Kan ikke mere!!!

Sujan skriver:

Aner ikke hvad jeg skal stille op..

Putningen af min datter tager omkring 2,5 time hver aften... Hun sover først 21.30...
Det er bare alt for sent... Føler mig som verdens dårligste mor at jeg ikke kan klare denne opgave.. Er grædefærdig og kan snart ikke mere...

Vi har faste rutiner.
Aftensmad, aftenbad, tandbørstning, i seng læse bog, kysse og kramme godnat.
Så starter det ellers.... Hvis jeg bliver siddende inde ved hende karter hun rundt, leger, snakker m.m... Prøver at ignorerer hende.
Hvis jeg går ud af rummet bliver hun ved med at stå op, kalde, være hysterisk, smide tøj og ble. Ja lige meget hjælper det...

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Det har stået på i flere måneder. Når hun så endelig sover så sent så er jeg jo helt færdig og går næsten også i seng... Har derfor ingen aften.

Men det der er mest frustrerende er at jeg føler mig som virkelig dårlig mor der ikke kan finde ud af det her.. Aftenen ender så dårligt for min datter. Hun har ikke godt af at sove så sent. Jeg er hver aften ked af det og irriteret på mig selv...

Hvad skal jeg gøre for at vende det her??? Holder ikke til det mere.

Er der nogen der kan hjælpe???? Vil prøve alt

Mit råd ville også være, at du skal være bestemt og konsekvent. Put hende, ligesom du plejer - det lyder til at det fungerer fint.. Når det så er overstået og hun ligger i sengen, så rejser du dig og går ud. Når du så kan høre, at hun kalder eller er stået op igen, går du ind til hende, ligger hende ned i sengen og siger "nu skal du ligge dig til at sove" eller hvad du nu synes og går så ud igen.. Og så er det bare med at forsætte sådan indtil hun falder i søvn.

Det kan godt være, det kommer til at tage lang tid i starten. Men hun finder forhåbentlig ud af efter lidt tid, at hun ikke får noget ud af at blive hysterisk.. Så hun kan lige så godt lægge sig og sove med det samme 

Ved ikke om det kan hjælpe dig, men jeg har set/hørt andre bruge denne metode, hvor det har hjulpet efter et par uger 

Mor til Ella skriver:

Jeg har lige været gennem en lignende tur med vores datter på 2,5...

Jeg var ikke klar nok i de ting jeg sagde, så jeg er blevet meget opmærksom på hvordan jeg siger tingene.

Er begyndt at fortælle hende når vi sidder i sengen hvad der skal ske nu, nu læser vi så synger mor, når vi har gjordt det holder mor lidt i hånd, så går jeg ned i stuen mor passer på dig.

Noget andet jeg gjorde for at bryde det var at når vi har læst og sunget sang, siger jeg at vi skal lukke øjnene, og så sidder jeg og holder hende i hånden og nusser til jeg kan mærke hun er helt rolig... Når der så er gået 5 minutters tid alt efter hvor rolig hun er siger jeg elsker dig godnat og går. Det har virkelig gjort en forskel der.

Før stod hun ud af sengen, det er hun stoppet med efter jeg har sagt at man ikke må gå ud af den. Hvis hun kalder går jeg op og hører hvad hun siger, afslutter med " mor vil have du sover nu". Går ikke ind i en samtale.

Men det er dræbende når afslutningen på dagen bliver træls.

Ja jeg indrømmer der har været en periode, hvor jeg ikke har haft meget overskud og derfor ikke har kunne fokuserer ordentlig på det. Men nu skal det altså bare vende...

Jeg prøver at forklare hende tingene og sikre mig hun forstår det. Men hjælper bare ikke.. Skal måske prøve i en længere periode...

Hun bliver bare hysterisk når jeg går.. Smider tøjet og bleen. Den ene dag tissede hun endda i sengen... Så prøver at sidde ved hende og så er hun også nogenlunde rolig... Men ligger og snakker og roder rundt i ca. 2 timer

Og så vil jeg lige tilføje at min erfaring med at afkorte lur eller fjerne den er ikke god.

Derimod jo bedre og længere hun sover til middag jo nemmere er hun at putte.

Siger ikke at det ikke kan være en løsning men 2,5 der har de altså ofte behov for det.

Frk_Louise skriver:

Mit råd ville også være, at du skal være bestemt og konsekvent. Put hende, ligesom du plejer - det lyder til at det fungerer fint.. Når det så er overstået og hun ligger i sengen, så rejser du dig og går ud. Når du så kan høre, at hun kalder eller er stået op igen, går du ind til hende, ligger hende ned i sengen og siger "nu skal du ligge dig til at sove" eller hvad du nu synes og går så ud igen.. Og så er det bare med at forsætte sådan indtil hun falder i søvn.

Det kan godt være, det kommer til at tage lang tid i starten. Men hun finder forhåbentlig ud af efter lidt tid, at hun ikke får noget ud af at blive hysterisk.. Så hun kan lige så godt lægge sig og sove med det samme 

Ved ikke om det kan hjælpe dig, men jeg har set/hørt andre bruge denne metode, hvor det har hjulpet efter et par uger 

Synes virklig jeg har prøvet for er også det jeg har hørt virker. Hun bliver bare så hysterisk. Smider tøj og ble og den ene dag tissede hun endda i sengen... Kan slet ikke få hende til ro igen.

Men kan godt ske jeg skal give det et ekstra forsøg

Sujan skriver:

Aner ikke hvad jeg skal stille op..

Putningen af min datter tager omkring 2,5 time hver aften... Hun sover først 21.30...
Det er bare alt for sent... Føler mig som verdens dårligste mor at jeg ikke kan klare denne opgave.. Er grædefærdig og kan snart ikke mere...

Vi har faste rutiner.
Aftensmad, aftenbad, tandbørstning, i seng læse bog, kysse og kramme godnat.
Så starter det ellers.... Hvis jeg bliver siddende inde ved hende karter hun rundt, leger, snakker m.m... Prøver at ignorerer hende.
Hvis jeg går ud af rummet bliver hun ved med at stå op, kalde, være hysterisk, smide tøj og ble. Ja lige meget hjælper det...

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Det har stået på i flere måneder. Når hun så endelig sover så sent så er jeg jo helt færdig og går næsten også i seng... Har derfor ingen aften.

Men det der er mest frustrerende er at jeg føler mig som virkelig dårlig mor der ikke kan finde ud af det her.. Aftenen ender så dårligt for min datter. Hun har ikke godt af at sove så sent. Jeg er hver aften ked af det og irriteret på mig selv...

Hvad skal jeg gøre for at vende det her??? Holder ikke til det mere.

Er der nogen der kan hjælpe???? Vil prøve alt

Er det ikke dig der blev forladt af din mand fra den ene dag til den anden, nærmest? Og er gravid?

Hvornår begyndte problemerne med putning? Kan det hænge sammen med bruddet og/eller at der er en baby på vej?

Sujan skriver:

Ja jeg indrømmer der har været en periode, hvor jeg ikke har haft meget overskud og derfor ikke har kunne fokuserer ordentlig på det. Men nu skal det altså bare vende...

Jeg prøver at forklare hende tingene og sikre mig hun forstår det. Men hjælper bare ikke.. Skal måske prøve i en længere periode...

Hun bliver bare hysterisk når jeg går.. Smider tøjet og bleen. Den ene dag tissede hun endda i sengen... Så prøver at sidde ved hende og så er hun også nogenlunde rolig... Men ligger og snakker og roder rundt i ca. 2 timer

Og hun kan mærke dit manglende overskud det var nøjagtig det samme her lidt før jeg fødte og så en 5 uger efter

De lurer det med det samme.

Men må virkelig sige at min kontante måde at snakke til hende på har virkelig gjort underværker. Hun ved hvor hun har mig og det tror jeg enlig hun er glad for

Jeg tror du skal prøve lidt længere som du siger. Og så ignorer alt ved hendes opførsel så hun ingen opmærksomhed får på den.

Ella begyndte også at tage ble af, så hentede jeg en ny uden at snakke med hende fik hun den på, så var det ikke sjovt ret mange dage.

Og hvis det kører helt af sporet, kunne sammen sopning så være en ide, til du får lidt mere overskud? Måske hun har brug for lidt ekstra tryghed

Hun skal nok komme ud af soveværelset igen, der er ikke mange teenage piger der sover hos mor

Synes virklig jeg har prøvet for er også det jeg har hørt virker. Hun bliver bare så hysterisk. Smider tøj og ble og den ene dag tissede hun endda i sengen... Kan slet ikke få hende til ro igen.

Men kan godt ske jeg skal give det et ekstra forsøg

Kan godt forstå, at det er rigtig frustrerende. Ville selv være helt ude af den 

Du må væbne dig med tålmodighed og give det et forsøg mere. Og husk endelig ikke at lade hende mærke, at du er ked af det, sur, frustreret..

Håber i får det til at fungere hurtigst muligt 

modesty skriver:

Er det ikke dig der blev forladt af din mand fra den ene dag til den anden, nærmest? Og er gravid?

Hvornår begyndte problemerne med putning? Kan det hænge sammen med bruddet og/eller at der er en baby på vej?

Jo det er det.. Og noget er det kan godt stamme fra flytningen m.m...
Men hun virker ikke så påvirket af det og startede et par måneder før "bruddet"
Så har varet nok 6 mdr. I alt hvor jeg ikke har kunne putte hende...

Har termin om 1 måned og frygter virkelig hvordan det skal gå med et spædbørn også.. Så kan jeg jo ikke bruge så lang tid på at putte