LauraLW skriver:
men lige nu HADER jeg at være gravid! Kan seriøst ikke se noget godt ved det...
Misforstå mig ikke, jeg ved at jeg kommer til at glæde mig, og baby er planlagt så det er ikke et spørgsmål om at jeg ikke vil have barnet.. eller vi burde jeg skrive, for faren er bestemt inde i billedet, og han glæder sig tilgengæld som et lille barn...
MEN jeg er SÅ træt af at have det som jeg har det.... var der nogen der sagde morgen-kvalme? Bullocks, jeg har kvalme døgnet rundt. Sover aldrig en hel nat uden at vågne fordi jeg har det dårligt, og har svært ved at falde i søvn igen. Jeg er sulten næsten hele tiden, men tanken, synet og lugten af mad er ikke til at klare... kan næsten ikke være i et køkken (idag tog det mig to timer at tage mig sammen til at lave noget morgenmad, jeg ikke havde lyst til). Jeg tuder hver dag (over alt og intet, men primært fordi det er så frustrerende ikke at kunne noget!), og har konstant dårlig samvittighed over at jeg ikke kan deltage i de daglige pligter på samme måde som jeg plejer.
For en uge siden var jeg til scanning - har tidl oplevet en SA, så min læge mente at det kunne være godt for mig at se at/om der nu var liv. - Og måske kunne det give mig lidt glæde, som så kan overskygge dag ud og dag ind i helvede. - Men det synes jeg ikke rigtig det har gjort... har simpelthen så svært ved at føle tilknytning til den der lille klat med blinkende hjerte. - er da glad for at den har det ok, indtil videre, men det har ikke påvirket mig ellers.
Måske er det tabu at skrive... især når denne tid burde være smuk og fyldt med glæde.. er det ikke sådan det "burde" være? Bullocks siger jeg bare!
Laura
Jeg har ret lette graviditeter. Har ikke ret meget kvalme eller egentlig andre gener. Og alligevel synes jeg ikke specielt godt om at vaere gravid. Det er bare noget der skal overstaas for 9 mdr senere at staa med et lille vidunder, som jeg vil goere alt for. Jeg kan bare ikke have det med at det ikke er
min krop mere. Det er babyens og jeg kan ikke goere med min krop som jeg vil.
Saa jeg kan ihvertfald sagtens forstaa dig. Hvis du ovenikoebet skal igennem alt det du beskriver, saa er der bare ikke meget positivt at sige om det.
Men paa trods af at det ikke er min favorittid, saa tror jeg ikke paa nogen maade det aendrer eller formindsker mine foelelser for det lille vaesen der til sidst kommer ud.
Til gengaeld elsker jeg foedslen til trods for smerter og lign. Jeg synes det er saa fantastisk det oejeblik hvor jeg endelig faar min krop igen og hvor jeg ser den der har besat den i 9 mdr. En baby som tilfaeldigvis er verdens smukkeste og dejligste barn. Meget meget stort.
Knus
Trine 19+4
Anmeld
