Anonym skriver:
Jeg er lige nu gravid i slutningen af 1. Trimester. Det går rigtigt godt, og har set hjerteslag. Er stadig nervøs for baby's ve og vel.... Jeg glæder mig til NF og Håber inderligt at stå med en velskabt lille baby i armene om 7 mdr 
Men er lige nu nået til det punkt, at jeg virkeligt inderligt ønsker mig et barn af samme køn som min førstefødte.
Vi lever på ingen måder en luxus tilværelse ift. Min økonomi (1 indkomst). Men vi klarer det. Og hvis baby er det modsatte køn, er det nærmest alt, der skal udskiftes. Barnevognen tvivler jeg desværre også på, er brugbar 
Så her mange bekymringer, og føler mig som et dårligt menneske for at håbe på at baby har et bestemt køn. Det ville bare gøre tingene meget meget nemmere på mange måder 
Jeg vil elske baby uanset hvilket køn det er..... Men er virkeligt bange for at blive skuffet hvis baby ikke er af det forventede køn :-(
Er der andre der har det på samme måde? Og er det okay at have det sådan?
Jeg havde altid forestillet mig at jeg ville få en pige. (først)
Har aldrig tænkt videre derfra før efter vi fik hende.
Jeg vill være blevet meget overrasket hvis de havde sagt det var en dreng til scanningen, for det har bare aldrig været muligt i mit hovede at mit første barn kunne være en dreng.
Men Jeg synes også at det er lidt voldsomt at skrive at man vil blive meget skuffet, for havde jeg fået afvide at der lå en dreng derinde, var jeg som sagt blevet overrasket, men så havde jeg bare glædet mig over at barnet var rask og tænke på hvor heldig jeg er, at blive velsignet med børn overhovedet.
HVad vi får af barn næste gang (hvis vi får flere) er jeg helt ligeglad med, synes det kunne være sjovt at få en dreng, så man har en af hver og så min partner kan få lov at prøve at have en der "er magen" til ham, men helt personligt er jeg dybt ligeglad. Men jeg har selvfølgelig fået den pige jeg altid har ønsket mig, så jeg kan sagtens spille smart. Men ligefrem at blive voldsomt skuffet synes jeg er synd for jeres kommende barn og en voldsom reaktion når man ved hvordan odd'sene er .
Jeg kan bare aldrig ryste den der tanke af mig med, at hvis i får det køn i "ikke" vil have, at så er barnet ikke lige så ønsket, tænk sig hvis barnet kan mærke det imens det vokser op. Jeg ville være ulykkelig hvis jeg fandt ud af at mine forælde blev skuffede over at det var mig der lå inde i maven, bare fordi jeg var det "forkerte" køn.
:/
Det var bare lidt om mine følelser og tanker, ved ikke om du kan bruge det til noget,
