Min søn var vist 5mdr da han blev passet ude første gang. Han havde koliklignende smerter i de første 3 mdr og sov meget lidt i løbet af dagen, så ja vi havde brug for en kæresteaften! Vi endte dog på hver vores sofa, for vi havde egentlig bare brug for ro og lidt tid til at lave ingenting.
Han har altid nemt kunne være hos bedsteforældre, når de har været på besøg, og har følt sig tryg hos dem. Så selv om man ringede 25 gange på den aften, om han nu også var ok! Så var der intet. Han var glad og tilfreds, og havde 2 overskudsforældre bagefter!
Nu er han 3 år, og er ca hver anden måned på overnatning hos enten farmor eller mormor. Det er mere dem der efterspørger det, eller ham. MEN vi kan nu også have brug for lidt ro.
Det er dejligt at have børn, og jeg elsker dem ubetinget, men jeg kan altså også godt have brug for at bare være mig, eller bare være mand-kone i nogle timer.
Min datter er snart 6 mdr og er endnu ikke blevet passet ude. Hun er mere rolig og et andet sind. Hun skal (måske) passes i september, da vi skal til bryllup på Fyn. Men selv om hun er mere rolig, så er hun mere sky i forhold til "fremmede". Så er meget i tvivl om HUN er klar til det.
Jeg vil mene det kommer an på barnet. Men ser altså heller intet galt i at man som forældre har brug for et pusterum! 
Anmeld