Når puttesituationen bliver en konflikt

Janne T. skriver:

Det ved jeg ikke, måske. Hun har det ikke så godt med ændringer, så det ville være rigtig svært for hende at vænne sig til, men det kunne da være en mulighed Jeg vil lige prøve at vende det med gemalen - Tak for idéen!

Kan godt følge dig i det med ændringerne, men jeg tænker om ikke det er et forsøg værd at prøve noget nyt... Vores dreng er også lidt sensitiv, og har altid været svær at putte, i en lang periode tog det op til 3 timer!!! Vi ændrede rutinen fuldstændig, plus nogle fysiske ting, som fx at fjerne reolen med legetøj, som stod lige ved siden af sengen og distraherede ham. Jeg tænker når Rose kan få fat i fx dit tøj og sådan, at så er det selvfølgelig sjovere end at sove... Men hvis alt det, der kan distrahere hende, bliver fjernet, så er der ikke så meget andet at gøre end at sove... Det virkede her, men er selvfølgelig ikke en garanti for noget 

Derudover tænker jeg også, som en anden skrev, at prøve at synge og fortælle historie inde i stuen eller i en stol i soveværelset eller noget, sådan at når hun bliver lagt i sengen, så sover vi - intet andet. Ingen pillen ved alt muligt, ingen snak, ingen hygge osv, bare afslapning og søvn...

En sidste ting jeg tænkte på var, om det var en ide at prøve at forlade værelset? Hvis hun forstår det, så sig at du lige går ind i stuen eller i køkkenet, men er lige i nærheden så hvis hun har brug for det, kan hun kalde på dig. Er du der ikke til at køre rundt med (hente bamser, fjerne tøj osv) så kan det være hun ikke ville gøre noget....

Ved ikke om du kan følge mig? Det er jo slet ikke sikkert det virker for jer, og I skal jo også selv være indforstået med det, hvis ikke du på nogen måde bryder dig om at gå fra hende, så vil hun jo også kunne mærke det og blive ængstelig, men hvis du med en ro og overbevisning går ud af værelset uden frygt, så ville det måske hjælpe??

Bare nogle ideer til inspiration 

Kan godt forstå du er træt af situationen. Det lyder også ulideligt. Hun prøver jer virkelig af, og tror I skal vise hende mere tydeligt, at det er jer der sætter dagsordenen. Jeg ville nok "luge lidt ud" i de mange ting hun skal igennem. Drop mælken og reducer aftenritualet til enten historie eller en sang. Jeg ville helt sikker øve hende i at sove selv, men holder I på at være der, så lig jer og lad som om I selv sover. Hun laver jo nummeret med at smide bamser på gulvet og hive i tøj, for at få en reaktion, og det gør hun jo så lad hende smide bamserne på jorden, og så er den ikke længere. Det er jo først sjovt når mor leger med og smider dem tilbage Det samme med tøjet.  

På denne måde ville det hedde tandbørstning, sang, godnat. Nemt og overskueligt. Så snart hun ved at der ingen vej er uden om, at at tidsplanen ikke er til at rokke, så tænker jeg hun falder til ro i aftenritualet og der bliver tid til hygge og grin. 

Janne T. skriver:

Jeg er simpelthen SÅ træt af det! Jeg er så træt af, når Rose endelig sover, at ligge og se på min trygt sovende datter med en knude i maven, fordi puttesituationen bare IKKE har været hyggelig

Lige for tiden føler jeg, at den er én stor konflikt, hvor jeg ikke laver andet end at sige nej, stop, lad være osv. Jeg kan lige bruge i aften som eksempel.

Det bliver langt, men det er relevant! 

1. Hun trækker tiden ud, da hun skal drikke sin godnatmælk. Altså sådan seriøst lang tid. Spytter mælken ned i koppen igen, lader som om hun drikker når hun ikke gør osv. Jeg må igen og igen bede hende drikke mælken færdig, for hun skal til at sove. Jeg forsøger også den klassiske, skod-dårlige "opdragelsesmetode" med at sige, at nu skal hun drikke resten af mælken, ellers må hun jo være færdig, og så sætter jeg resten ud i køkkenet. Og hun er jo pisse ligeglad, for hun ved jo godt jeg ikke gør det.

2. Så skal der børstes tænder. Hun nægter at åbne munden og skubber tandbørsten væk igen og igen. Jeg prøver de sædvanlige tricks med "Sig iiiiiih, sig aaaaah" og så plejer vi at lege en leg hvor hendes tænder er grønne, så åbner hun nemlig munden. Men nej, hun nægter. Så jeg må ligge hende mellem mine ben, hvilket hun hader, så barnet er helt hysterisk imens jeg får børstet de pokkers tænder, som jo altså SKAL børstes.

3. Så vil hun have godnathistorie. Jeg forklarer hende, at jeg nok skal fortælle en historie, når jeg har sunget godnatsangen, og hun bliver sur, for hun vil ikke høre godnatsangen. Men jeg holder fast i at synge den (fordi jeg VED, at hvis ikke jeg synger den, så trækker hun tiden bagefter ved at kræve jeg synger den, fordi jeg jo ikke har sunget den.) Så den her vinder hun ikke - Jeg synger sangen og fortæller så historien.

4. Så bliver hun sur, fordi hun ikke synes historien er lang nok. Men jeg holder fast i, at historien er slut nu, og hun kan få en ny historie når jeg putter hende i morgen. Det skal vi så også lige have et hys-anfald over, men jeg holder fast.

5. Så ligger hun og piller i mit tøj. Hendes seng er op af vores dobbeltseng op af sådan et stativ med kjoler (den kan ikke stå andre steder). Hun er ved at hive mine kjoler ned, så jeg må igen og igen bede hende om at lade være, men hun bliver ved at pille i den her specifikke kjole, som har nogle lange hængesnore. Nu er jeg altså ved at være godt frustreret over der er éndnu en ting, og det kan hun nok godt høre. Ender med jeg slet og ret tager kjolen ned og ligger den væk.

6. Så begynder hun at kaste hendes bamser på gulvet. Jeg samler op de første par gange, imens jeg beder hende lade være, men hun fortsætter. Så jeg siger til hende, at nu må bamserne blive liggende dernede lidt. For hun har selv kastet dem ned, og jeg har bedt hende stoppe 2 gange allerede. Hun bliver total hysterisk. Jeg samler dem ikke op med det samme, for jeg vil ikke have hun tror, at hun får sin vilje sekundet hun bliver vred. Der er gået et passende stykke tid spørger jeg hende, om vi nu kan aftale at hun ikke kaster dem ned mere. Ja, siger hun. Jeg samler dem op. Hun kaster dem ned (Oh my fucking god, ikke!?).

7. Jeg bytter side med hende i sengen (hun er sensitiv og vil ikke sove, med mindre vi ligger hos hende til hun sover. Dette har vi det fint med), så hun ikke kan komme til at kaste bamserne ned. Først her falder hun til ro, og falder til sidst i søvn. 

Alt dette tog i alt en time og et kvarter.

Jeg synes det er så PISSE træls! Jeg synes ikke jeg laver andet end at må tale fast til hende, stoppe konflikter, forsøge at få hende til at høre efter. Jeg er godt klar over, at i nogen af situationer må jeg bare være hård. Fx holde fast i, at hvis hun pjatter med mælken, så ryger den ud i køkkenet, FÆRDIG! Men hvis hun hidser sig op og begynder at skrige/hysse løs, så vækker hun James, som bliver ked af det, og endvidere er hun SÅ stædig, at hun seriøst ikke stopper igen. Jeg siger jer, hun kan blive ved i en time, hvis hun vil noget nok!

Jeg gider simpelthen ikke, at det er hende der styrer showet, som det er lige nu. Jeg kan GODT se, at det er hende der kører det, det behøver i ikke påpege. Men det kræver jo at hun i første omgang slet ikke begynder på de her på-tværs handlinger, og det ved jeg ikke hvordan jeg skal iværksætte. Og det er måske svært at forstå, men for søren den pige.. Puha hun kan være stædig!

HJÆÆÆÆLP en mor, som savner en hyggelig, kærlig puttestund uden et hav af konflikter

Hilsen Janne, mor til jordens allermest stædige 2,5-årige (hun har det desværre ikke fra fremmede )

åhhh vi står også i den BIG TIME...

alderen..... en fase.... et udviklingstrin....

trodsalder..... the terrible twos...... selvstændighedsfasen.....

LIGE GYLDIGT HVAD ER DET PISSE HÅRDT!!!

Det er en artikel i dette nummer af vores børn om det..
Og det jeg kan se vi som forældre skal arbejde mere med er:

anerkend anerkend anerkend de følelser der kommer ud i hysteriet.. Jeg kan se at du bliver rigtig vred fordi du ikke vil have børstet tænder.
Men du skal have børstet tænder.

NEJ er NEJ, og det skal komme helt nede fra maven, ikke den mindste tvivl i stemmen..

Traf en beslutning og stå ved den.. igen den skal bare være BESLUTTET ingen tvivl.. Jeg gentager det simpelthen lige en ekstra gang ingen i hovedet når det er dem der giver konflikter, så jeg er helt stål fast. og synes det hjælper lidt..

Og så vælg dine kampe..

Her er de helt store problemer at tage tøj af og på, og så er det lige meget om det er om morgen eller om det er sko og jakke af og på.. og jeg er ved at blive skør af det, det er bare den værste start på dagen..


Og så har jeg erfaret at Magnus har svært ved at "glæde sig" hvis vi f.eks. skal nogen spændende i løbet af dagen, kan det være fristende at sige "idag skal vi... " når tingene er ved at løbe af sporet, så man lige skifter emne, men har fundet ud af at det faktisk gør tingene værre..
Så vi taler ikke om ting der er længere væk i fremtiden end at det er det næste vi skal..
tilgengæld prøver vi at forberede lidt, men ved ikke om jeg synes det har en effekt.

hvis du finder guldægget må du gerne dele det..

tithi skriver:

Det er selvfølgelig dejligt at i ikke har noget imod at sidde hos hende, sådan har jeg det også selv med mit barn - MEN jeg har opdaget at det tager MEGET længere tid at putte (min søn er 2,2), ganske enkelt fordi det er fedt at have publikum på, han snakker og pjatter og laver ballede, kører rund i sengen osv. Nu er vi begyndt at gå ud af rummet (det skal siges at vores putteritual foregår i stuen, og det eneste der sker i værelset er, at vi lægger ham i sengen og siger "tak for idag, nu skal du sove", hvis han er overgearet snakker vi ham ned ved med en lav rolig stemme at snakke og dagen og planen for imorgen, og derefter siger vi godnat og går), han kommer ud og henter os mange gange - han er stadig lidt usikker ved om vi nu stadig er der, og kalder på os, hvor vi roligt og som regel uden at sige det leder ham i seng igen, indtil videre tager det en halv til en hel time, men hans mange turer ud af sengen kører ham træt. selvom det stadig tager lang tid, er jeg langtfra så frusteret som jeg var før hvor putning kunne tage 2 timer - det at jeg er ude af værelse og f.eks. kan lægge vasketøj sammen betyder meget.'

Jeg er selvfølgelig klar over at det er sværere med et meget temperamentsfuldt barn, og især når der er et yngre barn at tage hensyn til, men hvis du tager kampen så vil du have en svær periode efterfulgt af det du ønsker - hvorimod problemerne vil fortsætte som nu, hvis du fortsætter som nu. 

Og som du selv siger skal du nok blive mere stålsat, men jeg vil lige tilføje at det jo ikke behøver at betyde at du skal være hård. Personligt oplever jeg det er lettere hvis man bevarer roen og siger "det er sådan her det er, jeg kan godt forstå du bliver (indsæt følelse), men nu gør vi sådan her", jeg tilføjer som regel en basta bum (det giver mig en tanke om at jeg ikke skal give efter - for nu har jeg sagt det definitivt, og så finder jeg noget positivt at være opmærksom på i stedet.

Svarer lige jer andre på et andet tidspunkt

Jeg har læst og respekteret dit svar, men er dog uenig i at det kan bruges i vores situation. Rose er særligt sensitiv, og et af de tidspunkter det viser sig er ved et stort behov for tryghed ved voksen tilstedeværelse når hun skal sove. Det er et reelt behov og ikke bare skæg for hende. I vuggestuen er de ligeledes obs på, at der skal være en voksen hos hende, når hun skal sove til middag. 

Vi har tidligere, da vi ikke forstod hende sensitivitet, forsøgt at lære hende at sove selv. Men Rose blev ikke hysterisk - Hun blev direkte bange og ulykkelig.

Så vi nærer stor respekt for hun har det behov, og lige præcis dén del af putningen kommer ikke til at ændre sig!

Men jeg takker for dit svar - det kan helst sikkert bruges for andre!

Masig skriver:

Kan godt følge dig i det med ændringerne, men jeg tænker om ikke det er et forsøg værd at prøve noget nyt... Vores dreng er også lidt sensitiv, og har altid været svær at putte, i en lang periode tog det op til 3 timer!!! Vi ændrede rutinen fuldstændig, plus nogle fysiske ting, som fx at fjerne reolen med legetøj, som stod lige ved siden af sengen og distraherede ham. Jeg tænker når Rose kan få fat i fx dit tøj og sådan, at så er det selvfølgelig sjovere end at sove... Men hvis alt det, der kan distrahere hende, bliver fjernet, så er der ikke så meget andet at gøre end at sove... Det virkede her, men er selvfølgelig ikke en garanti for noget 

Derudover tænker jeg også, som en anden skrev, at prøve at synge og fortælle historie inde i stuen eller i en stol i soveværelset eller noget, sådan at når hun bliver lagt i sengen, så sover vi - intet andet. Ingen pillen ved alt muligt, ingen snak, ingen hygge osv, bare afslapning og søvn...

En sidste ting jeg tænkte på var, om det var en ide at prøve at forlade værelset? Hvis hun forstår det, så sig at du lige går ind i stuen eller i køkkenet, men er lige i nærheden så hvis hun har brug for det, kan hun kalde på dig. Er du der ikke til at køre rundt med (hente bamser, fjerne tøj osv) så kan det være hun ikke ville gøre noget....

Ved ikke om du kan følge mig? Det er jo slet ikke sikkert det virker for jer, og I skal jo også selv være indforstået med det, hvis ikke du på nogen måde bryder dig om at gå fra hende, så vil hun jo også kunne mærke det og blive ængstelig, men hvis du med en ro og overbevisning går ud af værelset uden frygt, så ville det måske hjælpe??

Bare nogle ideer til inspiration 

Jeg har ikke lige tid til at svare på det hele, så jeg svarer lige kort på det med at gå fra hende. Og der vil jeg henvise til det svar jeg skrev ovenfor  

Karina84 skriver:

Jeg er glad for at det ikke lyder helt tosset  Det eneste jeg har at tale udfra er jo vores erfaring. Og vi har som sagt aldrig haft problemer med at putte, og det er jo nok fordi de ved at saadan er det 

 

Det ved jeg så ikke, om jeg nødvendigvis er enig i Jeg tror også det handler rigtig meget om temperament og personlighed. Rose har aldrig været et "sovebarn", og det har været sådan fra det sekund hun forlod maven, uanset vores indsats. 

Janne T. skriver:

Jeg har ikke lige tid til at svare på det hele, så jeg svarer lige kort på det med at gå fra hende. Og der vil jeg henvise til det svar jeg skrev ovenfor  

Det er også fint. Hvis det er sådan hun har det, skal I jo selvfølgelig ikke gå fra hende. Men jeg ville prøve alligevel at fjerne de ting hun kan få fat i, så der ikke er noget der distraherer hende... 

Janne T. skriver:

Og det vil jeg også hjertens gerne gøre, men hvad så med James? Jeg synes jo ikke det er fair han skal vækkes og blive ked af det, fordi han egentlig er faldet i søvn, men så bliver vækket pga. hendes hysteri... 

Kan godt se hvad du mener med lillebror men omvendt tænker jeg også at det må så være konsekvensen for et par dage for at i kan få et normalt putteritual med hende

Har selv en dreng som har meget svært ved at falde i søvn og aldrig sov da han var mindre da han også er sensitiv og det skaber enorme spændinger i hans krop når han skal sove så han KAN ikke bare lægge sig og lukke øjnene - han skal "hjælpes" og det gør vi ved vores tilstedeværelse men han ved også hvor vores grænser går så nu går han i seng blivet punkt trykket og ofte falder han i søvn i mens andre gange ikke men hans krop er afslappet og mens vi sidder på sengekanten glider han så stille ind i søvnen. Impulserne kan tage over og så vågner han lige kort op og trommer på tremmerne eller lign og straks tager jeg hans hånd og føre den tilbage ovenpå dynen for at indikere at det er sove tid.
Han trives ikke med valg for så bliver det for uoverskueligt for ham og det kan ende i raseri anfald når han ikke kan rumme mere

Nu får jeg nok hug for at skrive det her... 

Børn bliver mere og mere diagnosticeret med dit, dut og dat... Jeg tror ikke på diagnoser, men børn der har behov for bare at være et BARN og ikke noget man skal analysere, fortolke eller på anden måde være "over" hele tiden.. 

Børn har brug for klare og tydelig grænser, og de grænser skal være de samme, om det er mandag, torsdag eller søndag... Både først og sidst på måneden, sommer og vinter.. 

For år tilbage var der ikke fokus på børn med damp, sensitive. De var blot den stille pige, og den vilde dreng, som Emil fra lønneberg! 

Forældre er SÅ overbeskyttende, pakker deres børn ind i vat, curler dem hele vejen gennem deres barndom. Børn styre mere og mere forældrenes hverdag, lige fra morgenmad til hvad tøj de vil ha på.. For de skulle jo nødigt blive kede af det! 

Tag deres alder i mente, og hvad kan de rumme at skulle i den givne situation.

Indtil 3 års alderen så simple rutiner som muligt... 

Morgen rutinen skal ligge helt fast, lige som putte ritualet skal. 

Børste tænder, sang, historie og godnat.. Det lille hoved er fyldt op med indtryk fra en lang dag, og har behov for ro og ikke selv skal styre putningen.. 

Det er da smadder hårdt at stå med et barn der ikke vil sove, men sådan er det jo at have små børn i hjemmet.. 

Giv det lille barn masser af tryghed, og så er det ikke verdens undergang at de hyler, slår sig og hvad man ellers skal igennem som barn... 

 

 

Twinkle little star skriver:

Nu får jeg nok hug for at skrive det her... 

Børn bliver mere og mere diagnosticeret med dit, dut og dat... Jeg tror ikke på diagnoser, men børn der har behov for bare at være et BARN og ikke noget man skal analysere, fortolke eller på anden måde være "over" hele tiden.. 

Børn har brug for klare og tydelig grænser, og de grænser skal være de samme, om det er mandag, torsdag eller søndag... Både først og sidst på måneden, sommer og vinter.. 

For år tilbage var der ikke fokus på børn med damp, sensitive. De var blot den stille pige, og den vilde dreng, som Emil fra lønneberg! 

Forældre er SÅ overbeskyttende, pakker deres børn ind i vat, curler dem hele vejen gennem deres barndom. Børn styre mere og mere forældrenes hverdag, lige fra morgenmad til hvad tøj de vil ha på.. For de skulle jo nødigt blive kede af det! 

Tag deres alder i mente, og hvad kan de rumme at skulle i den givne situation.

Indtil 3 års alderen så simple rutiner som muligt... 

Morgen rutinen skal ligge helt fast, lige som putte ritualet skal. 

Børste tænder, sang, historie og godnat.. Det lille hoved er fyldt op med indtryk fra en lang dag, og har behov for ro og ikke selv skal styre putningen.. 

Det er da smadder hårdt at stå med et barn der ikke vil sove, men sådan er det jo at have små børn i hjemmet.. 

Giv det lille barn masser af tryghed, og så er det ikke verdens undergang at de hyler, slår sig og hvad man ellers skal igennem som barn... 

 

 

Du skal ikke have hug for det du skriver for langt hen af vejen har du fuldstændig ret

Men ud fra dit indlæg kan jeg også læse at du har et ganske normalt fungerende barn og derfor kan du ikke sætte dig ind i hvad er barn der får tydelige grænser osv stadig ikke kan rumme en alm hverdag og som skal guides igennem for at det ikke skal eskalere sidst på dagen.

I manges øjne handler det nemlig om at barnet er uopdraget og bare vil bestemme dagsordenen netop fordi som du jo påpeger at forældrene ikke vil have barnet bliver ked af det. Men sådan hænger tingene desværre ikke altid sammen

Jeg er mor til et normal fungerende barn og "desværre" til et som ikke kan fungere igennem en hverdag trods ens rutiner dag ind og dag ud.