Kig! det der med fordomme!

Hej allesammen. 

Min kæreste og jeg starter på PB efter sommerferien, og vi snakker meget om det her med hvordan man bliver set på som "ung" forælder. Jeg vil være 24 og min kæreste 23 når bæbsen kommer til verden. Og vi vil være hhv. 25 og 24 når han/hun starter i vugger. Vi ser os selv som et ressource-stærkt par med et godt netværk begge med gymnasiet bag os. Jeg er sygeplejerskestuderende og han pædagogstuderende. Jeg har en fremtid med nattevagter/aftenvagter og skiftevis juleaften og nytårsaftens vagt når jeg er færdig, og desuden vil jeg gerne være anæstesisygeplejerske, derfor vil vi rigtig gerne have den første imens jeg jeg er på studiet (vi er begge lige langt på studiet). Vi vil få god tid til ham/hende og til at få hverdagen til at hænge sammen når vi har korte studiedage og med læsedage. Vi har er bosat i kbh og har en christianiacykel til transport. 
Men vi går og snakker meget om det her med stigmatisering af yngre forældre, og når jeg google unge forældre, så kommer der typisk noget frem med 16-18 årige samt overskrifter som "Ekstra støtte til unge mødre" og alverdens "de unge mødre" links. Alt sammen en diskurs jeg ville være ked af at blive sat i bås med. Men måske er det hele oppe i vores hoved? Kan vi overhovedet kalde os unge forældre? (det kan vi vel op til 25), men hvordan ville i lidt ældre forældre have det med at sidde i en mødregruppe med sådan en 24-årig som stadig er studerende? Ville jeres fordomme stå på spring? 

Tænker folk der får børn over 30 første gang, egentlig selv over nogle fordomme mod dem? Eller føler i at i netop passer ind i den normale norm for hvornår man får børn ? 

Jeg føler mig sådan lidt "in between". 

Håber i alle nyder weekenden! 

mvh. Line

Liiiine skriver:

Hej allesammen. 

Min kæreste og jeg starter på PB efter sommerferien, og vi snakker meget om det her med hvordan man bliver set på som "ung" forælder. Jeg vil være 24 og min kæreste 23 når bæbsen kommer til verden. Og vi vil være hhv. 25 og 24 når han/hun starter i vugger. Vi ser os selv som et ressource-stærkt par med et godt netværk begge med gymnasiet bag os. Jeg er sygeplejerskestuderende og han pædagogstuderende. Jeg har en fremtid med nattevagter/aftenvagter og skiftevis juleaften og nytårsaftens vagt når jeg er færdig, og desuden vil jeg gerne være anæstesisygeplejerske, derfor vil vi rigtig gerne have den første imens jeg jeg er på studiet (vi er begge lige langt på studiet). Vi vil få god tid til ham/hende og til at få hverdagen til at hænge sammen når vi har korte studiedage og med læsedage. Vi har er bosat i kbh og har en christianiacykel til transport. 
Men vi går og snakker meget om det her med stigmatisering af yngre forældre, og når jeg google unge forældre, så kommer der typisk noget frem med 16-18 årige samt overskrifter som "Ekstra støtte til unge mødre" og alverdens "de unge mødre" links. Alt sammen en diskurs jeg ville være ked af at blive sat i bås med. Men måske er det hele oppe i vores hoved? Kan vi overhovedet kalde os unge forældre? (det kan vi vel op til 25), men hvordan ville i lidt ældre forældre have det med at sidde i en mødregruppe med sådan en 24-årig som stadig er studerende? Ville jeres fordomme stå på spring? 

Tænker folk der får børn over 30 første gang, egentlig selv over nogle fordomme mod dem? Eller føler i at i netop passer ind i den normale norm for hvornår man får børn ? 

Jeg føler mig sådan lidt "in between". 

Håber i alle nyder weekenden! 

mvh. Line

Det er helt klart oppe i dit hoved for det mestes vedkommende! Flere og flere får børn i den alder. Jeg havde samme frygt, da jeg blev gravid med vores datter (Jeg var 22 og min kæreste var 23), men vi har aldrig nogensinde oplevet at folk dømte os ud fra alderen. Jeg har mere oplevet det har handlet om, hvad vi havde at tilbyde dem, og som godt i gang med uddannelse og fremtidsplaner, og en solid økonomi, har vi ikke oplevet nogen sure miner hvad alder angår  

(Nu er vi 25 og 26)

Liiiine skriver:

Hej allesammen. 

Min kæreste og jeg starter på PB efter sommerferien, og vi snakker meget om det her med hvordan man bliver set på som "ung" forælder. Jeg vil være 24 og min kæreste 23 når bæbsen kommer til verden. Og vi vil være hhv. 25 og 24 når han/hun starter i vugger. Vi ser os selv som et ressource-stærkt par med et godt netværk begge med gymnasiet bag os. Jeg er sygeplejerskestuderende og han pædagogstuderende. Jeg har en fremtid med nattevagter/aftenvagter og skiftevis juleaften og nytårsaftens vagt når jeg er færdig, og desuden vil jeg gerne være anæstesisygeplejerske, derfor vil vi rigtig gerne have den første imens jeg jeg er på studiet (vi er begge lige langt på studiet). Vi vil få god tid til ham/hende og til at få hverdagen til at hænge sammen når vi har korte studiedage og med læsedage. Vi har er bosat i kbh og har en christianiacykel til transport. 
Men vi går og snakker meget om det her med stigmatisering af yngre forældre, og når jeg google unge forældre, så kommer der typisk noget frem med 16-18 årige samt overskrifter som "Ekstra støtte til unge mødre" og alverdens "de unge mødre" links. Alt sammen en diskurs jeg ville være ked af at blive sat i bås med. Men måske er det hele oppe i vores hoved? Kan vi overhovedet kalde os unge forældre? (det kan vi vel op til 25), men hvordan ville i lidt ældre forældre have det med at sidde i en mødregruppe med sådan en 24-årig som stadig er studerende? Ville jeres fordomme stå på spring? 

Tænker folk der får børn over 30 første gang, egentlig selv over nogle fordomme mod dem? Eller føler i at i netop passer ind i den normale norm for hvornår man får børn ? 

Jeg føler mig sådan lidt "in between". 

Håber i alle nyder weekenden! 

mvh. Line

i ved da ikke hvor lang tid det vil tage? så man kan vel ikke sige man vil være så og så gammel når barnet starter i vuggestue og lign?

nå det var lige et sidespring.

jeg synes ikke det er at være ung forældre

 

Liiiine skriver:

Hej allesammen. 

Min kæreste og jeg starter på PB efter sommerferien, og vi snakker meget om det her med hvordan man bliver set på som "ung" forælder. Jeg vil være 24 og min kæreste 23 når bæbsen kommer til verden. Og vi vil være hhv. 25 og 24 når han/hun starter i vugger. Vi ser os selv som et ressource-stærkt par med et godt netværk begge med gymnasiet bag os. Jeg er sygeplejerskestuderende og han pædagogstuderende. Jeg har en fremtid med nattevagter/aftenvagter og skiftevis juleaften og nytårsaftens vagt når jeg er færdig, og desuden vil jeg gerne være anæstesisygeplejerske, derfor vil vi rigtig gerne have den første imens jeg jeg er på studiet (vi er begge lige langt på studiet). Vi vil få god tid til ham/hende og til at få hverdagen til at hænge sammen når vi har korte studiedage og med læsedage. Vi har er bosat i kbh og har en christianiacykel til transport. 
Men vi går og snakker meget om det her med stigmatisering af yngre forældre, og når jeg google unge forældre, så kommer der typisk noget frem med 16-18 årige samt overskrifter som "Ekstra støtte til unge mødre" og alverdens "de unge mødre" links. Alt sammen en diskurs jeg ville være ked af at blive sat i bås med. Men måske er det hele oppe i vores hoved? Kan vi overhovedet kalde os unge forældre? (det kan vi vel op til 25), men hvordan ville i lidt ældre forældre have det med at sidde i en mødregruppe med sådan en 24-årig som stadig er studerende? Ville jeres fordomme stå på spring? 

Tænker folk der får børn over 30 første gang, egentlig selv over nogle fordomme mod dem? Eller føler i at i netop passer ind i den normale norm for hvornår man får børn ? 

Jeg føler mig sådan lidt "in between". 

Håber i alle nyder weekenden! 

mvh. Line

Jeg var selv 23 da jeg fik den første og 25 med nr 2. Har været den yngste i begge mine mødregrupper og tror os jeg er den yngste mor i vuggestuen men jeg har aldrig mødt fordomme, fået blikke eller noget.

De fleste af vores venner elver som os med hus, børn, job, er gift osv

I vil da ikke være unge forældre i den alder du nævner, jeg var ung, (18) 24/25/26 alt efter hvor længe det tager, er meget normal alder..

Jeg var 24 da jeg fik villads, og jeg vil sige at det var den perfekte alder at få barn i  

Liiiine skriver:

Hej allesammen. 

Min kæreste og jeg starter på PB efter sommerferien, og vi snakker meget om det her med hvordan man bliver set på som "ung" forælder. Jeg vil være 24 og min kæreste 23 når bæbsen kommer til verden. Og vi vil være hhv. 25 og 24 når han/hun starter i vugger. Vi ser os selv som et ressource-stærkt par med et godt netværk begge med gymnasiet bag os. Jeg er sygeplejerskestuderende og han pædagogstuderende. Jeg har en fremtid med nattevagter/aftenvagter og skiftevis juleaften og nytårsaftens vagt når jeg er færdig, og desuden vil jeg gerne være anæstesisygeplejerske, derfor vil vi rigtig gerne have den første imens jeg jeg er på studiet (vi er begge lige langt på studiet). Vi vil få god tid til ham/hende og til at få hverdagen til at hænge sammen når vi har korte studiedage og med læsedage. Vi har er bosat i kbh og har en christianiacykel til transport. 
Men vi går og snakker meget om det her med stigmatisering af yngre forældre, og når jeg google unge forældre, så kommer der typisk noget frem med 16-18 årige samt overskrifter som "Ekstra støtte til unge mødre" og alverdens "de unge mødre" links. Alt sammen en diskurs jeg ville være ked af at blive sat i bås med. Men måske er det hele oppe i vores hoved? Kan vi overhovedet kalde os unge forældre? (det kan vi vel op til 25), men hvordan ville i lidt ældre forældre have det med at sidde i en mødregruppe med sådan en 24-årig som stadig er studerende? Ville jeres fordomme stå på spring? 

Tænker folk der får børn over 30 første gang, egentlig selv over nogle fordomme mod dem? Eller føler i at i netop passer ind i den normale norm for hvornår man får børn ? 

Jeg føler mig sådan lidt "in between". 

Håber i alle nyder weekenden! 

mvh. Line

Jeg har lige fået søn nummer to og jeg er 22, jeg vil bare berolige dig med med at jeg aldrig er blevet behandlet anderledes end alle andre mødre. Hverken af læge, jordemoder, sygeplejersker, sundhedplejersker eller pædagoger
Der er sikker mange der tænker sit når de først lige hører min alder, men det er aldrig noget jeg som sådan har mærket.
- jeg føler mig faktisk slet ikke som en ung mor, til gengæld føler min kæreste at han er MEGA ung .. Og han er 27 tror måske de er fordi han er en af de første i vennegruppen der har fået børn.

Jeg var 22 og manden 25 første gang, vi blev forældre. Jeg har oplevet én eneste episode, hvor en kvinde fra mødregruppen hovedrystende sagde, at da hun var 22, gad hun ikke engang have en fast kæreste - ellers ingen negative reaktioner. Heller ikke, da jeg blev mor til nr. tre som 27-årig. 

For mig har det nok spillet ind, at jeg absolut ikke følte, jeg havde noget at forsvare, og at jeg vidste, tidspunktet var velvalgt og velbegrundet. Jeg var halvvejs med studierne, min mand var færdigudlært, og vi havde kendt hinanden længe, så der var ingen usikkerhed omkring fremtid, økonomi eller parforholdets stabilitet. Og som lærerstuderende var jeg i et miljø, hvor mange fik barn undervejs i studiet. 

Så jeg har til enhver tid udstrålet, at der var tjek på det, og at jeg ikke forventede negative reaktioner - måske ville det have været anderledes, hvis jeg udstrålede usikkerhed omkring, hvad folk evt. tænkte. 

Hmmm - og så er jeg jo forbandet nødt til at indrømme, at jeg SLET ikke synes, min 20-årige datter på NOGEN måde er klar til at blive mor foreløbig - heller ikke om 2-3-4 år - og at jeg synes, mine tidligere elever på samme alder er MEGET unge, når de får børn nu - men det er jo bare, fordi jeg er et halvgammelt fjols 

esioul skriver:

i ved da ikke hvor lang tid det vil tage? så man kan vel ikke sige man vil være så og så gammel når barnet starter i vuggestue og lign?

nå det var lige et sidespring.

jeg synes ikke det er at være ung forældre

 

Det er vel underforstået "hvis nu..." - og man har jo altid lov at håbe. Alt andet lige er der også større chance for hurtig gevinst, når man er først/midt i tyverne. 

Mor og meget mere skriver:

Det er vel underforstået "hvis nu..." - og man har jo altid lov at håbe. Alt andet lige er der også større chance for hurtig gevinst, når man er først/midt i tyverne. 

ahh ja lige præcis