Hjemmegående mor

Anonym skriver:

Mener du, at du er hjemmegående og din mand/ kæreste tage selv ansvaret?? 

Ja,jeg modtager ingen penge nogen steder fra.

Vi har sat os sådan at vi kan leve udelukkende for min mands løn. Jeg studerer lige nu hjemmefra, og har min datter hjemme hos mig indtil hun bliver halvandet år.

Næste år kommer jeg muligvis til at være hjemmegående til jeg bliver optaget på mit studie.


Det er selvfølgelig ikke alle det kan lade sig gøre for, men det handler også om priotering. Her er det mig der styrer økonomien selvom min mand tjener langt mere end mig. Vi har fælles økonomi, og han nyder at jeg går hjemme og tager mig af de huslige pligter og vores datter. Det giver så meget overskud i hverdagen.

Anonym skriver:

Hej alle, jeg vil høre om nogen herinde som er hjemmegående mor, det jeg mener at det kun manden der styre økonomi, og kvinde ikke har noget. 

hvordan klar i det, når man har børn, ferie, rejse ???  

Hos os er det min mand der går hjemme medens jeg arbejder.

Han modtager ikke penge nogle steder fra.

Det er også mig der styrer økonomien, men han har naturligvis også kort til vores konto.

Jer der er hjemmegående, tænker I ikke over, hvad der sker, hvis I går fra hinanden? Det er ret svært at få arbejde, når msn har været væk fra arbejdsmarkedet længe, og især hvis man ikke har en uddannelse.
Og hvad men pension? Det er vel også kun den arbejdende, der sparer op der.

At være hjemmegående, hvis manden kun tjener 15.000 om måneden, kan ikke lade sig gære, med mindre man ønsker at leve i fattigdom.

Pas på med at generalisere.  Da jeg gik hjemme trods tilskud fra kommunen,  havde vi altså kun 15900 udbetalt.  Som sagt, det er en prioritering. Og vi levede IKKE i fattigdom,  og gør det stadig ikke selvom vi kun er steget et par 1000 efter jeg er kommet i uddannelse.  Vi havde både råd til ordentlige sko , nyt tøj,  legetøj,  ordentlig mad OG take away mad næsten hver mdr! Det gyldne ord er og bliver prioritering.  

 

Ang det at man skulle gå fra hinanden,  hvorfor skulle man indrette sit liv efter om man går fra hinanden imorgen?  Det gad jeg godt nok ikke . Jeg er en voksen kvinde og jeg ved hvad der skal gøres hvis vi skulle skilles, jeg er skrevet op til bolig, vi har en opsparing,  vi har taget de forholdsregler vi finder nødvendige,  men at droppe og gå hjemme med mit guld i det år efter barslen pga det ville Være svært at få job ? Det ville jeg aldrig.  Desuden var min plan uddannelse efter det år, og det er altså bare og søge ind (jeg startede på VUC med går nu på sopu som pau elev) udover det så er min mand stadig børnenes far selvom vi skulle gå hen og blive skilt .. 

Jeg arbejder 5 timer om ugen ca og er ellers hjemme. Vi lever af min mands løn. Samt mine børnebidrag osv.

Jeg nyder det meget. tiden med pigerne, minus stress. Rengøring hver dag og tid til at melde mig til at muligt. Besøge folk, ordne have, træne osv

Min løn går bla til ferier. Men han tjener også godt så det kan nemt løbe rundt her.

Man kan ikke leve sit liv efter hvad nu hvis og hvad nu hvis. Selvfølgelig kan det ske, at man en dag bliver skilt, men det er da bestemt ikke noget som man regner med nogensinde bliver en realitet. Og som en anden skriver, så vil det altid være ens børns far, og man har da en plan hvis det værste skulle ske. Her står jeg altså også som medejer af vores opsparing og min mands lønkonto, og jeg er sikrede i alle ender og kanter!

Det er træls, der ofte skal falde negative kommentarer om det at vælge at være hjemmegående med sine børn de første år af deres liv.

Må nok sige at jeg ofte tror der gemmer sig en skjult misundelse hos dem, som har brug for at komme med negative kommentarer omkring emnet.

Anonym skriver:

Tja jeg mener når manden har fradrag, så er det manden der arbejder og tjerne penge. og kvinde har ingen penge forstår hvad jeg mener nu ?? 

Jeg tænkt hvordan har man råd til tøj mad til børnen og tøj til børne ferie alt. hvis manden ikke tjener mere end 15000kr om mdr. 

Det kommer an på hvad man har af regninger udover huslejen, hvis det ikke er så højt, kan man jo sagtens klare det. Børnene skal ikke have nyt tøj hver måned(og så kan man lægge lidt til side hver måned, til når de skal have nye sko, flyverdragt, sommerferie m.m.. Så man gennemtænker det)

Og som sagt, er der nogle kommuner, hvor man kan blive betalt for at passe sit barn hjemme.

Men hvis I gerne vil gøre det, må i sætte jer ned og lave et regnskab.

M_V skriver:

Man kan ikke leve sit liv efter hvad nu hvis og hvad nu hvis. Selvfølgelig kan det ske, at man en dag bliver skilt, men det er da bestemt ikke noget som man regner med nogensinde bliver en realitet. Og som en anden skriver, så vil det altid være ens børns far, og man har da en plan hvis det værste skulle ske. Her står jeg altså også som medejer af vores opsparing og min mands lønkonto, og jeg er sikrede i alle ender og kanter!

Det er træls, der ofte skal falde negative kommentarer om det at vælge at være hjemmegående med sine børn de første år af deres liv.

Må nok sige at jeg ofte tror der gemmer sig en skjult misundelse hos dem, som har brug for at komme med negative kommentarer omkring emnet.

Ja det tror jeg du har ret i, for der er nogen der ikke kan gå hjemme, på grund af økonomien, og hvis man gerne vil det, og så ser andre der kan.. Ja, så kan man blive lidt jaloux.
Jeg håber da også at jeg kan gå hjemme med mine børn. Det er bare så hyggeligt.

Hugoline. skriver:

Jer der er hjemmegående, tænker I ikke over, hvad der sker, hvis I går fra hinanden? Det er ret svært at få arbejde, når msn har været væk fra arbejdsmarkedet længe, og især hvis man ikke har en uddannelse.
Og hvad men pension? Det er vel også kun den arbejdende, der sparer op der.

At være hjemmegående, hvis manden kun tjener 15.000 om måneden, kan ikke lade sig gære, med mindre man ønsker at leve i fattigdom.

Hvorfor skal man gå og tænke over hvad der kan ske?? Hvorfor ikke leve i nuet og håbe at man er sammen med manden til man dør?

Ikke alle har svært ved at få arbejde, bare fordi de har været væk i længere tid, og hvem siger at de ikke har en uddannelse, bare fordi at de går hjemme med sine børn.
Og man kan tage fjernstudie.

Hvis man ikke har høj husleje, og ikke store regninger om måneden, behøver man da ikke leve i fattigdom fordi man kun har 15.000, det handler bare om at man har styr på sin økonomi, lægger lidt til siden..

 

Yurie skriver:

Ja det tror jeg du har ret i, for der er nogen der ikke kan gå hjemme, på grund af økonomien, og hvis man gerne vil det, og så ser andre der kan.. Ja, så kan man blive lidt jaloux.
Jeg håber da også at jeg kan gå hjemme med mine børn. Det er bare så hyggeligt.

Det er det jeg mener, og kan godt forstå du gerne vil gå hjemme mens de er små til den tid. Det giver så meget plus på overskudskontoen.

Men det ene kan være lige så rigtigt som det andet