Føler mig som en elendig mor :'(

Jeg har en datter på 2 1/2 som bare er i trods alderen.. Men føler virkeligt jeg fejler overfor hende...

jeg KAN ikke få hende til at høre efter, f.eks da det var tandbørste tid, jeg beder hende om at tage sit tøj af imens jeg tisser (hun er meget dygtig sprogligt så hun er ikke i tvivl om hvad jeg mener) hun lægger sig på gulvet og siger "jeg kan ikk mor, eg er helt flad" jeg forsøger så at hjælpe, men her kommet spaghetti barnet så ind, i ved når de gør sig helt slatne... 

Jeg prøver mere markant at sige at hun skal hjælpe til, hun bliver ved og griner bare af mig, sådan bliver hun ved nogle gange.. Nå jeg får hevet tøjet af hende... Da jeg skal til at gøre tandbørste klar hiver hun mig i håret (hun er ikke typen der slår overhovedet, men ind i mellem skal man lige teste grænsen hos mor) jeg siger hun skal stoppe for det gør ondt på mig, hun griner videre og forsøger igen at hive i mit hår, hvor jeg så fjerner hendes hånd...

nu er jeg ved at blive frustreret for synes jeg forsøger med alle mine pædagogiske evner at tage den med ro og forklare på en ordentlig måde hvad der skal ske... Hun ligger der og roder rundt på gulvet, sparker op i luften og er ikke til at komme i kontakt med... Siger flere gange at hun skal komme g få børstet tænder, og her kommer lorte moren så ind i billedet... Jeg hæver stemmen og siger kom nu her! Og tager fat i hendes arm for at få hende hen til mig...

og barnet bryder ud i gråd, "av min arm mor, der gjorde ondt"

 

hader er mig selv for at blive så frustreret, men jeg ved ikk hvad jeg skal stille op...

har forsøgt alt, tale pænt mange gange, være lidt mere markant, sidde og vente til hun er færdig med at pjatte, sige til hende at mor er ved at være træt i hovedet nu (har læst et sted at det skulle man gøre), prøvet at forklare at mor bliver ked af det når jeg skal være skrap osv osv osv...

Åååårh måske det er graviditets hormonerne der raser, men synes også det var sådan inden graviditet...

tak fordi du læste med så langt, føler mig bare magtesløs

Anonym skriver:

Jeg har en datter på 2 1/2 som bare er i trods alderen.. Men føler virkeligt jeg fejler overfor hende...

jeg KAN ikke få hende til at høre efter, f.eks da det var tandbørste tid, jeg beder hende om at tage sit tøj af imens jeg tisser (hun er meget dygtig sprogligt så hun er ikke i tvivl om hvad jeg mener) hun lægger sig på gulvet og siger "jeg kan ikk mor, eg er helt flad" jeg forsøger så at hjælpe, men her kommet spaghetti barnet så ind, i ved når de gør sig helt slatne... 

Jeg prøver mere markant at sige at hun skal hjælpe til, hun bliver ved og griner bare af mig, sådan bliver hun ved nogle gange.. Nå jeg får hevet tøjet af hende... Da jeg skal til at gøre tandbørste klar hiver hun mig i håret (hun er ikke typen der slår overhovedet, men ind i mellem skal man lige teste grænsen hos mor) jeg siger hun skal stoppe for det gør ondt på mig, hun griner videre og forsøger igen at hive i mit hår, hvor jeg så fjerner hendes hånd...

nu er jeg ved at blive frustreret for synes jeg forsøger med alle mine pædagogiske evner at tage den med ro og forklare på en ordentlig måde hvad der skal ske... Hun ligger der og roder rundt på gulvet, sparker op i luften og er ikke til at komme i kontakt med... Siger flere gange at hun skal komme g få børstet tænder, og her kommer lorte moren så ind i billedet... Jeg hæver stemmen og siger kom nu her! Og tager fat i hendes arm for at få hende hen til mig...

og barnet bryder ud i gråd, "av min arm mor, der gjorde ondt"

 

hader er mig selv for at blive så frustreret, men jeg ved ikk hvad jeg skal stille op...

har forsøgt alt, tale pænt mange gange, være lidt mere markant, sidde og vente til hun er færdig med at pjatte, sige til hende at mor er ved at være træt i hovedet nu (har læst et sted at det skulle man gøre), prøvet at forklare at mor bliver ked af det når jeg skal være skrap osv osv osv...

Åååårh måske det er graviditets hormonerne der raser, men synes også det var sådan inden graviditet...

tak fordi du læste med så langt, føler mig bare magtesløs

Har desværre ingen gode råd, da jeg står i præcis samme situation med min datter På 2,5 

Forstår din frustration! Min datters har stået på i 2 måneder nu.

Zelinasmor skriver:

Har desværre ingen gode råd, da jeg står i præcis samme situation med min datter På 2,5 

Forstår din frustration! Min datters har stået på i 2 måneder nu.

Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre... Sad og hylede da jeg havde puttet hende, ved ikk om det er normalt at blive mega frustreret... 

Især fordi der sjældent er kampe med far... Er nervøs for om det er mig der gør noget galt...

hun er rigtig fars pige, og hvis det stod til hende var det kun far der gjorde alt hele tiden, frygter det er mig egen skyld fordi jeg ingen tålmodighed har...

men det trøster dog lidt at jeg ikk er den eneste der ikke kan komme igennem til mit barn 

Jeg kan tydelig huske den her periode....det er så frustrerende. Her hjalp det at starte hele seancen tidligere for så havde jeg god tid og min tålmodighed var ikke lige så kort da vi jo havde god tid. 

Men ellers kan du bytte med manden i en periode, så han gøre putteklar og du putter. Det kan være du lige skal have en pause fra den evige kamp

Du er ikke en elendig mor, for så ville du slet ikke bekymre dig eller have dårlig samvittighed 

nå ja, jeg kommer lige i tanke om at vi i en kortere periode lokkede med at han kunne han se et afsnit bamse og kylling når vi havde fået nattøj på og børstet tænder...mega upædagogisk, men det virkede og jeg havde ikke overskud til andet  

Rose er 2 år og 7 måneder og er på præcis samme måde! Jeg bliver fucking idiot nogen gange, for nu at sige det som det er, for hun hører IKKE efter på nogen måde, og jeg er ellers god til at sætte grænser.. Så jeg har ikke nogen løsning, ville bare sige du ikke er den eneste med sådan et barn 

Jeg har en datter på 2 1/2 som bare er i trods alderen.. Men føler virkeligt jeg fejler overfor hende...

jeg KAN ikke få hende til at høre efter, f.eks da det var tandbørste tid, jeg beder hende om at tage sit tøj af imens jeg tisser (hun er meget dygtig sprogligt så hun er ikke i tvivl om hvad jeg mener) hun lægger sig på gulvet og siger "jeg kan ikk mor, eg er helt flad" jeg forsøger så at hjælpe, men her kommet spaghetti barnet så ind, i ved når de gør sig helt slatne... 

Jeg prøver mere markant at sige at hun skal hjælpe til, hun bliver ved og griner bare af mig, sådan bliver hun ved nogle gange.. Nå jeg får hevet tøjet af hende... Da jeg skal til at gøre tandbørste klar hiver hun mig i håret (hun er ikke typen der slår overhovedet, men ind i mellem skal man lige teste grænsen hos mor) jeg siger hun skal stoppe for det gør ondt på mig, hun griner videre og forsøger igen at hive i mit hår, hvor jeg så fjerner hendes hånd...

nu er jeg ved at blive frustreret for synes jeg forsøger med alle mine pædagogiske evner at tage den med ro og forklare på en ordentlig måde hvad der skal ske... Hun ligger der og roder rundt på gulvet, sparker op i luften og er ikke til at komme i kontakt med... Siger flere gange at hun skal komme g få børstet tænder, og her kommer lorte moren så ind i billedet... Jeg hæver stemmen og siger kom nu her! Og tager fat i hendes arm for at få hende hen til mig...

og barnet bryder ud i gråd, "av min arm mor, der gjorde ondt"

 

hader er mig selv for at blive så frustreret, men jeg ved ikk hvad jeg skal stille op...

har forsøgt alt, tale pænt mange gange, være lidt mere markant, sidde og vente til hun er færdig med at pjatte, sige til hende at mor er ved at være træt i hovedet nu (har læst et sted at det skulle man gøre), prøvet at forklare at mor bliver ked af det når jeg skal være skrap osv osv osv...

Åååårh måske det er graviditets hormonerne der raser, men synes også det var sådan inden graviditet...

tak fordi du læste med så langt, føler mig bare magtesløs

Du er bestemt ikke en dårlig mor af den årsag du er derimod en super god mor der vil din datter det allerbedste

Vi har også en på 2 1/2, og hun kunne gøre nøjagtig det samme. Far er ikke standhaftig nok til altid at bevare roen helt, så vi har aftalt at det er mig der tager sig af konflikterne i forhold til putning. Jeg holder en rolig men bestemt stemme, og siger f.eks. "Nu skal vi børste tænder, og derfor vil mor have at du kommer over og sætter dig". Nogle dage kan jeg gentage den samme sætning 10 gange, men jeg holder ved at det er det samme jeg siger hver gang, og som oftest gør hun det jeg ber om.

Det med at du "hev" hende i armen har nok ikke været så voldsomt, og jeg tænker at jeg ville svare noget ala "når mor skal børste dine tænder, og du kæmper imod, får du ondt i armen og det er derfor du må lytte til hvad mor siger" eller lignende du har jo ikke handlet i ond tro

mor:) skriver:

Jeg kan tydelig huske den her periode....det er så frustrerende. Her hjalp det at starte hele seancen tidligere for så havde jeg god tid og min tålmodighed var ikke lige så kort da vi jo havde god tid. 

Men ellers kan du bytte med manden i en periode, så han gøre putteklar og du putter. Det kan være du lige skal have en pause fra den evige kamp

Du er ikke en elendig mor, for så ville du slet ikke bekymre dig eller have dårlig samvittighed 

nå ja, jeg kommer lige i tanke om at vi i en kortere periode lokkede med at han kunne han se et afsnit bamse og kylling når vi havde fået nattøj på og børstet tænder...mega upædagogisk, men det virkede og jeg havde ikke overskud til andet  

Det kan godt være vi skal forsøge at bytte, for her hjemme er det mig der gør natklar og far der rydder op efter maden (han er meget nevøs for ikke at få børstet hendes tænder ordentligt, selvom jeg har sagt at det nok går)

men ja føler lidt jeg altid står med lorten, de gange far har gjort nat klar har der ingen brok været, og det er nok det der også er grund til min frustration... 

Vi har egentligt ikke en bestemt tid hun SKAL være i seng så har ikk travlt...

 

er er nu alligevel glad for at det ikke bare er mit barn der er helt umuligt

Anonym skriver:

Jeg har en datter på 2 1/2 som bare er i trods alderen.. Men føler virkeligt jeg fejler overfor hende...

jeg KAN ikke få hende til at høre efter, f.eks da det var tandbørste tid, jeg beder hende om at tage sit tøj af imens jeg tisser (hun er meget dygtig sprogligt så hun er ikke i tvivl om hvad jeg mener) hun lægger sig på gulvet og siger "jeg kan ikk mor, eg er helt flad" jeg forsøger så at hjælpe, men her kommet spaghetti barnet så ind, i ved når de gør sig helt slatne... 

Jeg prøver mere markant at sige at hun skal hjælpe til, hun bliver ved og griner bare af mig, sådan bliver hun ved nogle gange.. Nå jeg får hevet tøjet af hende... Da jeg skal til at gøre tandbørste klar hiver hun mig i håret (hun er ikke typen der slår overhovedet, men ind i mellem skal man lige teste grænsen hos mor) jeg siger hun skal stoppe for det gør ondt på mig, hun griner videre og forsøger igen at hive i mit hår, hvor jeg så fjerner hendes hånd...

nu er jeg ved at blive frustreret for synes jeg forsøger med alle mine pædagogiske evner at tage den med ro og forklare på en ordentlig måde hvad der skal ske... Hun ligger der og roder rundt på gulvet, sparker op i luften og er ikke til at komme i kontakt med... Siger flere gange at hun skal komme g få børstet tænder, og her kommer lorte moren så ind i billedet... Jeg hæver stemmen og siger kom nu her! Og tager fat i hendes arm for at få hende hen til mig...

og barnet bryder ud i gråd, "av min arm mor, der gjorde ondt"

 

hader er mig selv for at blive så frustreret, men jeg ved ikk hvad jeg skal stille op...

har forsøgt alt, tale pænt mange gange, være lidt mere markant, sidde og vente til hun er færdig med at pjatte, sige til hende at mor er ved at være træt i hovedet nu (har læst et sted at det skulle man gøre), prøvet at forklare at mor bliver ked af det når jeg skal være skrap osv osv osv...

Åååårh måske det er graviditets hormonerne der raser, men synes også det var sådan inden graviditet...

tak fordi du læste med så langt, føler mig bare magtesløs

Nu er Jack kun 17måneder, men han kan også være strid en gang i mellem. vi børster tænder inde på værelset, sætter sig ned og han sætter sig mellem ens ben og lægger hovedet tilbage.

Nu ved jeg ikke hvor langt du er henne, men måske reagere hun på maven.

Det er meget upædagogisk, men som en anden sagde med at se et afsnit af noget, og så kan I tage nattøj på inde i stuen, mens i ser et afsnit af noget og så gå ud og børste tænder, og så måske starte lidt tidligere, for jeg tror hun er for træt, sådan kan Jack også blive.

Det er skide frusterende, når de ikke vil høre efter. Vi har mere problemet med at tage tøj på, fordi han heller vil rende rundt uden bukser på.

 

 

Min søn er også sådan.... Den anden dag fik han kørt mig så langt ud at jeg måtte gå ud på wc'et og tude i frustration, for jeg ville ikke ha han skulle se det, men damn altså!! Hvordan et barn kan få kørt sådan helt rundt med en forholdsvis normal voksen, er mig en gåde! Arg!!!! Jeg er bare så træt af at skælde ud når jeg mest af alt har lyst til at kramme, grine, lege og hygge med den skønne lille fyr. Synes pt der er langt imellem de gode stunder. Han er tre år. Men ja, hvis du er en elendig mor så er jeg også og så er du idet mindste ikke alene :-)

mor88 skriver:

Du er bestemt ikke en dårlig mor af den årsag du er derimod en super god mor der vil din datter det allerbedste

Vi har også en på 2 1/2, og hun kunne gøre nøjagtig det samme. Far er ikke standhaftig nok til altid at bevare roen helt, så vi har aftalt at det er mig der tager sig af konflikterne. Jeg har en rolig men bestemt stemme, og siger f.eks. "Nu skal vi børste tænder, og derfor vil mor have at du kommer over og sætter dig". Nogle dage kan jeg gentage den samme sætning 10 gange, men jeg holder ved at det er det samme jeg siger hver gang, og som oftest gør hun det jeg ber om.

Det med at du "hev" hende i armen har nok ikke været så voldsomt, og jeg tænker at jeg ville svare noget ala "når mor skal børste dine tænder, og du kæmper imod, får du ondt i armen og det er derfor du må lytte til hvad mor siger" eller lignende du har jo ikke handlet i ond tro

Men hva hvis du skal sige det 20 gange og det stadig ikk virker? Det har jeg nemlig også forsøgt uden held?

prøvede at forklare bagefter at hvis hun hørte efter og kom hen selv blev jeg ikk nødt til at "fange" hende også kom det ikk til at gøre ondt...

den fangede hun ikk hun sagde bare "jo mor det gjorde ondt"

 

og tak