Jobsøgning der ikke giver pote.

HFB skriver:

Jeg har været i praktik i 8 uger, men det har ikke givet noget... Desværre.

8 ugers praktik er for lang tid. Tilbyd 4 uger som der bliver skrevet. Og lav en plan for flere praktikker.

De må ikke fravælge dig pga. adhd.

Held og lykke derude.

Carina:-) skriver:

Det er sgu ikke nemt...

Nej det er rigtig øv. Og nu er jeg så gået igang med en anden uddannelse og søger elevplads, men heller ikke her kan jeg få noget, 1) fordi jeg skal have voksenelevløn, 2) arbejdsgiverne mener jeg er overkvalificeret og kommer til at kede mig pga min tidligere uddannelse... Jamen for pokker, tror I ikke jeg keder mig pænt meget ved bare at gå herhjemme da... Alt er da mere spændende end det....

Så nej, det er ikke nemt og temmelig frustrerende 

serinasmor skriver:

Hvad sker der når du nævner det ?
Reagerer de ? Spørger de ind til det ?

Umiddelbart ved jeg ikke hvordan det påvirker din arbejdsevne men kender heller ikke meget til det - sådan tror jeg også de fleste arbejdsgivere har det

Jeg oplever, at de personer jeg fortæller det til, om det er arbejdsgivere eller andre, bliver usikre. Det der ikke kan ses med det blotte øje er jo i sagens natur uhåndgribeligt. MEDMINDRE, at man som person har lyst til at undersøge hvilke forskellige psykiske lidelser der findes. I dag er det fx hver 10 dansker der har en form for angst inde på livet. Både i mild og svær grad. 
Derfor mener jeg, at flere arbejdsgivere skal sætte sig ind i de enkelte diagnoser. Når det så er gjort, så skal de øve sig i at se bort fra denne diagnose og koncentrere sig om den person der sidder foran dem. 
Om man har en synlig eller usynlig lidelse, så kan ALLE mennesker bidrage med noget positivt, hvis omgivelserne bliver indrettet derefter. 

*Heidi* skriver:

Jeg oplever, at de personer jeg fortæller det til, om det er arbejdsgivere eller andre, bliver usikre. Det der ikke kan ses med det blotte øje er jo i sagens natur uhåndgribeligt. MEDMINDRE, at man som person har lyst til at undersøge hvilke forskellige psykiske lidelser der findes. I dag er det fx hver 10 dansker der har en form for angst inde på livet. Både i mild og svær grad. 
Derfor mener jeg, at flere arbejdsgivere skal sætte sig ind i de enkelte diagnoser. Når det så er gjort, så skal de øve sig i at se bort fra denne diagnose og koncentrere sig om den person der sidder foran dem. 
Om man har en synlig eller usynlig lidelse, så kan ALLE mennesker bidrage med noget positivt, hvis omgivelserne bliver indrettet derefter. 

Jeg vil sige at du har delvist ret i at at arbejdsgivere og andre bør sætte sig ind i sygdomme og diagnoser... Man kan dog som arbejdsgiver heller ikke vide alt

Jeg tror det kan være svært for dem at sætte sig ind i hvad det reelt kommer til at betyde for hverdagen i virksomheden .. det vil jeg umiddelbart tro du skal være god til at kortlægge for dem til samtalen ... Så de ikke bliver skræmt ved tanken ... Måske ville jeg faktisk -hvis det ikke har mange større betydninger i hverdagen- vente med at fortælle det til de har valgt dig / til anden samtalerunde

serinasmor skriver:

Jeg vil sige at du har delvist ret i at at arbejdsgivere og andre bør sætte sig ind i sygdomme og diagnoser... Man kan dog som arbejdsgiver heller ikke vide alt

Jeg tror det kan være svært for dem at sætte sig ind i hvad det reelt kommer til at betyde for hverdagen i virksomheden .. det vil jeg umiddelbart tro du skal være god til at kortlægge for dem til samtalen ... Så de ikke bliver skræmt ved tanken ... Måske ville jeg faktisk -hvis det ikke har mange større betydninger i hverdagen- vente med at fortælle det til de har valgt dig / til anden samtalerunde

Igen er jeg forpligtiget til at oplyse om min ADHD inden ansættelse. Hvis jeg først fortæller det efter at kontrakten er underskrevet, kan det for mit vedkommende betyde fyring da jeg er blevet ansat uden virksomhedens kendskab til de udfordringer jeg har i mit arbejdsliv. 
Men jeg tager det ikke så tungt.  - Jeg har mange gode egenskaber netop fordi at jeg har ADHD, og det kunne være super for en virksomhed inden for mit felt, at gøre brug af dem. 

*Heidi* skriver:

Igen er jeg forpligtiget til at oplyse om min ADHD inden ansættelse. Hvis jeg først fortæller det efter at kontrakten er underskrevet, kan det for mit vedkommende betyde fyring da jeg er blevet ansat uden virksomhedens kendskab til de udfordringer jeg har i mit arbejdsliv. 
Men jeg tager det ikke så tungt.  - Jeg har mange gode egenskaber netop fordi at jeg har ADHD, og det kunne være super for en virksomhed inden for mit felt, at gøre brug af dem. 

Du misforstår mig jeg ville nævne det efter de har valgt dig og inden du underskriver kontrakten.. så har de besluttet sig når du nævner det ...

Men hvis du kan vende det til en fordel så nævn det endelig tidligt i forløbet ... Og husk at pointere fordelene

*Heidi* skriver:

I følge Helbredsoplysningsloven har personer med sygdom og/eller handicap pligt til at oplyse om hans/hendes tilstand, hvis tilstanden kan få konsekvenser for ens arbejdsudførelse. Så derfor er jeg underlagt denne (skide) lov.

Jeg tænker lidt det er et spørgsmål om fortolkning.  Lovteksten siger sygdom eller symptomer på sygdom,  som vil have en væsentlig betydning for lønmodtagers arbejdsdygtighed... hvis du harr adhd, men det ikke har en betydning for din arbejdsdygtighed generelt kan jeg ikke se hvorfor du er forpligtet til at oplyse om det. Men kender dig jo ikke,  så det ved jeg ikke om du har:-) tænker at loven finder anvendelse fx hvis lømodtager søger men ikke oplyser at vedkommende egentlig på grund af sygdom ikke er arbejdsdygtig I et eller andet omfang. Går ud fra at du søger jobs, hvor din diagnose ikke umiddelbart gør dig uarbejdsdygtig. 

MR-82 skriver:

Jeg tænker lidt det er et spørgsmål om fortolkning.  Lovteksten siger sygdom eller symptomer på sygdom,  som vil have en væsentlig betydning for lønmodtagers arbejdsdygtighed... hvis du harr adhd, men det ikke har en betydning for din arbejdsdygtighed generelt kan jeg ikke se hvorfor du er forpligtet til at oplyse om det. Men kender dig jo ikke,  så det ved jeg ikke om du har:-) tænker at loven finder anvendelse fx hvis lømodtager søger men ikke oplyser at vedkommende egentlig på grund af sygdom ikke er arbejdsdygtig I et eller andet omfang. Går ud fra at du søger jobs, hvor din diagnose ikke umiddelbart gør dig uarbejdsdygtig. 

Jeg søger job indenfor mit felt. Jeg er uddannet ergoterapeut og det er en branche, hvor det kan være en udfordring at have ADHD. Der er meget planlægning, flere bolde der skal holdes i luften, overblik og andre ting. 
Men jeg er ikke en dårlig terapeut af den grund. 

Jeg er uddannet ergoterapeut og har desværre gået ledig siden juni 2013, hvor jeg blev uddannet. 
I det åt der snart er gået, har jeg skrevet over 60 opfordrede ansøgninger og mindst lige så mange uopfordrede. Jeg har ikke været til én eneste samtale, og det hele er bare ved at føles som én lang uendelig vej uden mål i sigte. 
Jeg har været på jobsøgningskursus; uden held. Jeg har været i trainee-forløb; uden held. Jeg har været til en jobsamtale i forbindelse med et løntilskudsjob, men blev fravalgt pga. min ADHD. 
Lige nu i denne skrivende stund sidder jeg og glæder mig frygtelig meget til at skulle på barsel til oktober. Det giver mig et håb om, at jeg kan få en pause oppe i mit hovede, for jeg kan mærke at det hele er ved at brænde sammen, hvilket jo ikke er særlig godt når jeg er gravid.
Havde lige brug for luft.

Tak fordi du læste med. 

Jeg har selv ADHD og er meget bevidst om hvor mine begrænsninger ligger...

Nu ved jeg ikke hvordan du siger det, om du siger "jeg har ADHD" eller du siger "jeg har ADHD og for mit arbejdsliv betyder det at jeg er dygtig til... Men har nogle begrænsninger i forhold til...." 

At have ADHD er jo meget individuelt hvilke specifikke vanskeligheder man har, og hvis ikke man selv er bevidst om hvor ens styrker og begrænsninger i arbejdslivet er, kan det være svært for en arbejdsgiver at vurdere omfanget af det, for som du selv siger er der mange ting som en med ADHD kan og er god til...

*Heidi* skriver:

Jeg oplever, at de personer jeg fortæller det til, om det er arbejdsgivere eller andre, bliver usikre. Det der ikke kan ses med det blotte øje er jo i sagens natur uhåndgribeligt. MEDMINDRE, at man som person har lyst til at undersøge hvilke forskellige psykiske lidelser der findes. I dag er det fx hver 10 dansker der har en form for angst inde på livet. Både i mild og svær grad. 
Derfor mener jeg, at flere arbejdsgivere skal sætte sig ind i de enkelte diagnoser. Når det så er gjort, så skal de øve sig i at se bort fra denne diagnose og koncentrere sig om den person der sidder foran dem. 
Om man har en synlig eller usynlig lidelse, så kan ALLE mennesker bidrage med noget positivt, hvis omgivelserne bliver indrettet derefter. 

Jeg forstår din pointe, men hvis arbejdsgiver skal indrette sig, så koster det altid penge, og det er markedet bare ikke til.