At være enebarn

Da vi kun havde et barn tænkte jeg som dig. Vi har et hav af fætre og kusiner, så tænkte at han da bare kan være sammen med dem og så have kammerater. Nu har vi to og nu er det virkelig gået op for mig den gave det er at have søskende. De deler noget, som de ikke gør med andre og det er faktisk helt enestående. Håber de bliver tætte som voksne også, men det må vi jo se. Jeg vil gøre mit for at præge dem i den retning. Ville ikke sige det synd for enebørn. Måske mere ærgerligt at de ikke får den del med... Min bedste veninde er enebarn og hun har savnet en søskende altid og gør det stadig som voksen. Specielt omkring højtider og de store begivenheder i ens liv, med fødsler, dåb, bryllup osv. Så ikke alle enebørn er vilde med det.

Anonym skriver:

Det er da rart at du ikke har følt dig "snydt". Forstår ikke helt hvorfor mange folk siger det er ih og åh så synd, hvis man vælger 1 barn. Som du skriver har du jo haft gode venner, din mor osv.
Som skrevet vil vi gerne have et barn mere på et tidspunkt, men kender selv et par stykker som ikke ønsker flere børn, og folk synes det er så synd for børnene

Ja og jeg hørte det også som barn "nååå hvor er det sundt for dig bla bla" fra andre forældre. Men jeg synes det var bullshit, for jeg havde min mor, min mormor og morfar og 4 onkler for mig selv (=god jul og fødselsdage) og masser af nære veninder. 

Jeg tror på at man bør vælge den familie man som forældre har det bedst med.

Min søn er pt enebarn (dog ikke vores valg). Og udover han en gang imellem sige at han ønsker sig en lillesøster/-bror så tror jeg ikke det påvirker så meget, at det er decideret synd/skadende for ham

Pcokate skriver:

Ja og jeg hørte det også som barn "nååå hvor er det sundt for dig bla bla" fra andre forældre. Men jeg synes det var bullshit, for jeg havde min mor, min mormor og morfar og 4 onkler for mig selv (=god jul og fødselsdage) og masser af nære veninder. 

Jeg tror på at man bør vælge den familie man som forældre har det bedst med.

Min søn er pt enebarn (dog ikke vores valg). Og udover han en gang imellem sige at han ønsker sig en lillesøster/-bror så tror jeg ikke det påvirker så meget, at det er decideret synd/skadende for ham

Men bare du selv har følelsen af at der ikke manglede noget, så er det det vigtigste Men irreterende at skulle blive spurgt om, fordi som enebarn kender man jo heller ikke til andet.

Held og lykke med pb lillebrøster

modesty skriver:

Det handler vel om at mange mennesker mener at dét de selv gør, er det rigtige. Vi har så svært ved at acceptere at der er mange forskellige måder at gøre tingene på. Og da de fleste har flere børn end et - ja, så må det jo åbenbart være "det rigtige".

 

Det har du nok ret i langt hen af vejen. Bare alle kunne acceptere andre menneskers valg

lotchen skriver:

Da vi kun havde et barn tænkte jeg som dig. Vi har et hav af fætre og kusiner, så tænkte at han da bare kan være sammen med dem og så have kammerater. Nu har vi to og nu er det virkelig gået op for mig den gave det er at have søskende. De deler noget, som de ikke gør med andre og det er faktisk helt enestående. Håber de bliver tætte som voksne også, men det må vi jo se. Jeg vil gøre mit for at præge dem i den retning. Ville ikke sige det synd for enebørn. Måske mere ærgerligt at de ikke får den del med... Min bedste veninde er enebarn og hun har savnet en søskende altid og gør det stadig som voksen. Specielt omkring højtider og de store begivenheder i ens liv, med fødsler, dåb, bryllup osv. Så ikke alle enebørn er vilde med det.

Det er lidt en anden side at se det på. Tror bestemt heller ikke alle enebørn er vilde med det, men langt størstedelen tror jeg er ganske tilfredse, da de ikke kender til det at have søskende. Selv har jeg og mine søskende haft stor glæde af hinanden som børn, men har så ikke lige så meget glæde af hinanden længere, da vi er meget forskellige.

Og er enig i at søskende kan være en stor gave, og det er skønt at dine unger har så meget glæde af hinanden Er altid godt at høre tingene fra flere sider.

SDD skriver:

Jeg er ikke selv enebarn, men har to halvsøstre. Den ene hos min mor, som jeg er utrolig tæt med. Den anden hos min far, som jeg som lille kun har set hver anden weekend, og sjældnere nu som "voksen"(kan simpelthen ikke se mig selv som voksen). 

Hende hos min far er jo faktisk vokset op som enebarn. Hun trives i største velgående. Når hun har kedet sig, har hun leget med andre. 

Jeg tror det er ligemeget om man er enebarn eller ikke.(måske ikke ligemeget, men det var lige det eneste ord jeg kan komme på... Uden betydning måske...?) for som barn kender man jo ikke til det andet. Jeg kender ikke til at være enebarn, ligesom jeg ikke kender til at være lillsøster, men kun storesøster. Hvorimod min halvlillesøster hos min far heller ikke kender til andet end at være enebarn. Hun har jo klaret sig med det hun har haft. 

Det har måske lidt været en fordel for mig at have en søster hos mig på grund af at vores mor arbejdede meget og vi måtte klare os selv en hel del. Men havde jeg også kun været en, havde jeg nok hurtigt fundet ud af hvem jeg kunne være sammen med.

Lige præcis man kender ikke til andet end det man ligesom "har" eller ikke "ikke har". Og dejligt at du har haft så stor glæde af din søster. Kan da godt se det har været rart, at have en at dele hverdagen med, hvis jeres mor har været mig væk fra hjemmet grundet job

Jeg bliver bare så provokeret på en måde, når nogle siger EJ det er så synd at være enebarn, og skal i ikke snart i gang igen og bla bla. Kender selv et par stykker som ikke ønsker mere end 1 barn, og de bliver simpelthen talt til som om, at det nærmest er mishandling af deres barn, at de ingen søskende får. Men jeg mener jo der er mange fordelle ved at være enebarn, ligesom der er fordele ved søskende.

Vi ønsker skam selv flere børn, og jeg vil glæde mig til at opleve min datter som storesøster. Men det er ikke grunden til at vi får flere børn. Hvis det ender med at hun bliver enebarn, så vil jeg ikke have dårlig samvittighed


Tak for dit svar

Anonym skriver:

Det er lidt en anden side at se det på. Tror bestemt heller ikke alle enebørn er vilde med det, men langt størstedelen tror jeg er ganske tilfredse, da de ikke kender til det at have søskende. Selv har jeg og mine søskende haft stor glæde af hinanden som børn, men har så ikke lige så meget glæde af hinanden længere, da vi er meget forskellige.

Og er enig i at søskende kan være en stor gave, og det er skønt at dine unger har så meget glæde af hinanden Er altid godt at høre tingene fra flere sider.

Det er jo også mere legalt at sige man har savnet søskende, end at sige man ville ønske man havde været enebarn ha ha Men synes du skal gøre som du synes er rigtigt for jeres familie. Og det er ikke SYND for enebarnet....

lotchen skriver:

Da vi kun havde et barn tænkte jeg som dig. Vi har et hav af fætre og kusiner, så tænkte at han da bare kan være sammen med dem og så have kammerater. Nu har vi to og nu er det virkelig gået op for mig den gave det er at have søskende. De deler noget, som de ikke gør med andre og det er faktisk helt enestående. Håber de bliver tætte som voksne også, men det må vi jo se. Jeg vil gøre mit for at præge dem i den retning. Ville ikke sige det synd for enebørn. Måske mere ærgerligt at de ikke får den del med... Min bedste veninde er enebarn og hun har savnet en søskende altid og gør det stadig som voksen. Specielt omkring højtider og de store begivenheder i ens liv, med fødsler, dåb, bryllup osv. Så ikke alle enebørn er vilde med det.

Jeg er helt enig 

Nu har vi godt nok altid vidst at vi gerne ville have mere end en, og gerne saadan rimelig tæt paa hinanden.

Og hold op hvor jeg elsker at se de to sammen, baade naar de driller hinanden og ikke kan enes (de er 1 og 3), men selvfølgelig endnu mere naar de bare hygger og leger sammen. Jeg er slet ikke i tvivl om at de elsker hinanden og det lyser ud af den store, at han er mega stolt at hans lillesøster 

Jeg respektere at folk vælger anderledes og maaske er ufrivilligt vælger kun at faa en... Men det kunne aldrig blive mig, nej  

lotchen skriver:

Det er jo også mere legalt at sige man har savnet søskende, end at sige man ville ønske man havde været enebarn ha ha Men synes du skal gøre som du synes er rigtigt for jeres familie. Og det er ikke SYND for enebarnet....

Præcis Det er meget mere legalt, det andet ville være lidt

Men vi vil rigtig gerne have et barn mere, så det er ikke så meget mig der føler mig stødt, men det er mere på to veninders vegne, som begge ønsker et barn og ikke flere, og de får så mange mærkelige kommentarer fra alle sider. Og det rammer også mig lidt på deres vegne, fordi jeg synes det er noget pjat

Anonym skriver:

Præcis Det er meget mere legalt, det andet ville være lidt

Men vi vil rigtig gerne have et barn mere, så det er ikke så meget mig der føler mig stødt, men det er mere på to veninders vegne, som begge ønsker et barn og ikke flere, og de får så mange mærkelige kommentarer fra alle sider. Og det rammer også mig lidt på deres vegne, fordi jeg synes det er noget pjat

Hvis de ikke har lyst til at få et barn mere, så er det da bare det. Kan godt forstå de synes det er træls at få skeptiske kommentarer