Hjemmegående mor

M_V skriver:

Det er det jeg mener, og kan godt forstå du gerne vil gå hjemme mens de er små til den tid. Det giver så meget plus på overskudskontoen.

Men det ene kan være lige så rigtigt som det andet

Ja, det gør det. Jeg "går" hjemme med to små på snart 18måneder og 14 uger(jeg passer dem) og det er bare så rart... at man ikke skal tænke på at de skal hentes, afleveres...

Men ja der er ikke noget der er mere rigtigt end det andet. Nogen børn har bare brug for at være af sted, sammen med masser af andre børn og andre har det bare bedst med at være hjemme, og sammen med andre børn et par gange om ugen.
Sådan er alle jo forskellige

 

Jeg er hjemmegående og skal (forhåbenlig) gøre det indtil vores 2 yngste starter i børnehave. Elsker at jeg har mulighed for det. 

Min mand tjener pengene, men det er mig der styrer alt økonomisk.

vi mangler bestemt intet, vi har hus, bil og kan ogs sagtens komme på ferie.

LJMNA skriver:

Jeg er hjemmegående og skal (forhåbenlig) gøre det indtil vores 2 yngste starter i børnehave. Elsker at jeg har mulighed for det. 

Min mand tjener pengene, men det er mig der styrer alt økonomisk.

vi mangler bestemt intet, vi har hus, bil og kan ogs sagtens komme på ferie.

Jeg vil bare sige, at det har jeg også gjort med vores 3 børn. vi fik tit at vide, at de ville aldrig kunne klare sig i en børnehave, hvis de ikke var vænnet til at blive passet og være sammen med andre børn 7 timer om dagen, 5 dage om ugen. Vores 3 børn er MEGET forskellige at sind, helt forskellige typer (stille, sensitiv, indadvendt til udadvendt, energisk og fuld fart over feltet) og INGEN af børnene har haft sociale problemer! Hverken i børnehaven eller i skolen. Tvært i mod, så har de jævnaldrende virkelig søgt samvær med vores børn! Det er ikke til at vide hvordan det havde været hvis de havde været pasningsbørn fra de var små, men det har i hvert fald ikke skadet dem, at gå hjemme hos mor indtil de var 3½ år gamle.

M_V skriver:

Man kan ikke leve sit liv efter hvad nu hvis og hvad nu hvis. Selvfølgelig kan det ske, at man en dag bliver skilt, men det er da bestemt ikke noget som man regner med nogensinde bliver en realitet. Og som en anden skriver, så vil det altid være ens børns far, og man har da en plan hvis det værste skulle ske. Her står jeg altså også som medejer af vores opsparing og min mands lønkonto, og jeg er sikrede i alle ender og kanter!

Det er træls, der ofte skal falde negative kommentarer om det at vælge at være hjemmegående med sine børn de første år af deres liv.

Må nok sige at jeg ofte tror der gemmer sig en skjult misundelse hos dem, som har brug for at komme med negative kommentarer omkring emnet.

Fuldstændigt enig i det sidste du skriver

EnGodMor skriver:

Fuldstændigt enig i det sidste du skriver

Tror desværre også at det i mange tilfælde er der skoen trykker lidt. Kunne aldrig drømme om at sige noget negativt omkring en mor, som har valgt eller bliver nødt til at arbejde på fuldtid, fordi det er så individuelt hvad vi som forældre finder mest rigtigt for os og vores børn.

Men er træls at det nærmest skal være "flovt" at sige man har valgt at være hjemmegående for et par eller nogle år. Man kan ofte føle man skal forsvare og forklare sig.

Ærgerligt

Yurie skriver:

Ja, det gør det. Jeg "går" hjemme med to små på snart 18måneder og 14 uger(jeg passer dem) og det er bare så rart... at man ikke skal tænke på at de skal hentes, afleveres...

Men ja der er ikke noget der er mere rigtigt end det andet. Nogen børn har bare brug for at være af sted, sammen med masser af andre børn og andre har det bare bedst med at være hjemme, og sammen med andre børn et par gange om ugen.
Sådan er alle jo forskellige

 

er helt enig

M_V skriver:

Tror desværre også at det i mange tilfælde er der skoen trykker lidt. Kunne aldrig drømme om at sige noget negativt omkring en mor, som har valgt eller bliver nødt til at arbejde på fuldtid, fordi det er så individuelt hvad vi som forældre finder mest rigtigt for os og vores børn.

Men er træls at det nærmest skal være "flovt" at sige man har valgt at være hjemmegående for et par eller nogle år. Man kan ofte føle man skal forsvare og forklare sig.

Ærgerligt

Du har så meget ret i alt du skriver

Man skal faktisk nærmest stå skoleret og give en forklaring på hvorfor man vælger og passe sit barn hjemme, enten til det starter i børnehave, eller hvis man vælger at holde dem helt hjemme til skole alderen. 

For 20 år tilbage og længere endnu var det fuldstændig normalt at Gøre sådan med at passe børn hjemme. Og straks nu om dage ser dfolk ondt på en når man vælger det

EnGodMor skriver:

Du har så meget ret i alt du skriver

Man skal faktisk nærmest stå skoleret og give en forklaring på hvorfor man vælger og passe sit barn hjemme, enten til det starter i børnehave, eller hvis man vælger at holde dem helt hjemme til skole alderen. 

For 20 år tilbage og længere endnu var det fuldstændig normalt at Gøre sådan med at passe børn hjemme. Og straks nu om dage ser dfolk ondt på en når man vælger det

Rart at høre man ikke står helt alene med sit synspunkt.


Er helt enig med dig

EnGodMor skriver:

Du har så meget ret i alt du skriver

Man skal faktisk nærmest stå skoleret og give en forklaring på hvorfor man vælger og passe sit barn hjemme, enten til det starter i børnehave, eller hvis man vælger at holde dem helt hjemme til skole alderen. 

For 20 år tilbage og længere endnu var det fuldstændig normalt at Gøre sådan med at passe børn hjemme. Og straks nu om dage ser dfolk ondt på en når man vælger det

Ja jeg forstår det ikke. 

Men jeg tror også der er mange der tænker; Gider de ikke arbejde, vil de hellere bare være derhjemme? 
Og så er der dem der er jaloux over at de ikke kan gå hjemme selv.
Men det er vel også en del fordi der er så mange der klager over at de ikke kan finde arbejde, og så måske nogen mener at det er at tage den lette løsning. (mærkelige mennesker)

Jeg vil også helst gå hjemme, så jeg håber da at jeg kan det når jeg får børn. Lige nu "går" jeg hjemme med to på 14uger og 17måneder, og det er bare skønt at være hjemme og tage det i sit eget tempo, opleve alle deres sjove små påfund i løbet af dagen. 

Det er skønt at være sammen med ungerne hver dag, og ja selvfølgelig skal de være sammen med andre børn, men det behøver de ikke være i Dp eller vs for.

 

 

Yurie skriver:

Hvorfor skal man gå og tænke over hvad der kan ske?? Hvorfor ikke leve i nuet og håbe at man er sammen med manden til man dør?

Ikke alle har svært ved at få arbejde, bare fordi de har været væk i længere tid, og hvem siger at de ikke har en uddannelse, bare fordi at de går hjemme med sine børn.
Og man kan tage fjernstudie.

Hvis man ikke har høj husleje, og ikke store regninger om måneden, behøver man da ikke leve i fattigdom fordi man kun har 15.000, det handler bare om at man har styr på sin økonomi, lægger lidt til siden..

 

Jeg går ud fra alle der vælger at gå hjemme, har sikret sig, så de ikke sidder tilbage med ingenting ved et brud. Alt andet er stupidt, sorry.

Og jo, det er fattigdom i dagens Danmark, hvid man som famile på 4 kun har en samlet indtægt på 15000 kr. Så må man jo gøre op med om man ønsker at leve sådan.