Kan man takke nej til nf og md?

Røverdatter skriver:

Jeg takkede nej til nf. Takkede ja til md fordi jeg var ved at springe af nysgerrighed.
Vi ville dog alligevel ikke vide kønnet. Min mor har fire børn og hun er aldrig blevet scannet ved nogen af graviditeterne.
Dog skal det siges at da hun så lå på fødselsstuen og skulle føde min "lillebror eller søster" viste det sig at der var to!! Så hun fødte to drenge og det blev først opdaget da nr. 1 var født. Rimelig trippet!
Utroligt at jordemoderen ikke har opdaget noget under hele graviditeten...

Hold da op Ja det er da helt vildt jordemoderen ikke havde opdaget det. Det burde hun da.....

men vildt at tro man kun skal have en og så kommer der altså alligevel lige to ud

stm2812 skriver:

Får helt kuldegysninger af dit indlæg.... Hvor er det egentlig forfærdeligt de vælger at stole på scanningerne frem for ekspertisen og det de så tydeligt kunne se

Havde de på nogen måde kunnet gøre noget for hende hvis de havde lyttet dengang? Eller var der intet at gøre? 

Jeg var "heldig" hendes liv ville have sluttet ligegyldigt hvad der var blevet opdaget og hvornår. Og ved de ikke opdagede noget fik vi skønne dage i total lykke og ikke dage på hospitalet med gråd og håb der blev afløst af fortvivlelse.
Men det har været skræmmende at de ikke stolede på det de så på barselsgangen (en sygeplejerske kommenterede min datters farve)....

Christine skriver:

Kan godt se hvad du mener - men! Vi var til ekstra scanning pga et forskningsprojekt der ikke handlede om baby, hvor de syntes baby så lidt for tynd ud. å vi skal til ekstra scanning om tre uger. Hvis vi ikke havde været med i forskningsprojekt, var det så blevet opdaget? Og hvad nytter det? Der ser ud til alt er normalt og hun har det ellers godt, men vi gik derfra mega bekymrede og kede af det. Og mab kan jo ikke som sådan gøre noget, andet end se om hun stadig er slank til næste scanning. Måske er hun bare en slank én og det er normalt for hende og så er vi jo bekymrede uden grund.

Så det er bare for at sige at scanning langt fra altid giver den tryghed man håber  og måske endda det modsatte, når de nu virkeligt ikke kan se at noget skulle være galt.

Hvis de finder ud af at hun bare er et nips men ellers fin og tager på i sit eget tempo så er bekymringerne vel ovre? I nogen tilfælde hvor babyen er for lille gør man forskellige tiltag ift moderen, og så tjekker jævnligt op på vægtøgning. Hvis vægten stagnere for meget kan barnet tages ud tidligere end ventet og få den næring den har brug for kunstigt. Så at de intet kan gøre ved det, synes jeg ikke er helt rigtigt

Mor11 skriver:

Hvis de finder ud af at hun bare er et nips men ellers fin og tager på i sit eget tempo så er bekymringerne vel ovre? I nogen tilfælde hvor babyen er for lille gør man forskellige tiltag ift moderen, og så tjekker jævnligt op på vægtøgning. Hvis vægten stagnere for meget kan barnet tages ud tidligere end ventet og få den næring den har brug for kunstigt. Så at de intet kan gøre ved det, synes jeg ikke er helt rigtigt

Normalt tjekker man flow i navlestreng osv ved 24 fulde uger og tilvækst ligger gerne i uge 26, så det er et rigtigt dumt tidspunkt at blive scannet i uge 23 fordi det kan have udlignet sig i uge 26 og fordi man intet kan gøre nu. jeg fejler nemlig ingenting og spiser normalt. Så jeg synes det er et godt eksempel på at en scanning kan give mere utryghed end det omvendte 

lineog4 skriver:

Jeg var "heldig" hendes liv ville have sluttet ligegyldigt hvad der var blevet opdaget og hvornår. Og ved de ikke opdagede noget fik vi skønne dage i total lykke og ikke dage på hospitalet med gråd og håb der blev afløst af fortvivlelse.
Men det har været skræmmende at de ikke stolede på det de så på barselsgangen (en sygeplejerske kommenterede min datters farve)....

Årrh føler virkelig med jer. Enhver forældres mareridt

Og ja skal man se lidt positivt på det var det jo som sådan meget heldigt de ikke opdagede noget (men sådan nogle fejl må bare ikke ske!!!!)