Kig! det der med fordomme!

Liiiine skriver:

Hej allesammen. 

Min kæreste og jeg starter på PB efter sommerferien, og vi snakker meget om det her med hvordan man bliver set på som "ung" forælder. Jeg vil være 24 og min kæreste 23 når bæbsen kommer til verden. Og vi vil være hhv. 25 og 24 når han/hun starter i vugger. Vi ser os selv som et ressource-stærkt par med et godt netværk begge med gymnasiet bag os. Jeg er sygeplejerskestuderende og han pædagogstuderende. Jeg har en fremtid med nattevagter/aftenvagter og skiftevis juleaften og nytårsaftens vagt når jeg er færdig, og desuden vil jeg gerne være anæstesisygeplejerske, derfor vil vi rigtig gerne have den første imens jeg jeg er på studiet (vi er begge lige langt på studiet). Vi vil få god tid til ham/hende og til at få hverdagen til at hænge sammen når vi har korte studiedage og med læsedage. Vi har er bosat i kbh og har en christianiacykel til transport. 
Men vi går og snakker meget om det her med stigmatisering af yngre forældre, og når jeg google unge forældre, så kommer der typisk noget frem med 16-18 årige samt overskrifter som "Ekstra støtte til unge mødre" og alverdens "de unge mødre" links. Alt sammen en diskurs jeg ville være ked af at blive sat i bås med. Men måske er det hele oppe i vores hoved? Kan vi overhovedet kalde os unge forældre? (det kan vi vel op til 25), men hvordan ville i lidt ældre forældre have det med at sidde i en mødregruppe med sådan en 24-årig som stadig er studerende? Ville jeres fordomme stå på spring? 

Tænker folk der får børn over 30 første gang, egentlig selv over nogle fordomme mod dem? Eller føler i at i netop passer ind i den normale norm for hvornår man får børn ? 

Jeg føler mig sådan lidt "in between". 

Håber i alle nyder weekenden! 

mvh. Line

Jeg er 23 og min kæreste 24, og vi fik for 10 måneder siden en skøn pige.

Har aldrig oplevet at nogle har set ned på os eller oplevet nogen form for negativitet omkring vores valg så GO GO GO

Det er fedt at være ung med sind børn.

Her er manden uddannet ingeniør
Jeg er sosu

Hej allesammen. 

Min kæreste og jeg starter på PB efter sommerferien, og vi snakker meget om det her med hvordan man bliver set på som "ung" forælder. Jeg vil være 24 og min kæreste 23 når bæbsen kommer til verden. Og vi vil være hhv. 25 og 24 når han/hun starter i vugger. Vi ser os selv som et ressource-stærkt par med et godt netværk begge med gymnasiet bag os. Jeg er sygeplejerskestuderende og han pædagogstuderende. Jeg har en fremtid med nattevagter/aftenvagter og skiftevis juleaften og nytårsaftens vagt når jeg er færdig, og desuden vil jeg gerne være anæstesisygeplejerske, derfor vil vi rigtig gerne have den første imens jeg jeg er på studiet (vi er begge lige langt på studiet). Vi vil få god tid til ham/hende og til at få hverdagen til at hænge sammen når vi har korte studiedage og med læsedage. Vi har er bosat i kbh og har en christianiacykel til transport. 
Men vi går og snakker meget om det her med stigmatisering af yngre forældre, og når jeg google unge forældre, så kommer der typisk noget frem med 16-18 årige samt overskrifter som "Ekstra støtte til unge mødre" og alverdens "de unge mødre" links. Alt sammen en diskurs jeg ville være ked af at blive sat i bås med. Men måske er det hele oppe i vores hoved? Kan vi overhovedet kalde os unge forældre? (det kan vi vel op til 25), men hvordan ville i lidt ældre forældre have det med at sidde i en mødregruppe med sådan en 24-årig som stadig er studerende? Ville jeres fordomme stå på spring? 

Tænker folk der får børn over 30 første gang, egentlig selv over nogle fordomme mod dem? Eller føler i at i netop passer ind i den normale norm for hvornår man får børn ? 

Jeg føler mig sådan lidt "in between". 

Håber i alle nyder weekenden! 

mvh. Line

som jeg læser det så er "ung mor" ment primært på mødre under 19 år - der sker meget fra 18-22

Det foregår kun i jeres hoveder 

Jeg var 21 med den første (planlagt!) og kæresten 25, og forventede alle mulige slags kommentarer fra læger, jordemødre osv. Men ingen negativitet her! Alle har været SÅ positive og virkelig synes det var fedt at vi netop ikke ventede til vi var 30+, som så mange andre idag. 

Tror det kommer helt an på hvem man er og ens situation. Hvis det er planlagt og man er styr på sit liv så er der ingen ko på isen! Det er måske noget andet hvis det er en ups'er og man stadig væver rundt i hvad man vil med sin fremtid

min kæreste var pædagogstuderende (og er det stadig) og jeg var netop færdiguddannet og med fast job. Udover det, har vi ganske normale familier uden hverken kriser eller sociale problemer. (Man bliver spurgt ind til sit netværk af lægen) 

Her i kommunen har de et specialforløb til gravide under 25, som er lidt mere pædagogisk og sådan, for at forberede "unge" forældre bedre på omvæltningen, og hvad de går ind til. Dette forløb kom vi IKKE på. Jordemoderen mente absolut ikke vi havde brug for at få det ind med ske, så vi blev sat på det helt almindelige standart forløb  

i øvrigt synes jeg slet ikke I går under betegnelsen unge forældre, på den måde! Synes det er noget pjat att kalde 22-25 årige unge forældre. Altså hvis man mener det negativt.

hilsen hende der bliver 24 med nummer2!! Uuuuuh 

jeg er en af de " gamle" mødre. Blev mor for første gang i oktober sidste år, og jeg bliver 37 i næste månede... Absolut ikke med min gode vilje.. 

 

Jeg havde altid drømt om at være mor til 2-3 stykker inden jeg blev 30, men sådan ville mit liv mig det ikke. At finde den helt rigtige mand først, derefter at miste en graviditet, så i fertilitetsbehandling i et år, inden vi selv lavede vores mirakel.

Jeg tror også at hun bliver min eneste, for kan JEG ( gamle kone ) tillade mig at sætte børn i verden når jeg er 39 - 40 år!!!!! 

Så nej i er ikke for unge, syntes faktisk mere i dag at der ses ned på ældre forældre. Jeg tænker ofte over om jeg når at få børnebørn, osv... 

Men jeg elsker min datter og glædes over at hun er sund og rask, på trods af min høje alder 

esioul skriver:

i ved da ikke hvor lang tid det vil tage? så man kan vel ikke sige man vil være så og så gammel når barnet starter i vuggestue og lign?

nå det var lige et sidespring.

jeg synes ikke det er at være ung forældre

 

Hehe nej det er korrekt, det var bare lige sådan en "hvis vi nu siger at sådan og sådan.." ønske-tænkning  

 

Tak for mange dejlige svar! Hvor er det skønt at høre. 

Min kæreste og jeg sad lige og kiggede på hinanden indtil han sagde "tror måske vi er dem med fordomme……" 

Synes det er så drøn ærgerligt at normen er blevet en anden, mit moder-instikt er i fuldt blus!

Jeg ville ikke tænke noget, men ser heller ikke 24 som værende for ung. 

Liiiine skriver:

Hej allesammen. 

Min kæreste og jeg starter på PB efter sommerferien, og vi snakker meget om det her med hvordan man bliver set på som "ung" forælder. Jeg vil være 24 og min kæreste 23 når bæbsen kommer til verden. Og vi vil være hhv. 25 og 24 når han/hun starter i vugger. Vi ser os selv som et ressource-stærkt par med et godt netværk begge med gymnasiet bag os. Jeg er sygeplejerskestuderende og han pædagogstuderende. Jeg har en fremtid med nattevagter/aftenvagter og skiftevis juleaften og nytårsaftens vagt når jeg er færdig, og desuden vil jeg gerne være anæstesisygeplejerske, derfor vil vi rigtig gerne have den første imens jeg jeg er på studiet (vi er begge lige langt på studiet). Vi vil få god tid til ham/hende og til at få hverdagen til at hænge sammen når vi har korte studiedage og med læsedage. Vi har er bosat i kbh og har en christianiacykel til transport. 
Men vi går og snakker meget om det her med stigmatisering af yngre forældre, og når jeg google unge forældre, så kommer der typisk noget frem med 16-18 årige samt overskrifter som "Ekstra støtte til unge mødre" og alverdens "de unge mødre" links. Alt sammen en diskurs jeg ville være ked af at blive sat i bås med. Men måske er det hele oppe i vores hoved? Kan vi overhovedet kalde os unge forældre? (det kan vi vel op til 25), men hvordan ville i lidt ældre forældre have det med at sidde i en mødregruppe med sådan en 24-årig som stadig er studerende? Ville jeres fordomme stå på spring? 

Tænker folk der får børn over 30 første gang, egentlig selv over nogle fordomme mod dem? Eller føler i at i netop passer ind i den normale norm for hvornår man får børn ? 

Jeg føler mig sådan lidt "in between". 

Håber i alle nyder weekenden! 

mvh. Line

Altså min mødregruppe var vi 7 mødre i alderen 23-34...

idag snakker jeg stadig fast med hende på 23 og en der bliver 30 lige om lidt og selv er jeg blevet 31 i år...

Jeg havde ingen fordomme mod nogen af de andre mødre, men kunne godt mærke mod mig som førstegangsmor på 28... der var nogle af de andre mødre der trak sig lidt når jeg prøvede at tage kontakt og snakke med dem...

 

tror altid man kan risikere at der er nogle der har fordomme mod det ene eller det andet...

 

så synes bare I skal mærke inden i hvordan I ville gøre det og så bare hoppe ud i det...

Det med normen undrer mig egentlig lidt, for jeg synes ikke normen er man er for ung når man er 24 år bliver mor for første gang. Ja gennemsnitalderen for en førstegangsmor er 28/29 men da en del jo er over 30 må der også være en del der er under 28

Jeg var en af de gennemsnitlige og blev gravid da jeg var 28 og fødte da jeg var 29 kom i mødregruppe med 3 der var yngre og to der var ældre end mig - og må indrømme jeg aldrig overvejede alderen og om det havde noget at sige i forhold til at finde fælles fodslag, for det vi fandt sammen var jo at blive mødre og der var vi jo lige store novicer uafhængigt af alderen.

Jeg synes derimod vi bruger en masse ord på at forklare forskellen og plus og minusser ved forskellige aldre når man skal være mor. Og det findes lige så store fordomme om ældre forældre som unge, de ældre har ikke energi til at lege på legepladsen, de vil ikke se deres børn blive særlig gamle, de er for "kedelige". De yngre har ikke roen til at være hundrede procent forældre for de skal også feste, de yngre skal lære at tilsidesætte dem selv osv....
Og må så sige jeg kender festaber på 40 og sløve lade 17 årige som ikke ville lege på en legeplads. Heldigvis er vi jo alle sammen forskellige, og jeg kan finde lige stor samhørighed med en på 24 som en på 40 når det handler om at være mor - måske ikke når snakken falder på hvornår vi skal på pension og kroppens forfald

Så ja tror fordommene er i jeres hoveder og ikke ude i "virkeligheden". Og jeg kom gerne i mødregruppe med en på 24, tror egentlig den største forskel ville være om man er førstegangsmor end flergangsmor end det handler om alder.

Liiiine skriver:

Hej allesammen. 

Min kæreste og jeg starter på PB efter sommerferien, og vi snakker meget om det her med hvordan man bliver set på som "ung" forælder. Jeg vil være 24 og min kæreste 23 når bæbsen kommer til verden. Og vi vil være hhv. 25 og 24 når han/hun starter i vugger. Vi ser os selv som et ressource-stærkt par med et godt netværk begge med gymnasiet bag os. Jeg er sygeplejerskestuderende og han pædagogstuderende. Jeg har en fremtid med nattevagter/aftenvagter og skiftevis juleaften og nytårsaftens vagt når jeg er færdig, og desuden vil jeg gerne være anæstesisygeplejerske, derfor vil vi rigtig gerne have den første imens jeg jeg er på studiet (vi er begge lige langt på studiet). Vi vil få god tid til ham/hende og til at få hverdagen til at hænge sammen når vi har korte studiedage og med læsedage. Vi har er bosat i kbh og har en christianiacykel til transport. 
Men vi går og snakker meget om det her med stigmatisering af yngre forældre, og når jeg google unge forældre, så kommer der typisk noget frem med 16-18 årige samt overskrifter som "Ekstra støtte til unge mødre" og alverdens "de unge mødre" links. Alt sammen en diskurs jeg ville være ked af at blive sat i bås med. Men måske er det hele oppe i vores hoved? Kan vi overhovedet kalde os unge forældre? (det kan vi vel op til 25), men hvordan ville i lidt ældre forældre have det med at sidde i en mødregruppe med sådan en 24-årig som stadig er studerende? Ville jeres fordomme stå på spring? 

Tænker folk der får børn over 30 første gang, egentlig selv over nogle fordomme mod dem? Eller føler i at i netop passer ind i den normale norm for hvornår man får børn ? 

Jeg føler mig sådan lidt "in between". 

Håber i alle nyder weekenden! 

mvh. Line

Jeg synes personligt at 23 og 24 ikke er ungt. Altså i forhold til at nogle får børn helt ned til 16-17 års alderen. Selvfølgelig er I stadig unge i den forstand, men synes ikke at I vil ryge ind i en kategori som unge forældre. Hvis det giver mening.

Og jeg tror altså ikke folk vil tænke noget som helst negativt om jer, overhoved. Netop fordi I virker til at have styr på det hele og er i gang med uddannelser osv. De fordomme man kunne tænke sige at komme det er vel ligesom når man ser de unge mødre på tv, og der er mange af dem jo ikke længere sammen med faren, mange af dem har ikke noget job og er på kontanthjælp osv. Tror mere det er dér at der ville være fordomme. Men ikke i jeres situation.

Jeg fylder selv 30 her om små 2½ måned, og jeg føler mig så til gengæld allerede gammel. Jeg føler personligt jeg er ved at være for gammel til at få børn, for jeg ville selv gerne have været ung mor. Min mor var selv kun lige fyldt 22 inden hun fik mig, så det har ligget naturligt for mig.

Jeg arbejde i en børnehave sidste år, og ud af ca. 90 børn var der kun EN forældre der var ung, resten var 30+, så tror også at folk er begyndt at få børn senere pga karriere og alt sådan noget. Jeg ville klart foretrække at få dem mens man er i 20'erne.

Nå det blev vist lidt langt. Tror bare jeg vil komme frem til at sige at spring ud i det, og lad være med at tænke over hvad andre måtte sige og tænke. JEG ville i hvert fald ikke have nogle fordomme hvis jeg mødte jer.