At ønske sig et bestemt køn

Mom skriver:

Jeg kan i og for sig godt følge tanken om at ønske sig et bestemt køn, og tror skam det er helt naturligt

Men hvis man på forhånd ved at man vil blive skuffet hvis barnet ikke har det ønsket køn, bør man efter min mening revurdere om man egentligt gerne vil have endnu et barn eller om man blot jagter en drøm/fantasi?

Ingen børn (selvom de er elsket) fortjener at blive født til skuffelse fordi æg og sædceller ikke stemte overens med deres forældres ønske..

Kan ikke se det forkerte i at blive skuffet. Når skuffelsen har lagt sig så vil barnet jo stadig være elsker.

Jeg tror flere af jer har misforstået mit indlæg.

Først tak for jeres svar.

Men 90 % af ønsket om et barn af samme køn som 1. Fødte skyldtes det økonomiske i at kunne genbruge det fra sidst.
Jeg bliver lykkelig for at få et lille velskabt barn uanset hvilket køn. <3 barnet er længe ønsket (dog ikke planlagt) , og vil blive elsket lige så højt som 1. Fødte. Jeg glæder mig som et lille barn, og er konstant ræd for at miste. Er allerede forelsket i min lille bule <3

Barnet vil på ingen måder kunne mærke hvordan mine ønsker om et barn af samme køn er nu.

Men derfor kan jeg ikke ændre på at jeg går rundt med de her "forbudte følelser"

Anonym skriver:

Jeg er lige nu gravid i slutningen af 1. Trimester. Det går rigtigt godt, og har set hjerteslag. Er stadig nervøs for baby's ve og vel.... Jeg glæder mig til NF og Håber inderligt at stå med en velskabt lille baby i armene om 7 mdr

Men er lige nu nået til det punkt, at jeg virkeligt inderligt ønsker mig et barn af samme køn som min førstefødte.
Vi lever på ingen måder en luxus tilværelse ift. Min økonomi (1 indkomst). Men vi klarer det. Og hvis baby er det modsatte køn, er det nærmest alt, der skal udskiftes. Barnevognen tvivler jeg desværre også på, er brugbar

Så her mange bekymringer, og føler mig som et dårligt menneske for at håbe på at baby har et bestemt køn. Det ville bare gøre tingene meget meget nemmere på mange måder

Jeg vil elske baby uanset hvilket køn det er..... Men er virkeligt bange for at blive skuffet hvis baby ikke er af det forventede køn :-(

Er der andre der har det på samme måde? Og er det okay at have det sådan?

Først man er ikke et dårligt menneske fordi man har ønsker, og handler ønsker om køn så er det jo det. Man kan ikke kræve af sig selv at skulle "glemme" sine ønsker/drømme blot fordi man alene bør ønske barnet er sundt og raskt (og levende).

Men jeg forstår ikke hvorfor alt skal udskiftes hvis det bliver et andet køn - kan godt forstå en del tøj måske ikke kan genbruges selvom mine drenge nu har sovet i en del lyserøde natdragter og lyserøde kortærmede bodyer inden under.

Men alt det andet er vel i bund og grund fuldstændig ligegyldigt (ja det er tøjet jo også men....), tremmeseng kan vel være hvad farve det skal være, barnevogn også, puslebord, puslepude osv er vel også hip som hap. Så hvis økonomien er smal så gør en dyd ud af det er ligegyldigt og husk baby er i hvert fald ligeglad. Mine drenge er blevet båret i lilla bæreseler, sovet i blomster, mine piger har sovet i lyseblåt sengetøj og natdragter osv. 

Pøj pøj med graviditeten

hannetheis skriver:

Kan ikke se det forkerte i at blive skuffet. Når skuffelsen har lagt sig så vil barnet jo stadig være elsker.

Man er ikke herre over sine følelser, men hvis man på forhånd ved at man vil blive "frygtelig skuffet" hvis barnet ikke har det ønsket køn, bør man efter min mening tænke over om det er endnu et barn man ønsker sig eller en drøm man jagter.

Men hver sin mening

Anonym skriver:

Jeg er lige nu gravid i slutningen af 1. Trimester. Det går rigtigt godt, og har set hjerteslag. Er stadig nervøs for baby's ve og vel.... Jeg glæder mig til NF og Håber inderligt at stå med en velskabt lille baby i armene om 7 mdr

Men er lige nu nået til det punkt, at jeg virkeligt inderligt ønsker mig et barn af samme køn som min førstefødte.
Vi lever på ingen måder en luxus tilværelse ift. Min økonomi (1 indkomst). Men vi klarer det. Og hvis baby er det modsatte køn, er det nærmest alt, der skal udskiftes. Barnevognen tvivler jeg desværre også på, er brugbar

Så her mange bekymringer, og føler mig som et dårligt menneske for at håbe på at baby har et bestemt køn. Det ville bare gøre tingene meget meget nemmere på mange måder

Jeg vil elske baby uanset hvilket køn det er..... Men er virkeligt bange for at blive skuffet hvis baby ikke er af det forventede køn :-(

Er der andre der har det på samme måde? Og er det okay at have det sådan?

Det kan jeg sagtens følge :-)
Jeg har en søn på snart 3 og er gravid igen med endnu en dreng. Jeg er på SU og færdiguddannet om et halvt år. Så må da indrømme at jeg blev lidt lettet til md skanningen da vi fik at vide at vi ventede endnu en og rask dreng:-) ALT kan genbruges og har lige fået sat tremmeseng op, købt et nyt skab til den Bette og sorteret og fyldt det med baby ting og tøj. Det eneste vi reelt mangler er ny babyalarm og lidt heldragter i de første størrelser.
Ville på ingen måde være skuffet over at det måske havde været en pige, for vil meget gerne have en pige. Men som vores økonomi er nu er jeg lettet. Så må jeg krydse fingre for at bruge 3, som bliver vores sidste, måske bliver en pige, ellers bliver jeg en stolt mor til tre drenge engang :-)
Held og lykke med graviditeten!

Anonym skriver:

Jeg er lige nu gravid i slutningen af 1. Trimester. Det går rigtigt godt, og har set hjerteslag. Er stadig nervøs for baby's ve og vel.... Jeg glæder mig til NF og Håber inderligt at stå med en velskabt lille baby i armene om 7 mdr

Men er lige nu nået til det punkt, at jeg virkeligt inderligt ønsker mig et barn af samme køn som min førstefødte.
Vi lever på ingen måder en luxus tilværelse ift. Min økonomi (1 indkomst). Men vi klarer det. Og hvis baby er det modsatte køn, er det nærmest alt, der skal udskiftes. Barnevognen tvivler jeg desværre også på, er brugbar

Så her mange bekymringer, og føler mig som et dårligt menneske for at håbe på at baby har et bestemt køn. Det ville bare gøre tingene meget meget nemmere på mange måder

Jeg vil elske baby uanset hvilket køn det er..... Men er virkeligt bange for at blive skuffet hvis baby ikke er af det forventede køn :-(

Er der andre der har det på samme måde? Og er det okay at have det sådan?

Jeg synes som flere andre det er helt ok at have et ønske - fordi det jo er en følelse man ikke selv helt kan styre. Men jeg kan love dig at når du får babyen i dine arme, så vil du være helt ligeglad med kønnet!! Og hvis ikke, så er det først på dét tidspunkt man skal være rigtigt bekymret, synes jeg.

Det skal nok gå uanset hvad, men kan godt forstå det fylder meget i hovedet