Kig! det der med fordomme!

Jeg synes bestemt ikke i vil være unge forældre med den alder.. også lyder det velovervejet.. Jeg ønsker jer held og lykke med projekt baby

Liiiine skriver:

Hej allesammen. 

Min kæreste og jeg starter på PB efter sommerferien, og vi snakker meget om det her med hvordan man bliver set på som "ung" forælder. Jeg vil være 24 og min kæreste 23 når bæbsen kommer til verden. Og vi vil være hhv. 25 og 24 når han/hun starter i vugger. Vi ser os selv som et ressource-stærkt par med et godt netværk begge med gymnasiet bag os. Jeg er sygeplejerskestuderende og han pædagogstuderende. Jeg har en fremtid med nattevagter/aftenvagter og skiftevis juleaften og nytårsaftens vagt når jeg er færdig, og desuden vil jeg gerne være anæstesisygeplejerske, derfor vil vi rigtig gerne have den første imens jeg jeg er på studiet (vi er begge lige langt på studiet). Vi vil få god tid til ham/hende og til at få hverdagen til at hænge sammen når vi har korte studiedage og med læsedage. Vi har er bosat i kbh og har en christianiacykel til transport. 
Men vi går og snakker meget om det her med stigmatisering af yngre forældre, og når jeg google unge forældre, så kommer der typisk noget frem med 16-18 årige samt overskrifter som "Ekstra støtte til unge mødre" og alverdens "de unge mødre" links. Alt sammen en diskurs jeg ville være ked af at blive sat i bås med. Men måske er det hele oppe i vores hoved? Kan vi overhovedet kalde os unge forældre? (det kan vi vel op til 25), men hvordan ville i lidt ældre forældre have det med at sidde i en mødregruppe med sådan en 24-årig som stadig er studerende? Ville jeres fordomme stå på spring? 

Tænker folk der får børn over 30 første gang, egentlig selv over nogle fordomme mod dem? Eller føler i at i netop passer ind i den normale norm for hvornår man får børn ? 

Jeg føler mig sådan lidt "in between". 

Håber i alle nyder weekenden! 

mvh. Line

No worries...

Jeg var 21 år da jeg fik den første...

Og der kunne være en snert af det til tider, men slet ikke i det omfang jeg havde frygtet..

Og I er ikke "unge" forældre, men i den yngre del

Det lyder til at I er fornuftige og har gjort jer overvejelser, så her ville jeg ikke skænke det en tanke mht. jeres alder...

Held og lykke med baby og uddannelse

Jeg har en datter på knap 6 måneder og jeg er 21 og hendes far er 22. Jeg havde det ret meget på samme måde som dig. Og faktisk gennem næsten hele graviditeten var jeg bange for at nogen skulle se skævt til os eller sige noget jeg ville blive ked af. Jeg har ingen uddannelse endnu, og det har min kæreste heller ikke, og fordi jeg selv har en ide om at det ideelle ville være at være lidt bedre på plads og lidt bedre økonomisk stillet og ikke mindst lidt ældre, har jeg været bange for folks reaktioner. Samtidig har jeg hele tiden været klar over at det var det her liv jeg ville, så det meste har foregået i mit hoved og jeg har aldrig mødt nogle fordømmende ord eller kommentarer fra hverken familie, venner, ellerfagpersoner

Jeg blev selv mor som 21 årig første gang.. Og der var ingen kommentare på det.. 
Det eneste jeg blev spurgt om, var af min bedstemor der spurgte ind til om vi havde gennemtænkt det mht økonomien for det er dyrt at have børn... I min verden er det så ikke dyrere end man selv gør det til.. 

Det var værre da jeg 18 mdr senere fik nr 2.. Der var der mange kommentarer på at det var hurtigt at få en mere, og vi var jo unge, og vi gik glip af en masse, osv osv osv.. 

Det har nu aldrig gået mig på.. Siger bare til folk at vi altså har styr på det.. Og at de ikke behøver spørge mere ind til det.. 

Vi var unge, 18-20. Og vi har aldrig oplevet de der fordomme. Jeg tror kun der er fordomme mod de der unge forældre der går i byen Tors-søn flasher patter i se&hør og hvor faren er en eller anden tilfældig type.
I lyder ret normale og nede på jorden, i har vist intet at frygte. Og så er i jo, undskyld min ligefremhed, ikke særligt unge ;-) :-D