Hjælp til mindetatovering

A. Nonymsen skriver:

Åh det er svært at tænke på at du har fået en sund og rasl dreng, for det kunne vi også havde fået...

vi valgte anderledes og må tænke på hvor galt det kunne havde gået for ikke at fortryde for meget... Men er sikker på at vores valg var det rigtige for vores familie da vi også har en knap tre årig at tage hensyn til... Forløbet og fortvivlelsen over hvad der kunne ske ville ødelægge hende for meget

 

Men hvor er det dejligt det er lykkedes for jer, ville ønske det var os

I gjorde præcis det samme som vi ville have gjort - Hvis vi havde fået af vide at vores søn havde haft et handicap så havde vi også gjord som jer.

Ingen tvivl om det.

Føler virkelig meget med jer  

maria_wlt skriver:

I gjorde præcis det samme som vi ville have gjort - Hvis vi havde fået af vide at vores søn havde haft et handicap så havde vi også gjord som jer.

Ingen tvivl om det.

Føler virkelig meget med jer  

 

Den anden var ikke handicappet.. Endnu, men der var store chancer for at noget kunne gå galt... Mulighederne var: at han døde med sin syge bror i maven, blev handicappet pga fosterreduktion 15%, blev hjerneskadet af ttts (den suge var så syg så den nok ikke kunne tage stor nok del af moderkagen), meget for tidlig fødsel grundet død bror hvilket også kunne skade den raske ELLER vi kunne få en sund og rask dreng... 

Så altså indtil videre var han rask, men meget kunne gå galt... Så hellere abortere begge nu end senere... 

Puuuh glæder mig til man kan tænke på det uden at tude... Har hylet konstant i en uge nu

Sådan endte min tatovering med at se ud

ved ikke lige hvorfor det vender på hovedet