Føler mig som en elendig mor :'(

Jeg er også ved at gå ud af mit gode skind herhjemme..  Nogle dage overvejer jeg at smutte fra det hele, og aldrig vende tilbage  Sådan en dag havde jeg i går  Bella i trods + lillebror i morsyg-fasen  

Bella er nu 3,7 år og rigtigt i trodsalderen - det der med hø i ørene og et "hvad", hvis vi siger noget  Novra hun kan være strid... 

Det sjove er, at hun kun vil høre efter hvad far siger - hun er SÅ farglad, så fars ord er lov 

Elgaard73 skriver:

Her har vi også en 2,6 årig (dreng) der er i trodsalderen for fuld skrue. Og det er for det meste også kun mig, som han giver kamp til stregen. Min DP kom med nogle trøstende ord, da jeg en dag snakkede med hende om det det. Man skal se det som noget positivt, at man er den som får alle kampene, for det er et tegn på at barnet stoler allermest på en. At barnet er så sikker på ens ubetingede kærlighed, at det godt tør at opføre sig grimt og slemt overfor en. Den bemærkning finder jeg lidt trøst i, når kampene er allermest ulidelige.

Med hensyn til det med at sige tingene igen og igen, så har jeg også prøvet at sige tingene 10-20 gange og være 100 % pædagogisk korrekt. Og det hjalp aldrig en skid. Han grinede mig bare lige op i hovedet. Nu bliver tingene sagt 3 gange og så tager jeg ham og vi gør det der skal gøres. Og sådan er det bare hver gang. Og det har altså hjulpet og halveret kampene. Han ved at det er sådan der er og acceptere det.

Den vil jeg huske, det er da helt klart en opmuntring...  

også hjælper det jo at man har haft en fantastisk eftermiddag me hende idag <3

Masig skriver:

Sådan er vores søn også i øjeblikket og han er ikke fyldt 2 endnu!!

Jeg tror ikke man kan undgå nogle gange at hæve stemmen lidt, der er jo også grænser for hvad ens tålmodighed kan klare, og børnene skal altså også vide når de gør noget forkert, at der er konsekvenser (om det så er en time out, at hæve stemmen eller hvordan)... De skal jo lære hvad der er rigtigt og forkert... Og det med at det gjorde ondt i armen, nogle gange tror jeg også ungerne er så snu at de siger det gør ondt, netop for at give os dårlig samvittighed.. Ikke at de lige tænker det sådan ordret, men du ved nok hvad jeg mener... Igen, det er grænserne der skal prøves af...

Vi havde en dag igår, hvor manden var ude så jeg var alene med knægten som bare var overtræt og selvfølgelig nægtede at sove til middag... Så kan du nok regne ud hvordan resten af dagen går.... Det blev altså også til nogle diskussioner, men når så drengen har forstået at han skal opføre sig pænt, så hygger vi bagefter med det han gerne vil, og så er han jo glad igen... Så det er den der balancegang mellem at være den onde mor, som skal lære dem rigtigt og forkert og den søde mor som lader dem gøre hvad de vil (inden for de fastsatte regler selvfølgelig)...

Nok lidt bøvlet skrevet men håber du forstår hvad jeg mener, og vil om ikke andet bare sige, at vi vist alle har umulige børn i perioder 

Jeg forstår

og ja, er sku lidt glad for at de kun er mig der har en uopdragen pige her hjemme

Anonym skriver:

Jeg forstår

og ja, er sku lidt glad for at de kun er mig der har en uopdragen pige her hjemme

Vi har nok alle sammen "uopdragne" børn i perioder... Det er en del af deres udvikling, sådan skal det bare være, og vi er ikke dårlige forældre af den grund... Men nøj hvor man nogle gange bare godt kunne bruge en fridag i de perioder hehe...

Anonym skriver:

Jeg har en datter på 2 1/2 som bare er i trods alderen.. Men føler virkeligt jeg fejler overfor hende...

jeg KAN ikke få hende til at høre efter, f.eks da det var tandbørste tid, jeg beder hende om at tage sit tøj af imens jeg tisser (hun er meget dygtig sprogligt så hun er ikke i tvivl om hvad jeg mener) hun lægger sig på gulvet og siger "jeg kan ikk mor, eg er helt flad" jeg forsøger så at hjælpe, men her kommet spaghetti barnet så ind, i ved når de gør sig helt slatne... 

Jeg prøver mere markant at sige at hun skal hjælpe til, hun bliver ved og griner bare af mig, sådan bliver hun ved nogle gange.. Nå jeg får hevet tøjet af hende... Da jeg skal til at gøre tandbørste klar hiver hun mig i håret (hun er ikke typen der slår overhovedet, men ind i mellem skal man lige teste grænsen hos mor) jeg siger hun skal stoppe for det gør ondt på mig, hun griner videre og forsøger igen at hive i mit hår, hvor jeg så fjerner hendes hånd...

nu er jeg ved at blive frustreret for synes jeg forsøger med alle mine pædagogiske evner at tage den med ro og forklare på en ordentlig måde hvad der skal ske... Hun ligger der og roder rundt på gulvet, sparker op i luften og er ikke til at komme i kontakt med... Siger flere gange at hun skal komme g få børstet tænder, og her kommer lorte moren så ind i billedet... Jeg hæver stemmen og siger kom nu her! Og tager fat i hendes arm for at få hende hen til mig...

og barnet bryder ud i gråd, "av min arm mor, der gjorde ondt"

 

hader er mig selv for at blive så frustreret, men jeg ved ikk hvad jeg skal stille op...

har forsøgt alt, tale pænt mange gange, være lidt mere markant, sidde og vente til hun er færdig med at pjatte, sige til hende at mor er ved at være træt i hovedet nu (har læst et sted at det skulle man gøre), prøvet at forklare at mor bliver ked af det når jeg skal være skrap osv osv osv...

Åååårh måske det er graviditets hormonerne der raser, men synes også det var sådan inden graviditet...

tak fordi du læste med så langt, føler mig bare magtesløs