At ønske sig et bestemt køn

Jeg er lige nu gravid i slutningen af 1. Trimester. Det går rigtigt godt, og har set hjerteslag. Er stadig nervøs for baby's ve og vel.... Jeg glæder mig til NF og Håber inderligt at stå med en velskabt lille baby i armene om 7 mdr

Men er lige nu nået til det punkt, at jeg virkeligt inderligt ønsker mig et barn af samme køn som min førstefødte.
Vi lever på ingen måder en luxus tilværelse ift. Min økonomi (1 indkomst). Men vi klarer det. Og hvis baby er det modsatte køn, er det nærmest alt, der skal udskiftes. Barnevognen tvivler jeg desværre også på, er brugbar

Så her mange bekymringer, og føler mig som et dårligt menneske for at håbe på at baby har et bestemt køn. Det ville bare gøre tingene meget meget nemmere på mange måder

Jeg vil elske baby uanset hvilket køn det er..... Men er virkeligt bange for at blive skuffet hvis baby ikke er af det forventede køn :-(

Er der andre der har det på samme måde? Og er det okay at have det sådan?

Anonym skriver:

Jeg er lige nu gravid i slutningen af 1. Trimester. Det går rigtigt godt, og har set hjerteslag. Er stadig nervøs for baby's ve og vel.... Jeg glæder mig til NF og Håber inderligt at stå med en velskabt lille baby i armene om 7 mdr

Men er lige nu nået til det punkt, at jeg virkeligt inderligt ønsker mig et barn af samme køn som min førstefødte.
Vi lever på ingen måder en luxus tilværelse ift. Min økonomi (1 indkomst). Men vi klarer det. Og hvis baby er det modsatte køn, er det nærmest alt, der skal udskiftes. Barnevognen tvivler jeg desværre også på, er brugbar

Så her mange bekymringer, og føler mig som et dårligt menneske for at håbe på at baby har et bestemt køn. Det ville bare gøre tingene meget meget nemmere på mange måder

Jeg vil elske baby uanset hvilket køn det er..... Men er virkeligt bange for at blive skuffet hvis baby ikke er af det forventede køn :-(

Er der andre der har det på samme måde? Og er det okay at have det sådan?

Det er godt nok min første, men mens jeg var gravid ønskede jeg mig inderligt at få en pige. Hvilket jeg også har fået, så det er vel heldigt nok 

Jeg havde selvfølgelig elsket en dreng præcis lige så højt, men jeg har altid ønsket mig en pige. - Og det er okay! 
Så længe man ikke har det sådan at man ville abortere et bestemt køn, eller ikke ville elske barnet lige så højt, så er det helt i orden at ønske sig et bestemt køn  Synes jeg i hvert fald.

Vil dog sige i forhold til hvis du skal til at skaffe alting igen, så kan det godt lade sig gøre på en lille økonomi. 
Selv har jeg ikke brugt ret meget mere end 3000 kr i alt. Ved at købe alt brugt
Jeg ville da have elsket at kunne købe alt fra nyt, men når man ikke har økonomien til det må man lade sig nøje 

Anonym skriver:

Jeg er lige nu gravid i slutningen af 1. Trimester. Det går rigtigt godt, og har set hjerteslag. Er stadig nervøs for baby's ve og vel.... Jeg glæder mig til NF og Håber inderligt at stå med en velskabt lille baby i armene om 7 mdr

Men er lige nu nået til det punkt, at jeg virkeligt inderligt ønsker mig et barn af samme køn som min førstefødte.
Vi lever på ingen måder en luxus tilværelse ift. Min økonomi (1 indkomst). Men vi klarer det. Og hvis baby er det modsatte køn, er det nærmest alt, der skal udskiftes. Barnevognen tvivler jeg desværre også på, er brugbar

Så her mange bekymringer, og føler mig som et dårligt menneske for at håbe på at baby har et bestemt køn. Det ville bare gøre tingene meget meget nemmere på mange måder

Jeg vil elske baby uanset hvilket køn det er..... Men er virkeligt bange for at blive skuffet hvis baby ikke er af det forventede køn :-(

Er der andre der har det på samme måde? Og er det okay at have det sådan?

Jeg syns det er helt okay og syns faktisk det er underligt at det nærmest er tabu at sige det højt. 

Hvis jeg skulle ha et barn til så ville jeg da ønske det var en dreng (af andre årsager end dine men det er jo ligemeget) - men altså jeg ville jo ikke smide barnet på gaden hvis det blev en pige - selvfølgelig ville jeg elske barnet lige så højt men derfor kan man da godt ønske sig et bestemt køn

Da jeg var gravid ønskede jeg mig faktisk en pige og da jeg i uge 23 fik af vide det blev en pige blev jeg sgu skuffet i et øjeblik men selvfølgelig ville jeg ikke bytte min fantastiske dreng for nogen som helst pige 

Kender godt tanken.
Vi arbejder på 3. Barn og vi ønsker os brændende en pige.
Vi har set på forskellige ting vi vil have til hende og har fundet navnet.

Vi har 2 drenge og vil blive rigtig skuffet hvis vi får en dreng. Hvilket vi godt ved er stor chance for med 2 i forvejen.

Det er helt normalt og helt ok.

Mht penge så er både manden og jeg på su og vi brugte 1000 kr på baby. Den blå avis: barnevogn 200 kr puslebord 100 kr seng 100 kr
Tøj: skrev på Face og fandt gratis sider på facebook hvor man tit får en sæk tøj gratis bare man henter og fik så fra venner og familie.
Pusletaske 100 kr i Bilka
Myggenet og regnslag ialt 150 kr i Bilka
Sutteflaske ( fik fra venner og købte nogle selv. brugte nuk da de er billigst så ca 100 kr )
Dyne og madras fra IKEA 250 kr

Og så ønskede jeg mig sæbe, olie, bleer og div i barselsgave..

Og min datter må finde sig i hendes barnevogn ikke er ny ( og hun er ligeglad) og ja puslebordet er blåt og det er dynebetrækket også...

Tar ikke så tungt på det... Det vigtigste er jo nok tøjet til din mulige dreng og det kan skaffes meget billigt og så skal resten jo bare være brugbart så er det ko ligegyldigt om det er lyserødt...


Når folk nogen gange kommentere at min datters dyne er drengeblå eller at puslebordet tydeligt er til en dreng eller at barnevognen ser noget slidt ud osv. siger jeg bare at jamen pengene er små og hun er ligeglad men hvis de har lyst til at købe og betale noget nyt så tar vi gerne imod... Så klapper de altid i for de vil gerne brokke sig men ikke selv betale...

Så slap bare af og begynd allerede nu at kigge den blå avis og facebook igennem og værd ligeglad med farven... Hvis du starter nu har du jo 7 måneder og så er det ikke så slemt for økonomien da man køber lidt af gangen

 

 

held og lykke med baby 

Ved jo ikke hvor du bor men på Face findes gratis ting gives væk på Sjælland 

gratis ting i Halsnæs osv...

 

der er findes sikkert også en side fra dit nær område

Det er helt ok at tænke sådan...tror det er ganske normalt...eller det håber jeg da, for jeg tænkte også at det ville have været praktisk med en pige 2. gang, for så kunne vi jo genbruge alt det vi havde...men det blev den skønneste dreng i verden istedet!!!!   

Vi havde noget neutralt tøj fra storesøster som kunne bruges igen, men som andre skriver, så kan du være heldig at få en masse foræret...folk plejer også gerne at ville komme med barselsgave, og der kunne du evt nævne at du virkelig godt kunne tænke dig tøj eller lign 

 

Anonym skriver:

Jeg er lige nu gravid i slutningen af 1. Trimester. Det går rigtigt godt, og har set hjerteslag. Er stadig nervøs for baby's ve og vel.... Jeg glæder mig til NF og Håber inderligt at stå med en velskabt lille baby i armene om 7 mdr

Men er lige nu nået til det punkt, at jeg virkeligt inderligt ønsker mig et barn af samme køn som min førstefødte.
Vi lever på ingen måder en luxus tilværelse ift. Min økonomi (1 indkomst). Men vi klarer det. Og hvis baby er det modsatte køn, er det nærmest alt, der skal udskiftes. Barnevognen tvivler jeg desværre også på, er brugbar

Så her mange bekymringer, og føler mig som et dårligt menneske for at håbe på at baby har et bestemt køn. Det ville bare gøre tingene meget meget nemmere på mange måder

Jeg vil elske baby uanset hvilket køn det er..... Men er virkeligt bange for at blive skuffet hvis baby ikke er af det forventede køn :-(

Er der andre der har det på samme måde? Og er det okay at have det sådan?

Jeg ønskede ikke selv et bestemt køn, da jeg blev gravid,  men da der kun er piger i min familie, tænkte jeg,  at det ville jeg også få - det fik jeg :-) 

Det kunne da have været lidt sjovt med en dreng,  men det kan jo være han kommer,  hvis jeg får en mere på et tidspunkt.  Vil dog blive glad for begge køn. 

Synes det er okay,  hvis du vil elske dit barn på samme måde,  om det er en pige eller dreng. 

Jeg er en af dem som brændende ønsker en pige. Har to fantastiske drenge som jeg elsker overalt på jorden og aldrig ville være foruden, men ved dybest inde at hvis nr 3 også bliver en dreng ville der nok blive fældet nogle tårer, ikke fordi jeg ikke vil elske ham præcist lige så højt som hans brødre, men fordi jeg ved det var/bliver min sidste chance og jeg så ikke vil få ønsket opfyldt.

men jeg ved, at hvis der er hold i det genetisk fra mandens side, at sandsynligheden for en pige er meget lille  Vi har snakket om slet ikke at ville vide kønnet når nr 3 engang kommer på tale om nogle år.

Jeg havde en datter i forvejen, og ønskede mig derfor en søn, bare for at prøve det. Men nu er jeg (desværre stadig ) gravid med en lille perfekt pige, og jeg glæder mig SÅ meget stil hun snart kommer ud og bliver en del af familien. 

Begge vores piger har rigtig mange blå ting, det er et bevist valg. Hvem pokker har bestemt at piger hun skal have lyserødt og drenge blåt? Børnene er jo ligeglade, så det er nok mere fordi forældrene ikke vil spørges om det er en dreng eller pige