At være enebarn

Jeg er lidt nysgerrig i forhold til at høre fra nogle enebørn? Jeg synes alle siger det er synd for barnet, hvis det ingen søskende har, men er det virkelig det?

Jeg har selv en datter, og vi vil gerne have et barn til på et tidspunkt, og nok også i løbet af de næste 2-4 år, men har da alligevel tænkt tanken omkring "bare" at have et barn. Mange ting er vel nemmere med et barn. Her tænker jeg karrierer, rejser, friheden.

Jeg har selv to søskende, og dem er jeg rigtig glade, så kan ikke forestille mig livet som enebarn, men alligevel tænker jeg ikke på det som enebarn værende som noget negativt.

Er i nogle herinde som ved at i kun ønsker 1 barn og hvad er jeres overvejelser omkring det?

Anonym skriver:

Jeg er lidt nysgerrig i forhold til at høre fra nogle enebørn? Jeg synes alle siger det er synd for barnet, hvis det ingen søskende har, men er det virkelig det?

Jeg har selv en datter, og vi vil gerne have et barn til på et tidspunkt, og nok også i løbet af de næste 2-4 år, men har da alligevel tænkt tanken omkring "bare" at have et barn. Mange ting er vel nemmere med et barn. Her tænker jeg karrierer, rejser, friheden.

Jeg har selv to søskende, og dem er jeg rigtig glade, så kan ikke forestille mig livet som enebarn, men alligevel tænker jeg ikke på det som enebarn værende som noget negativt.

Er i nogle herinde som ved at i kun ønsker 1 barn og hvad er jeres overvejelser omkring det?

Hej 

jeg er enebarn og det har aldrig været et problem her

hvis jeg kedede mig var der altid: lege selv, venner eller mor

jeg havde nære veninder jeg delte alt med og føler ikke selv jeg er gået glip af noget

Anonym skriver:

Jeg er lidt nysgerrig i forhold til at høre fra nogle enebørn? Jeg synes alle siger det er synd for barnet, hvis det ingen søskende har, men er det virkelig det?

Jeg har selv en datter, og vi vil gerne have et barn til på et tidspunkt, og nok også i løbet af de næste 2-4 år, men har da alligevel tænkt tanken omkring "bare" at have et barn. Mange ting er vel nemmere med et barn. Her tænker jeg karrierer, rejser, friheden.

Jeg har selv to søskende, og dem er jeg rigtig glade, så kan ikke forestille mig livet som enebarn, men alligevel tænker jeg ikke på det som enebarn værende som noget negativt.

Er i nogle herinde som ved at i kun ønsker 1 barn og hvad er jeres overvejelser omkring det?

Min datter er/bliver enebarn, selvom hun har nogle halvbrødre og jeg har åbnet op for kontakt, da de alle har den samme skod biofar men det er deres mor ikke interesseret i.
Jeg har ikke gjort mig nogle overvejelser for og imod, det er bare sådan det er. Det eneste jeg vil gøre mit for er at hun stadig har den tætte relation til fætteren og kusinerne på trods af aldersforskellen, for der kommmer jo nogle år hvor interesserne går hver sin vej og jeg vil gøre alt for de er tætte, når jeg ikke er her mere, så hun ikke bliver helt alene. Derudover så vil vores hjem altid være åben for veninder og kammerater, så hun på den led heller ikke bliver alene.
Jeg kunne da godt unde hende et par søskende, fordi jeg selv har stor glæde af mine men det kan jeg ikke gøre noget ved.

Anonym skriver:

Jeg er lidt nysgerrig i forhold til at høre fra nogle enebørn? Jeg synes alle siger det er synd for barnet, hvis det ingen søskende har, men er det virkelig det?

Jeg har selv en datter, og vi vil gerne have et barn til på et tidspunkt, og nok også i løbet af de næste 2-4 år, men har da alligevel tænkt tanken omkring "bare" at have et barn. Mange ting er vel nemmere med et barn. Her tænker jeg karrierer, rejser, friheden.

Jeg har selv to søskende, og dem er jeg rigtig glade, så kan ikke forestille mig livet som enebarn, men alligevel tænker jeg ikke på det som enebarn værende som noget negativt.

Er i nogle herinde som ved at i kun ønsker 1 barn og hvad er jeres overvejelser omkring det?

Er ikke selv enebarn.

Men tror man nogle gange skal tænke den lidt længere

Jeg havde hvertfald med i overvejelserne at på et tidspunkt er ens forældre her ikke, og derfor synes jeg det er en rar tanke at søskende er der til at støtte hinanden.

+ alle de åbenlyse ting der kan være ved at have flere børn

Dog vil jeg også sige søskende ikke altid er tætte. Jeg har selv en søster jeg overhovedet ikke ser, en bror som døde sidste år efter mange års misbrug som jeg selvsagt intet til fælles havde med. Så har jeg en bror hive det mere er et støtte forhold.

Men tror man kan gøre meget som forældre så søskende får et godt forhold

Pcokate skriver:

Hej 

jeg er enebarn og det har aldrig været et problem her

hvis jeg kedede mig var der altid: lege selv, venner eller mor

jeg havde nære veninder jeg delte alt med og føler ikke selv jeg er gået glip af noget

Det er da rart at du ikke har følt dig "snydt". Forstår ikke helt hvorfor mange folk siger det er ih og åh så synd, hvis man vælger 1 barn. Som du skriver har du jo haft gode venner, din mor osv.
Som skrevet vil vi gerne have et barn mere på et tidspunkt, men kender selv et par stykker som ikke ønsker flere børn, og folk synes det er så synd for børnene

Jeg er enebarn og det har aldrig været et problem.

Når vi skulle til Lalandia, sommerland, Tivoli osv. havde jeg altid en veninde med. 

Ja, når min mor engang dør står jeg "alene" med det, men jeg har jo min mand og min egen lille familie. 

Vi vil gerne have flere børn, men det er fordi vi ønsker flere.

Mor til Ella skriver:

Er ikke selv enebarn.

Men tror man nogle gange skal tænke den lidt længere

Jeg havde hvertfald med i overvejelserne at på et tidspunkt er ens forældre her ikke, og derfor synes jeg det er en rar tanke at søskende er der til at støtte hinanden.

+ alle de åbenlyse ting der kan være ved at have flere børn

Dog vil jeg også sige søskende ikke altid er tætte. Jeg har selv en søster jeg overhovedet ikke ser, en bror som døde sidste år efter mange års misbrug som jeg selvsagt intet til fælles havde med. Så har jeg en bror hive det mere er et støtte forhold.

Men tror man kan gøre meget som forældre så søskende får et godt forhold

Lige det med at have søskende at støtte sig op af, når ens forældre ikke er her mere, det tænker jeg også er RART. At have nogle at dele det med.

Men mange søskende har slet ikke glæde af hinanden, som du selv skriver, og så er det jo lige fedt. Men tror bestemt også at man som forældre kan gøre meget. Jeg forstår bare ikke dem der synes det er direkte synd at være enebarn. Der er vel også mange fordele

Lilotte87 skriver:

Jeg er enebarn og det har aldrig været et problem.

Når vi skulle til Lalandia, sommerland, Tivoli osv. havde jeg altid en veninde med. 

Ja, når min mor engang dør står jeg "alene" med det, men jeg har jo min mand og min egen lille familie. 

Vi vil gerne have flere børn, men det er fordi vi ønsker flere.

Det er da dejligt, at du aldrig har følt sig alene pga. ingen søskende. Som du skriver du havde, kan man jo netop have venner/veninder med på tur, ferie mm. Og ofte får man jo sin egen familie en dag

Vi ønsker også et barn mere, men ikke fordi vi har ondt af at vores datter lige nu er enebarn, men det samme som dig; fordi vi ønsker et barn mere en dag (I hvert tilfælde som vi har det lige nu).

Leneur skriver:

Min datter er/bliver enebarn, selvom hun har nogle halvbrødre og jeg har åbnet op for kontakt, da de alle har den samme skod biofar men det er deres mor ikke interesseret i.
Jeg har ikke gjort mig nogle overvejelser for og imod, det er bare sådan det er. Det eneste jeg vil gøre mit for er at hun stadig har den tætte relation til fætteren og kusinerne på trods af aldersforskellen, for der kommmer jo nogle år hvor interesserne går hver sin vej og jeg vil gøre alt for de er tætte, når jeg ikke er her mere, så hun ikke bliver helt alene. Derudover så vil vores hjem altid være åben for veninder og kammerater, så hun på den led heller ikke bliver alene.
Jeg kunne da godt unde hende et par søskende, fordi jeg selv har stor glæde af mine men det kan jeg ikke gøre noget ved.

Det er da ærgerligt at moren ikke ønsker at åbne lidt op, det kunne da være rart at have lidt kontakt, nu hvor biofar ikke er på banen.

Kan godt forstå at du godt kan unde din datter søskende, jeg har også haft glæde af mine (særligt som barn). Men det er nogle gange sådan det er, og så som du skriver kan man altid sørge for et godt forhold mellem fætter/kusiner, og have et åbent hjem for kammerater.
Og så er der også nogle goder ved at være enebarn

Anonym skriver:

Jeg er lidt nysgerrig i forhold til at høre fra nogle enebørn? Jeg synes alle siger det er synd for barnet, hvis det ingen søskende har, men er det virkelig det?

Jeg har selv en datter, og vi vil gerne have et barn til på et tidspunkt, og nok også i løbet af de næste 2-4 år, men har da alligevel tænkt tanken omkring "bare" at have et barn. Mange ting er vel nemmere med et barn. Her tænker jeg karrierer, rejser, friheden.

Jeg har selv to søskende, og dem er jeg rigtig glade, så kan ikke forestille mig livet som enebarn, men alligevel tænker jeg ikke på det som enebarn værende som noget negativt.

Er i nogle herinde som ved at i kun ønsker 1 barn og hvad er jeres overvejelser omkring det?

Hej.
Min datters far er ene barn. Og han siger at han bestemt ikke har manglet noget overhovedet.
Men han kender heller jo heller ikke til andet.
Det der går ham meget på er den dag hans mor dør at han ikke har en søskende at dele denne sorg med.
Han har en fætter og en kusine som han er tæt med. Men han siger at det jo ikke er det samme.

Personligt vil jeg ikke have min datter skal være ene barn. Jeg er selv opvokset med to søskende hvor jeg er den mellemste. Jeg ønsker ikke at have 3 børn men det er nok fordi jeg altid har følt mig meget glemt. Så jeg ønsker kun 2 i alt.

Men man skal jo gøre op med sig selv hvad man vil. Børn tager jo ikke skade af at være alene.

Som sagt er der hvor problemet for min datters far er, er den dag hans mor dør. (Hans far døde da han var 2 år)