Ar efter cutting :-(

Jeg ville ikke have noget problem med det. Vi har alle forskellige ting med i bagagen

Men det er trist det påvirker dig så meget i hverdagen 

Der er absolut ikke det samme, men jeg havde en knop på læben og et par stykker under brysterne, som jeg var ked af. Min læge fortalte mig at fjerne dem ville være et kosmetisk indgreb, men kunne lade sig gøre hvis det påvirkede mig psykisk. Endte med at jeg fik dem fjernet. 

Jeg ved ikke om dine ar kan fjernes og om det kan gøres via egen læge, men jeg synes da du skal undersøge det

pøj pøj 

Altså du kan jo altid prøve med nogle af de cremer/olier der skulle hjælpe med ar og strækmærker. - Bl.a. Bio Oil skulle hjælpe.
Og ellers snak med din læge om hvad der er af muligheder for at mindske eller fjerne dem. 

Nu har jeg selv en del ar efter selvskade, fordelt godt og grundigt på hele kroppen, og jeg må ærligt indrømme at jeg faktisk ikke tænker meget over dem til hverdag. 
Jeg går med bare arme og shorts selvom underarme og lår er fuldt med ar. - Jeg har accepteret at det er en del af mig og min fortid. Det var en lorte beslutning at gøre det, men jeg er et helt andet menneske den dag i dag. Jeg er ikke stolt over mine ar, men jeg skammer mig heller ikke over dem. - Alle har skeletter i skabet, det er bare lidt tydeligere at se på mig. 

Og det sker kun meget, meget sjældent at jeg får kommentarer på det, men hvis jeg gør, så svarer jeg ærligt og åbent. Som sagt, jeg er ikke stolt over min baggage, men den er heller ikke hemmelig.

Jeg håber du finder en løsning som du har det godt med 

Jeg var for mange år siden ude i en dyb krise hvor jeg havde det rigtig dårligt. Desværre tyede jeg til cutting, hvilket har resulteret i, at min venstre underarm er oversået med en masse ar, både små og store som det er tydeligt har været syet.

Det r i dag 12 år siden, jeg er kommet godt ud på den anden side, og er på alle måder velfungerende. Jeg har mere eller mindre lært at leve med arrene, skjuler dem altid under lange ærmer, eller tænker på at skjule min arm hvis det er alt for varmt eller jeg for eksempel er i svømmehallen med ungerne.

Jeg er i gang med at læse til pædagog, skal i min 2. praktik. Og jeg skal blandt andet i svømmehallen med børnene en gang om ugen. Hvad gør jeg med mine ar? Er så bange for nogen finder ud af det, for hvad tænker de så ikke?  Har ikke lyst til at alle skal vide hvor syg jeg har været. Og hvad hvis nogle af forældrene ser det, hvor egnet til at passe deres børn vil de lige mene jeg er?

Mit spørgsmål er (helt ærligt) Hvad ville I tænke hvis I så en pædagog i jeres børnehave havde ar på armen, tydeligvis efter cutting? Og endnu vigtigere, er det noget der kan fjernes?

Er så træt af at det skal styre mit liv, og vil heller ikke droppe den uddannelse jeg elsker (og faktisk er rigtig god til) på grund af de ar.

Ked af det er endt så galt med dig, men flot du er kommet ud på den anden side!! Respekt for det!!

Jeg ved du kan få fjernet arene med laser behandling, det er smertefuldt, men nok det værd, da det er en lidt grim påmindelse man skal kigge på hver dag. Og hvis det skal skabe frygt omkring din arbejdsplads, så det er nok godt givet ud :-) 

du skal sige sandheden hvor du skal i praktik og det er jo en del af dig og hvad der er sket min kæreste har også men det er over 20 år gammel men det er jo ikke noget at gøre ved desværre til børene spørg ind til et kan man jo altid sige man har skåret sig det kan de jo også komme til så er det jo ikke forkert eller lyv.

Jeg ville som forældre ikke skænke det en tanke, vi har alle op og nedture i livet.. 

Jeg tror de tydeligt kan se på dine ar, at det er længe siden.. 

ano14316 skriver:

Ved ikke hvad du har prøvet, men der skulle være nogen cremer som er ret effektive overfor ar og strækmærker..

Og som nødløsning er der jo makeup..

Det vidste jeg ikke der var, ved du hvad det hedder?

Har prøvet makeup, men det kan ikke dække det, da der også er sådan nogle forhøjninger i huden... håber du forstår hvad jeg mener

SandraXOXO skriver:

Nu skriver du jo at du er rask, hvor dejligt.
Min veninde fik sine gjort pænere, jeg kan ikke lige huske hvordan det forgik men det var igennem lægen hun fik en henvisning og hun betalte ikke selv.
Og ærligt, jeg ville få dem fjernet hvis jeg var dig, især hvis du vil arbejde med børn og unge. Selv om jeg meget nødig vil dømme folk, så ville jeg egentlig tænke mit hvis en pædagog i fritteren havde kæmpe cutting ar på armenene. For, hvor godt et forbillede ville det være. Jeg ville ikke synes det var fedt hvis mit barn så så meget op til denne pædagog at hun besluttede sig for at prøve det selv eller gik og synes det var sejt.

Mange tak for dit ærlige svar

Vil da prøve at snakke med min læge og se om han kan hjælpe.

MoartilMarc skriver:

Altså nu ved jeg ikke hvordan du har det med tatoveringer men kunne det ikke være muligt og få lavet en tatoveringen på armen.

Har jeg også tænkt på, det kommer bare til at blive en ret stor en så, og det er egentlig ikke lige mig. Men bedre end arrene, helt sikkert

Ciss skriver:

Jeg tror, du kun har to muligheder her.

Enten fortæller du åbent om din fortid eller også så skjuler du den helt.

Jeg ville ikke have problemer med, at du passede mine børn i børnehaven, når det er så længe siden, og hvis du er kommet så langt i forhold til den gang, at du er i stand til at snakke åbent om det. Da ville jeg føle mig sikker på, at det ikke er sådan, du takler ting i dag, og at det ikke påvirker dit arbejde i forhold til børnene negativt. Jeg ville måske være mere skeptisk, hvis du var dp-mor, siden mange ting kan foregå i det skjulte, når man arbejder alene.

Der er f eks en pædagog på min søns afdeling, som jeg kender en del, og jeg er helt sikker på, at han i sin grønne ungdom har prøvet både det ene og det andet. Var vist lidt ude at køre et stykke tid. Jeg er også 100% sikker på, at det for ham er et tilbagelagt stadie, og han er en erfaren og god person for min søn at være sammen med.

Hvis jeg oplevede, at en pædagog forsøgte at holde noget skjult for mig, ville jeg nok blive mere skeptisk. Det handler jo rigtig meget om tillid, når man afleverer sit barn hver dag. Selvfølgelig har alle pædagoger fuld ret til et privatliv, men lige når det gælder ar, som enhver kan se, er det vanskeligt at holde det i privatlivet. Jeg tror, det værste, som kan ske, er, at folk begynder at hviske bag din ryg, for så følger mistilliden efter. Mit umiddelbare råd ville være at være åben om det. Det er trods alt længe siden, og jeg tror, at de fleste af os har ting i vores fortid, som vi er glade for at have lagt bag os. Dermed tror jeg også, at de fleste vil kunne have forståelse for, at du er en anden person i dag have tillid til dig.

Hvis du ikke klarer at være åben omkring det endnu, så kan du måske bruge lidt makeup på de værste ar, når I skal i svømmehallen? Tror uanset, at børnene kommer til at få øje på det og spørge lige ud.

Tak for dit svar

Er bare bange for folk vil dømme mig på grund af det, og mene at jeg ikke kan blive en god pædagog så.

Og vil være bange for hvad folk går og snakker om når jeg ikke er der.

Sjovt nok har mine egne børn aldrig bemærket det, i hvert fald ikke spurgt til det, og de er alligevel 7 og 9 år i dag.

Demosan skriver:

Det ville ikke være afgørende for mig. Jeg synes absolut ikke du skal droppe din drøm på grund af det. Måske bare vær forberedt at børene formentlig vil spørge ind til det. 

Med hensyn til arrene, så skal du have fat i en plastikkirug. Jeg ved ikke om de kan fjernes helt, desværre, men de kan formentlig mindskes. Måske kan du få en henvisning fra din egen læge?

Mange tak, vil i hvert fald prøve at snakke med min læge om det