Jobsøgning der ikke giver pote.

Masig skriver:

Privat løntilskud er ok, der betaler de jo en fuld løn og får kun noget af den refunderet, men det offentlige er rent til grin, det er ren udnyttelse, og ja praktik er heller ikke meget værd, de sølle fire uger man har, kan man på ingen måde nå at opbygge noget forhold til virksomheden eller nå at vise hvad man kan, så man har en chance for ansættelse bagefter...

Men har du sogt alt i de 3 år du har gået ledig,eller soger du kun inden for dit felt?

Anonym8827 skriver:

Fik dignosen borderline for 2 år siden, og det skrev jeg sjovt nok på mine jobansøgninger. Men fik af vide af mit Psyk. Center at jeg burde lade vær, da det bare er som at skyde sig selv i hånden.

Da jeg holdt op, fik jeg i en periode flere samtaler tilbudt

Den kommende arbejdsplads har alligevel ikke krav på at vide om dine kavanker.

Og hold ud, ellers er der heldigvis ikke alt for lang tid til barsel.

Men hvis en arbejdsgiver finder ud af at du har en sygdom som giver mange sygedage,så har man retten til at opsige samarbejdet -Og det er ikke kun de forste 3 mdr med det forste år den regel gælder.

Samt at hvis din arbejdsgiver vælger at gå hele vejen i arbejdsretten så kan man stilles til ansvar for evt tab ved at have tilbageholdt relevante oplysninger om helbred. 

Det er bedre at være ærlig

Jeg har selv en ansat med angst,og hun er i perioder ikke en særlig god arbejdskraft ,men det vidste jeg jo da jeg ansatte hende og var derfor forberedt forste gang hun gik ned . 

Carina:-) skriver:

Men har du sogt alt i de 3 år du har gået ledig,eller soger du kun inden for dit felt?

Det første års tid søgte jeg kun inden for mit felt, men de sidste par år har jeg stort set søgt alt.... Men jeg er overkvalificeret til nogle jobs pga min uddannelse, og underkvalificeret til dem jeg er uddannet til pga manglende erfaring.... 

Anonym8827 skriver:

Fik dignosen borderline for 2 år siden, og det skrev jeg sjovt nok på mine jobansøgninger. Men fik af vide af mit Psyk. Center at jeg burde lade vær, da det bare er som at skyde sig selv i hånden.

Da jeg holdt op, fik jeg i en periode flere samtaler tilbudt

Den kommende arbejdsplads har alligevel ikke krav på at vide om dine kavanker.

Og hold ud, ellers er der heldigvis ikke alt for lang tid til barsel.

I følge Helbredsoplysningsloven har personer med sygdom og/eller handicap pligt til at oplyse om hans/hendes tilstand, hvis tilstanden kan få konsekvenser for ens arbejdsudførelse. Så derfor er jeg underlagt denne (skide) lov.

HFB skriver:

Jeg har været i praktik i 8 uger, men det har ikke givet noget... Desværre.

serinasmor skriver:

Det var vel givet erfaring, noget på cvet og kontakt med mennesker i branchen på den rigtige side af døren

Prøv igen - det kan være vejen ind - det var det for mig

Selvfølgelig har det også givet mig noget.  Helt sikkert! Jeg håber bare, at jeg snart får mulighed for at komme til en jobsamtale, og jeg ville ønske, at jeg ikke var underlagt den forbandede helbredsoplysningslov. Den spænder ben for mig og rigtig mange andre.
Jeg ved heldigvis, hvad jeg som menneske står for, og at jeg har taget min uddannelse på lige vilkår som mine medstuderende der ikke har et handicap. 
Mange bliver bare sådan "Åh nej"-agtig når de hører, at den de sidder overfor har en psykisk lidelse eller lignende. Det er synd, for vi er ikke vores sygdom/handicap; vi er SÅ meget mere end det... 

HFB skriver:

Selvfølgelig har det også givet mig noget.  Helt sikkert! Jeg håber bare, at jeg snart får mulighed for at komme til en jobsamtale, og jeg ville ønske, at jeg ikke var underlagt den forbandede helbredsoplysningslov. Den spænder ben for mig og rigtig mange andre.
Jeg ved heldigvis, hvad jeg som menneske står for, og at jeg har taget min uddannelse på lige vilkår som mine medstuderende der ikke har et handicap. 
Mange bliver bare sådan "Åh nej"-agtig når de hører, at den de sidder overfor har en psykisk lidelse eller lignende. Det er synd, for vi er ikke vores sygdom/handicap; vi er SÅ meget mere end det... 

serinasmor skriver:

Hmm ... Skal du oplyse om det hvis du ikke bliver spurgt ?

Under alle omstændigheder ville jeg først nævne det til samtalen ...Har det noget at sige for din arbejdsevne i hverdagen?
For så ville jeg forklare hvordan og hvor lidt det har at sige

Jeg skal oplyse det. Også selvom at jeg ikke bliver spurgt, da det jo har en hvis indflydelse på min arbejdsindsats.
Jeg har aldrig skrevet det i mine ansøgninger! 

HFB skriver:

Jeg skal oplyse det. Også selvom at jeg ikke bliver spurgt, da det jo har en hvis indflydelse på min arbejdsindsats.
Jeg har aldrig skrevet det i mine ansøgninger! 

Masig skriver:

Det første års tid søgte jeg kun inden for mit felt, men de sidste par år har jeg stort set søgt alt.... Men jeg er overkvalificeret til nogle jobs pga min uddannelse, og underkvalificeret til dem jeg er uddannet til pga manglende erfaring.... 

Det er sgu ikke nemt...