Ulykkelige superhelt. Børnehave.

Aisha skriver:

Sidder her og er så ked for min søn's vegne at jeg ikke kan holde op med at græde. Han begyndte i instution som 10 måneder gammel. Han er snart 4 til oktober. Og stadig har han problemer med at være der. Han nævner nogen drenge der slår og kradser ham. Næsten hver morgen siger han at han ikke vil afsted. Han er en stille og rolig dreng. For han skyld er jeg gået ned i tid. 32 timer jeg henter ham tidligt og prøver og gøre alt og alligevel er han ked når han bliver afleveret. Han græder ikke højlydt men bøjer hovedet ned med tårer i øjnene jeg kan ikke holde det ud. Pædagogerne mener han er hurtig god, og alligevel har han kradser mærker på ansigtet meget ofte. Jeg er begyndt og sige slå igen ! Men han gør det aldrig. Ved godt jeg får høvl for dette men for h.... Han må da Snart begynde og forsvare sig selv ? Ville bare ud med det. Dette er ikke en debat tråd så please piger lad nu være med at dunke mig i hovet. Jeg kan ikke have det idag.

Jeg forstår godt det er sindssygt hårdt Men jeg vil så sige, at jeg tror det er mega vigtigt, at du prøver at arbejde på dit billede af ham. Det lyder lidt som om, du er rigtig træt af, at han er lidt usikker og ikke siger fra, at han er en stille type. Altså jeg siger ikke, at du ikke elsker ham eller at du taler ned til ham,  slet ikke! Det jeg mener er bare, at det lyser ud af dit indlæg at du bare sådan vil ønske han var "stærkere", eller hvad man skal sige. Fx i forhold til at sige fra. Og der tror jeg, at det er rigtig vigtigt du arbejder på tanken om, at han er god nok som han er. Han behøver ikke ændre sig, for alle kan ikke være sådan nogle, der stamper i jorden, råber "NEJ" og ikke finder sig i noget pis. Nogen mennesker er bare mere stille, og det er der slet ikke noget i vejen med.

I stedet for må du så arbejde på at øge hans selvværd lige så stille. Og det er netop blandt andet ved at fokusere på, at det er helt okay han har den personlighed han har. Vis ham det er i orden at være den stille dreng, men udfordr ham. Giv ham positive oplevelse, hvor han tror der er noget han ikke kan, men du så viser ham, at det kan han godt (uden at overskride hans grænser ). De positive oplevelser styrker hans selvværd, sammen med troen på han er god nok i egenskab af sig selv, og i kraft af det, vil han nok blive bedre til at sige fra. Og så stadig have fokus på, at han gerne må sige fra.. Bede pædagogerne øver det med ham. Men ja, som du jo selv skriver i indlægget, måske ikke lige at slå igen. Ingen grund til selvtægt, hvis du er træt af de andre børn slår og kradser, er der vel ingen grund til at lære dit eget barn at gøre det

Det lyder sikkert vildt bedrevidende og alt det der, men det er det slet ikke. Det er baseret på, at Rose er på samme måde, og det er de råd vi har fået af vuggestuen, som vi også kan mærke gør en forskel. 

Jeg ville starte med at undersøge, hvad rolle mit barn har i de konflikter der virker til at være når du ikke er der...

 

Aisha skriver:

Sidder her og er så ked for min søn's vegne at jeg ikke kan holde op med at græde. Han begyndte i instution som 10 måneder gammel. Han er snart 4 til oktober. Og stadig har han problemer med at være der. Han nævner nogen drenge der slår og kradser ham. Næsten hver morgen siger han at han ikke vil afsted. Han er en stille og rolig dreng. For han skyld er jeg gået ned i tid. 32 timer jeg henter ham tidligt og prøver og gøre alt og alligevel er han ked når han bliver afleveret. Han græder ikke højlydt men bøjer hovedet ned med tårer i øjnene jeg kan ikke holde det ud. Pædagogerne mener han er hurtig god, og alligevel har han kradser mærker på ansigtet meget ofte. Jeg er begyndt og sige slå igen ! Men han gør det aldrig. Ved godt jeg får høvl for dette men for h.... Han må da Snart begynde og forsvare sig selv ? Ville bare ud med det. Dette er ikke en debat tråd så please piger lad nu være med at dunke mig i hovet. Jeg kan ikke have det idag.

Altså herhjemme hedder det at man aldrig må slå, heller ikke slå igen  

Og når din søn nu (heldigvis, så er han da en sød dreng) ikke vil slå igen, er det så en mulighed at lære ham at tage fat i en voksen hvis nogen slår/kradser?

Selvfølgelig skal han ikke være ked af det hver dag og selvfølgelig skal han ikke slås eller kradses. Kan ikke helt forstå at pædagogerne ikke reagerer hvis du siger at han har mærker? Så må de da kunne redegøre for hvordan han har pådraget sig dem.

Det lyder meget underligt at du og pædagogerne har så forskellig en opfattelse af hvordan han trives  Håber du kan finde en løsning ved at tale med dem igen.

Aisha skriver:

Sidder her og er så ked for min søn's vegne at jeg ikke kan holde op med at græde. Han begyndte i instution som 10 måneder gammel. Han er snart 4 til oktober. Og stadig har han problemer med at være der. Han nævner nogen drenge der slår og kradser ham. Næsten hver morgen siger han at han ikke vil afsted. Han er en stille og rolig dreng. For han skyld er jeg gået ned i tid. 32 timer jeg henter ham tidligt og prøver og gøre alt og alligevel er han ked når han bliver afleveret. Han græder ikke højlydt men bøjer hovedet ned med tårer i øjnene jeg kan ikke holde det ud. Pædagogerne mener han er hurtig god, og alligevel har han kradser mærker på ansigtet meget ofte. Jeg er begyndt og sige slå igen ! Men han gør det aldrig. Ved godt jeg får høvl for dette men for h.... Han må da Snart begynde og forsvare sig selv ? Ville bare ud med det. Dette er ikke en debat tråd så please piger lad nu være med at dunke mig i hovet. Jeg kan ikke have det idag.

Åh, jeg føler med dig.  Min søn havde en lang periode i vuggestuen hvor han egentlig helst ville blive hjemme. Han græd ikke når jeg afleverede, men sagde også ofte at han ikke ville afsted. Det var SÅ hårdt.

Nu er han kommet i børnehave, og selvom det også er hårdt at vænne sig til, med nye sociale koder o.s.v., så har han det bedre.

Én af årsagerne til at han har det bedre, er at der er nogle rigtig fede pædagoger på hans nye stue. Som er meget opmærksomme, og som ikke ser hans personlighed som en besværlighed, men som en styrke.

Min pointe er: Du skal ikke altid tage pædagogernes ord for gode varer. Det er ikke sikkert at de har ret i at det ville være det samme et andet sted. For min søn har det i hvert fald hjulpet med nye pædagoger som ser ham på en anden måde end de gamle (og så spiller det også en rolle at han får nye udfordringer med større børn o.s.v.).

Hvordan reagerer pædagogerne når du siger at han har kradsemærker? Kommenterer de det aldrig selv? Det skal da tages seriøst når det er noget der sker jævnligt!

Soffy27 skriver:

Jeg gør det hvis min knægt er ulykkelig om morgenen, at jeg ringer dertil for at høre om han er okay - gerne 30 min efter han er afleveret, da jeg ganske simpelt ikke kan fungere på min arbejdsplads hvis jeg hele tiden tænker på hvor ulykkelig han var da jeg afleverede..
Her siger han også ind imellem at han bliver slået og har også fået af vide at man godt må forsvare sig selv - så det gør han nu.. Godt være det ikke er særlig pædagogisk men han bliver jo ikke rustet til voksenlivet hvis han bare tror at han skal "tage imod"..

Måske en rykning af institution ville hjælpe!?
Og så vil jeg slutte af med at sige at jeg synes det er flot at du er gået ned i tid for at sikre din søns trivsel og give ham kortere dage..

Jeg gør det samme. Jeg siger altid til dem at de endelig må ringe hvis han hænger med mulen eller bare er sur, ked what ever. De har aldrig ringet. Når jeg så ringer efter en time siger de han er Ok. Det må jeg så stole på. Men jeg er bare så trat af, at han aldrig bliver glad for at blive afleveret. Selv da han var lille kiggede han sørgeligt.... Det er heller ikke fordi han ikke har nogen venner. han har 2 han leger rigtig godt med. Jeg vil gøre ALT for ham. Jeg siger også at han skal forsvare sig selv, men det ligger så langt fra ham.

Aisha skriver:

Sidder her og er så ked for min søn's vegne at jeg ikke kan holde op med at græde. Han begyndte i instution som 10 måneder gammel. Han er snart 4 til oktober. Og stadig har han problemer med at være der. Han nævner nogen drenge der slår og kradser ham. Næsten hver morgen siger han at han ikke vil afsted. Han er en stille og rolig dreng. For han skyld er jeg gået ned i tid. 32 timer jeg henter ham tidligt og prøver og gøre alt og alligevel er han ked når han bliver afleveret. Han græder ikke højlydt men bøjer hovedet ned med tårer i øjnene jeg kan ikke holde det ud. Pædagogerne mener han er hurtig god, og alligevel har han kradser mærker på ansigtet meget ofte. Jeg er begyndt og sige slå igen ! Men han gør det aldrig. Ved godt jeg får høvl for dette men for h.... Han må da Snart begynde og forsvare sig selv ? Ville bare ud med det. Dette er ikke en debat tråd så please piger lad nu være med at dunke mig i hovet. Jeg kan ikke have det idag.

Jeg kan godt forstå at det må være rigtig hårdttræ både din dreng og dig selv

Og tænker at pædagoger da må observere lidt ekstra på ham om han er kradse træ for nogle bestemt, hvis det er så ofte?

Janne T. skriver:

Jeg forstår godt det er sindssygt hårdt Men jeg vil så sige, at jeg tror det er mega vigtigt, at du prøver at arbejde på dit billede af ham. Det lyder lidt som om, du er rigtig træt af, at han er lidt usikker og ikke siger fra, at han er en stille type. Altså jeg siger ikke, at du ikke elsker ham eller at du taler ned til ham,  slet ikke! Det jeg mener er bare, at det lyser ud af dit indlæg at du bare sådan vil ønske han var "stærkere", eller hvad man skal sige. Fx i forhold til at sige fra. Og der tror jeg, at det er rigtig vigtigt du arbejder på tanken om, at han er god nok som han er. Han behøver ikke ændre sig, for alle kan ikke være sådan nogle, der stamper i jorden, råber "NEJ" og ikke finder sig i noget pis. Nogen mennesker er bare mere stille, og det er der slet ikke noget i vejen med.

I stedet for må du så arbejde på at øge hans selvværd lige så stille. Og det er netop blandt andet ved at fokusere på, at det er helt okay han har den personlighed han har. Vis ham det er i orden at være den stille dreng, men udfordr ham. Giv ham positive oplevelse, hvor han tror der er noget han ikke kan, men du så viser ham, at det kan han godt (uden at overskride hans grænser ). De positive oplevelser styrker hans selvværd, sammen med troen på han er god nok i egenskab af sig selv, og i kraft af det, vil han nok blive bedre til at sige fra. Og så stadig have fokus på, at han gerne må sige fra.. Bede pædagogerne øver det med ham. Men ja, som du jo selv skriver i indlægget, måske ikke lige at slå igen. Ingen grund til selvtægt, hvis du er træt af de andre børn slår og kradser, er der vel ingen grund til at lære dit eget barn at gøre det

Det lyder sikkert vildt bedrevidende og alt det der, men det er det slet ikke. Det er baseret på, at Rose er på samme måde, og det er de råd vi har fået af vuggestuen, som vi også kan mærke gør en forskel. 

Mit billed af ham er at han er en klog lille gut, Stille rolig. Elsker struktur og orden. Konflikt sky- Hader høje larme incl højt musik. det er rigtig nok jeg er så træt af at han aldrig forsvare sig. Siger STOP! NOK! eller bare skubber igen. Jeg vil ikke forandre ham bare gøre ham stærkere... Pædagogerne kan slet ikke forstå hvorfor han ikke vil være der der er jo perfekt ? Når han er der så er der jo ingenting. Og de kradse mærker han har engang imellem, Godeste gud ! han er en dreng drenge har blå mærker og er vilde. Han må selv have påført sig dem. Han siger bare de slår ham så han kan blive hjemme. Osv Osv.. Det er som om vi bare taler forbi hinanden. Jeg har lyst til at ruske i hende og sige se på ham! Jeg er så ked af det. Håber han får nogle flere gode dage.

Christine skriver:

Altså herhjemme hedder det at man aldrig må slå, heller ikke slå igen  

Og når din søn nu (heldigvis, så er han da en sød dreng) ikke vil slå igen, er det så en mulighed at lære ham at tage fat i en voksen hvis nogen slår/kradser?

Selvfølgelig skal han ikke være ked af det hver dag og selvfølgelig skal han ikke slås eller kradses. Kan ikke helt forstå at pædagogerne ikke reagerer hvis du siger at han har mærker? Så må de da kunne redegøre for hvordan han har pådraget sig dem.

Det lyder meget underligt at du og pædagogerne har så forskellig en opfattelse af hvordan han trives  Håber du kan finde en løsning ved at tale med dem igen.

Jeg har sagt at jeg gerne vil have et møde. Hurtigst muligt. Dette har været på i flere år og det bliver ikke bedre. Han er bare blevet bedre til at lukke af. Han ved han bliver hentet når han har spist og leget lidt. Han holder bare ud.

Har du spurgt pædagogerne til de mærker, du oplever han har? Du får det ikke godt, så længe hverken din søn eller dig, føler jer trygge ved børnehaven. Tag en snak med den pædagog, du stoler mest på, om hvordan du har det.

Positive tanker herfra ��

Aisha skriver:

Mit billed af ham er at han er en klog lille gut, Stille rolig. Elsker struktur og orden. Konflikt sky- Hader høje larme incl højt musik. det er rigtig nok jeg er så træt af at han aldrig forsvare sig. Siger STOP! NOK! eller bare skubber igen. Jeg vil ikke forandre ham bare gøre ham stærkere... Pædagogerne kan slet ikke forstå hvorfor han ikke vil være der der er jo perfekt ? Når han er der så er der jo ingenting. Og de kradse mærker han har engang imellem, Godeste gud ! han er en dreng drenge har blå mærker og er vilde. Han må selv have påført sig dem. Han siger bare de slår ham så han kan blive hjemme. Osv Osv.. Det er som om vi bare taler forbi hinanden. Jeg har lyst til at ruske i hende og sige se på ham! Jeg er så ked af det. Håber han får nogle flere gode dage.

Det er bare IKKE en okay reaktion fra pædagogerne!