ikke mener det er til vores barns bedste (både nu og i fremtiden) at kommunikationen er sådan her mellem os - og at faren er utilregnelig...vores hverdag (og beslutningerne heraf) glider ikke, når han ikke er stabil..

Efter at have søgt får jeg pludselig kontakt fra faren om at NU vil han se ham igen, og er endnu klar til at ses hver torsdag. Jeg giver ham lov (i denne periode, og stadigvæk - er jeg blevet ekstremt stresset pga studiestart og alt det med den kommende sag..) til at se sin søn igen. De ses én torsdag og han skriver så i weekenden at fremover vil han se sin dreng mandag til tirsdag (en overnatning) og torsdag HVER UGE.... Det kan jeg selvfølgelig ikke gå med til.

Jeg er helt sikker på at alt dette bunder i, at jeg søger forældremyndigheden og at vi har et kommende møde i statsforvaltningen.

Han vælger så at komme om mandagen alligevel (selvom jeg ikke er med på aftalen) netop som jeg er ved at hente min søn, står han der i døren og vil ha ham. Jeg lader dem være sammen i to timer.

Nå, men han kommer så ikke den efterfølgende torsdag... Så sker der så det... Og nu kommer den chokerende del.

Jeg skriver til faren for at komme til kompromis omkring samvær (han vil pludselig gerne have fast samvær efter to år... igen - tror det er pga forældremyndigheds sagen, for det samme skete jo sidste år)... Jeg foreslår én overnatning i uge - hvilket er en kæmpe opgradering fra sidst - foreslår hver onsdag til torsdag... Han vil ikke være med til aftalen fordi han mener jeg bestemmer det hele. Det er af princip. Jeg skriver at så skal han ikke hente ham idag (onsdag/ i går). fem minutter senere får jeg sms'en "Jeg er i børnehaven nu!"... intet andet... Vi har ingen fast aftale - jeg har ikke sørget for skiftetøj. Han bryder loven - han må ikke bare hente sin dreng, når drengen har bopæl hos mig og vi ingen aftale har.....

Jeg bryder sammen. På baggrund af de sidste par dages sms'er fra ham op til i går/onsdag er jeg bange. Han har været truende over for mig. Kaldt mig forvirret og kaldt det for en krig. Han har endda brugt ordet samværssabotage selvom jeg altid er gået på kompromis med ham - altid har prøvet at imødekomme ham.

Jeg ringer til børnehaven, de kan intet gøre da vi har fælles forældremyndighed - de må ikke. Han må til gengæld ikke bare hente sin dreng, men det har de ikke bemyndigelse til at stå imod....

Jeg bryder endnu mere sammen - får faren i røret.. Han er angst i stemmen, prøver at være rolig og siger ting som "hør hvor rolig jeg er" "slap af ******" og "rolig nu ******, rolig nu" og "Jeg har ret til at se min dreng" og alt muligt andet...... Han lyder meget syg og jeg kan høre hans vrede.. Kan genkende den fra vores on/off forhold tidligere..

Jeg får sms'er fra ham om at de går på legeplads og at jeg udøver samværssabotage.

Han ringer mig op. Jeg siger med gråd i stemmen "du er velformulerende, og velargumenterende..." han afbryder "ja - det er hvad du er oppe imod ******" Jeg er SÅ SKIDE HAMRENDE ked af det.. Alt i mig ryster. Er aldrig blevet behandlet sådan før, og undgår så vidt muligt drama i mit liv. Og midt i alt det her, står vores tre årige dreng. Uskyldig, sød og intetanende...

Min søn kommer hjem igen (min veninde henter ham). Han er ble fri hos mig og i børnehaven, men har haft ble på med faren - og lorten er størknet ind... Han er i forvejen forkølet, men faren har ladet ham gå rundt uden bukser på... Jeg vasker ham under bruseren og vi fortsætter aften rutinerne som vi plejer. Han hygger med min kæreste uden for (de har knyttet meget tæt bånd) mens jeg snakker med min veninde..

Jeg er pludselig bange for faren - for hvad han kan finde på.. Har i lang tid haft fornemmelsen af at han er psykisk syg, men har ikke turde tænke det igennem...

På mandag skal vi til møde i Statsforvaltningen om fuld forældremyndighed (det første vejledningsmøde)... Jeg vil gå hele vejen. Jeg har allerede skaffet advokat hvis det kommer så langt....



Undskyld Baby.dk har bare haft brug for luft... Er stadig ekstremt rystet over i går. Er på grådens rand konstant og frygter for om han kan tage ordentlig vare på vores søn.. frygter for hans veltalenhed i en evt. retssag og om han vil manipulere med myndighederne.... Men jeg må bare være stærk…

TUSIND MANGE TAK FORDI DU HAR LÆST MED....... Har i nogen råd til sådan et møde? Har i prøvet noget lignende...?

Har ingen gode råd, men vil bare lige sige held og lykke med på mandag.

I mine øjne overreagerer du ikke, jeg kan virkelig godt forstå at du føler dig truet...

til dig...

Anonym skriver:

jeg har det virkelig skidt med at udlevere ham på den måde... synes det virker som et overgreb, og er bare ikke typen..... MEN når det er sagt - tror du så (eller din ægtefælle) at det er til vores barns bedste??

vores barn har haft en dårlig dag i dag, og her til aften var putte-tiden forfærdelig (den plejer ellers at glide fint).. han sagde grædende at han savner sin far... men han ville til gengæld ikke i børnehave i morges og har lavet stort i bukserne fire gange i dag.... har det noget at sige? det har jeg nemlig på fornemmelsen at det har....

Selvfølgeligt savner din dreng faren. Jeg tænker bare, at det ville være godt for alle parter at starte med en overvåget samvær i en periode. 

Anonym skriver:

Jeg har nedskrevet alt hvad der er foregået... mere eller mindre...

Jeg har en stor konklusion og grund til jeg søger den, og den lyder noget i stil med

"jeg ønsker fuld forældremyndighed fordi jeg i to år har haft det fulde ansvar, og jeg mener ikke at (indsæt søns navn)'s behov og beslutninger heraf kan hvile på en dårlig kommunikation mellem os"

jeg vil så uddybe med at fortælle om, hvorfor kommunikationen går skævt, og at jeg ingen stabilitet føler i forbindelse med faren....

hvis det bliver nødvendigt, så nævner jeg hans misbrug, men har meget svært ved at "udlevere" en person på den måde...

Herunder har jeg alle eksemplerne at trække på.... jeg er bare så nervøs for hans måde at være på over for mig i en retssag - og jeg har aldrig prøvet at være hos myndighederne før....

er du jurist?

Du SKAL nævne hans misbrug, det er essentielt i denne sag - og selvom det muligvis ikke fylder meget i din verden, når du har levet med en misbruger - så giver du altså din søn adgang til et misbrugsmiljø, hvor han kommer til at opleve ting, der altså ikke er normale, du skal sørge for, at far kommer under skærpet overvågning og skal aflevere urinprøver, og selvom det sandsynligt vil afskære far kontakt med sønnen, så er det da bedre end at din søn udsættes for omsorgssvigt.
Hashmisbrug er IKKE acceptabelt i noget som helst omfang, og det er IKKE acceptabelt, at børn har berøringsflade med dette i noget som helst omfang!!

Anonym skriver:

Jeg har nedskrevet alt hvad der er foregået... mere eller mindre...

Jeg har en stor konklusion og grund til jeg søger den, og den lyder noget i stil med

"jeg ønsker fuld forældremyndighed fordi jeg i to år har haft det fulde ansvar, og jeg mener ikke at (indsæt søns navn)'s behov og beslutninger heraf kan hvile på en dårlig kommunikation mellem os"

jeg vil så uddybe med at fortælle om, hvorfor kommunikationen går skævt, og at jeg ingen stabilitet føler i forbindelse med faren....

hvis det bliver nødvendigt, så nævner jeg hans misbrug, men har meget svært ved at "udlevere" en person på den måde...

Herunder har jeg alle eksemplerne at trække på.... jeg er bare så nervøs for hans måde at være på over for mig i en retssag - og jeg har aldrig prøvet at være hos myndighederne før....

er du jurist?

Puh, sikke en situation Jeg har heldigvis ingen erfaring med den slags, men jeg har et par kommentarer til det sidste du skriver. 

Du skal absolut ikke tøve med at nævne hans misbrug! Det er skam aldeles relevant! Ingen misbruger burde have deres 3årige barn på samvær uden overvågning.. Det er fuldstændigt underordnet om han ryger foran barnet eller hvad han gør. Bare det at han højst sandsynligt er påvirket under samvær, er helt hen i skoven. OG du skylder ikke faren at beskytte ham! Men du skylder din søn at være 100% ærlig om forholdene overfor statsforvaltningen, så de kan træffe den rigtige beslutning omkring jeres barn.  

Held og lykke med det hele!!!

Rockertand skriver:

Du SKAL nævne hans misbrug, det er essentielt i denne sag - og selvom det muligvis ikke fylder meget i din verden, når du har levet med en misbruger - så giver du altså din søn adgang til et misbrugsmiljø, hvor han kommer til at opleve ting, der altså ikke er normale, du skal sørge for, at far kommer under skærpet overvågning og skal aflevere urinprøver, og selvom det sandsynligt vil afskære far kontakt med sønnen, så er det da bedre end at din søn udsættes for omsorgssvigt.
Hashmisbrug er IKKE acceptabelt i noget som helst omfang, og det er IKKE acceptabelt, at børn har berøringsflade med dette i noget som helst omfang!!

Tak for dit svar....
Du har ret.. i har allesammen ret-- jeg har bare så mega svært ved at gøre sådan mod mit barns far... men du har ret i det med omsorgssvigt.. især når jeg tænker på den reaktion min søn har haft i dag.. det har været rigtig hårdt i dag.. jeg glæder mig til at mandagsmødet er overstået...

jeg vil kraftigt overveje at inddrage det med misbruget!