Måske er det tabu...

men lige nu HADER jeg at være gravid! Kan seriøst ikke se noget godt ved det...

Misforstå mig ikke, jeg ved at jeg kommer til at glæde mig, og baby er planlagt så det er ikke et spørgsmål om at jeg ikke vil have barnet.. eller vi burde jeg skrive, for faren er bestemt inde i billedet, og han glæder sig tilgengæld som et lille barn...

MEN jeg er SÅ træt af at have det som jeg har det.... var der nogen der sagde morgen-kvalme? Bullocks, jeg har kvalme døgnet rundt. Sover aldrig en hel nat uden at vågne fordi jeg har det dårligt, og har svært ved at falde i søvn igen. Jeg er sulten næsten hele tiden, men tanken, synet og lugten af mad er ikke til at klare... kan næsten ikke være i et køkken (idag tog det mig to timer at tage mig sammen til at lave noget morgenmad, jeg ikke havde lyst til). Jeg tuder hver dag (over alt og intet, men primært fordi det er så frustrerende ikke at kunne noget!), og har konstant dårlig samvittighed over at jeg ikke kan deltage i de daglige pligter på samme måde som jeg plejer.

For en uge siden var jeg til scanning - har tidl oplevet en SA, så min læge mente at det kunne være godt for mig at se at/om der nu var liv. - Og måske kunne det give mig lidt glæde, som så kan overskygge dag ud og dag ind i helvede. - Men det synes jeg ikke rigtig det har gjort... har simpelthen så svært ved at føle tilknytning til den der lille klat med blinkende hjerte. - er da glad for at den har det ok, indtil videre, men det har ikke påvirket mig ellers.

Måske er det tabu at skrive... især når denne tid burde være smuk og fyldt med glæde.. er det ikke sådan det "burde" være? Bullocks siger jeg bare!

Laura

Det er helt okay at have det sådan, og tror der er rigtig mange mennesker som har det som dig.
Det er ikke sjovt når man har det så dårligt, at man ikke kan få en hverdag til at hænge sammen og så kan det lille hjerte ellers blinke på livet løs, det er jo svært at forholde sig til at der rent faktisk er et lille barn inde maven, når det ikke ligner et lille barn, og man ellers ikke mærker noget til det udover generne.
Men det skal nok komme, når du efterhånden er ude af risiko faren, og den lille ligner en baby, vil tilknytningen efterhånden blive større, og glæden ligeså

(smiler) Der er da ingen på denne jord som nyder kvalme, bækkenløsning, hemorider, stoppet næse osv. osv. Jeg synes bestemt ikke at det er tabu -men du har ret i at det ikke er det man hører mest om og at det godt kunne trænge til lidt ekstra fokus

Jaarhmen altså, det kan sgu også være en træls tid her i starten... For gu har man det elendigt - eller nogen har i hvert fald, man er træt, uoplagt, og det hele er noget røv. Ovenikøbet er alting så usikkert, og man kan ikke mærke at man er gravid, hvis det da ikke lige var for den elendige kvalme.

Men for de fleste vender energien pludselig tilbage, og man bliver et gladere menneske fra den ene dag til den anden. Og når du en dag mærker din baby sparke, så er det det eneste der betyder noget...

Jeg håber for dig at du snart får det bedre med din graviditet. Og jeg håber især at du ikke bruger energi på at have dårlig samvittighed over at du ikke føler glæde - for det er jo ikke unormalt. Nogle kvinder synes bare ikke det er fedt at være gravid, mens andre elsker det. Men barnet der kommer ud, kommer man til at elske højere end man havde forestillet sig...

 

Håber.... Ved... Tror I har ret...

Min kæreste vil så gerne have at jeg glæder mig, men tror nu efterhånden han har luret at det ikke er så nemt i disse dage. - Han gør virkelig alt for at hjælpe, og det er jeg bestemt glad for.

Da mine veninder spurgte til om det ikke bare "var det mest fantastiske i verden at se det lille hjerte blinke" og jeg ikke kunne give dem det svar de håbede på, så kunne jeg bare se deres forvirring og skuffelse. - For enten er det det de selv oplevede, altså den der kærlighed ved første blik, eller også er det bare det de tror man skal. - Åh føler mig lidt som en dårlig mor, men må jo tro på at det går over, og lige pludselig har jeg glemt hvordan jeg havde det dengang i starten...

LauraLW skriver:

men lige nu HADER jeg at være gravid! Kan seriøst ikke se noget godt ved det...

Misforstå mig ikke, jeg ved at jeg kommer til at glæde mig, og baby er planlagt så det er ikke et spørgsmål om at jeg ikke vil have barnet.. eller vi burde jeg skrive, for faren er bestemt inde i billedet, og han glæder sig tilgengæld som et lille barn...

MEN jeg er SÅ træt af at have det som jeg har det.... var der nogen der sagde morgen-kvalme? Bullocks, jeg har kvalme døgnet rundt. Sover aldrig en hel nat uden at vågne fordi jeg har det dårligt, og har svært ved at falde i søvn igen. Jeg er sulten næsten hele tiden, men tanken, synet og lugten af mad er ikke til at klare... kan næsten ikke være i et køkken (idag tog det mig to timer at tage mig sammen til at lave noget morgenmad, jeg ikke havde lyst til). Jeg tuder hver dag (over alt og intet, men primært fordi det er så frustrerende ikke at kunne noget!), og har konstant dårlig samvittighed over at jeg ikke kan deltage i de daglige pligter på samme måde som jeg plejer.

For en uge siden var jeg til scanning - har tidl oplevet en SA, så min læge mente at det kunne være godt for mig at se at/om der nu var liv. - Og måske kunne det give mig lidt glæde, som så kan overskygge dag ud og dag ind i helvede. - Men det synes jeg ikke rigtig det har gjort... har simpelthen så svært ved at føle tilknytning til den der lille klat med blinkende hjerte. - er da glad for at den har det ok, indtil videre, men det har ikke påvirket mig ellers.

Måske er det tabu at skrive... især når denne tid burde være smuk og fyldt med glæde.. er det ikke sådan det "burde" være? Bullocks siger jeg bare!

Laura

Du kan være ganske rolig, jeg har mange af de samme følelser som dig!

Jeg har også haft kvalme uafbrudt i 4-5 uger nu (akupunktur hjæper så på mig, har du prøvet det?). Jeg er konstant træt og utilpas. Hvis jeg ikke sover mindst 2 timer til middag, kan jeg næsten ikke hænge sammen og bliver sur og tvær.
Indtil akupunkturen fjernede toppen af kvalmen kunne jeg ikke lave mad, være i køkkenet, handle ind, lave madplaner eller noget som helst omhandlende mad! Jeg savnede at have appetit og nyde mad! Jeg elsker mad, så det har bare været et helvede for mig... Jeg føler, at jeg er blevet invaderet af dette lille væsen, som dikterer hvornår jeg skal sove/være vågen, hvornår jeg skal spise og hvad jeg skal spise osv. osv. osv. Jeg savner min krop, mine egne behov! Men det er sikkert en god forberedelse på "motherhood" - jeg tror bare det vil føles anderledes, når man kan SE babyen i virkeligheden, ikke?

Jeg blev glad, da jeg så babyens hjerte slå, men jeg synes da stadig, at det er surrealistisk, og kan på den måde ikke føle en tilknytning endnu - akkurat som du beskriver det, men jeg har ikke oplevet en SA eller noget der ligner...

Nu fik du lige hele smøren, men pointen var sådan set bare, at jeg føler med dig - og at du skal vide du ikke er alene med alle de mørke tanker. Jeg ved at du også har de gode tanker, de er såmænd til stede, men vi skal bare lige igennem disse første måneder, ikke?

 Julie 11+0

P.S. du kan altid smide et brev afsted til mig, jeg lægger altid gerne øre til godt og skidt 

LauraLW skriver:

men lige nu HADER jeg at være gravid! Kan seriøst ikke se noget godt ved det...

Misforstå mig ikke, jeg ved at jeg kommer til at glæde mig, og baby er planlagt så det er ikke et spørgsmål om at jeg ikke vil have barnet.. eller vi burde jeg skrive, for faren er bestemt inde i billedet, og han glæder sig tilgengæld som et lille barn...

MEN jeg er SÅ træt af at have det som jeg har det.... var der nogen der sagde morgen-kvalme? Bullocks, jeg har kvalme døgnet rundt. Sover aldrig en hel nat uden at vågne fordi jeg har det dårligt, og har svært ved at falde i søvn igen. Jeg er sulten næsten hele tiden, men tanken, synet og lugten af mad er ikke til at klare... kan næsten ikke være i et køkken (idag tog det mig to timer at tage mig sammen til at lave noget morgenmad, jeg ikke havde lyst til). Jeg tuder hver dag (over alt og intet, men primært fordi det er så frustrerende ikke at kunne noget!), og har konstant dårlig samvittighed over at jeg ikke kan deltage i de daglige pligter på samme måde som jeg plejer.

For en uge siden var jeg til scanning - har tidl oplevet en SA, så min læge mente at det kunne være godt for mig at se at/om der nu var liv. - Og måske kunne det give mig lidt glæde, som så kan overskygge dag ud og dag ind i helvede. - Men det synes jeg ikke rigtig det har gjort... har simpelthen så svært ved at føle tilknytning til den der lille klat med blinkende hjerte. - er da glad for at den har det ok, indtil videre, men det har ikke påvirket mig ellers.

Måske er det tabu at skrive... især når denne tid burde være smuk og fyldt med glæde.. er det ikke sådan det "burde" være? Bullocks siger jeg bare!

Laura

heej ved hvordan du har det! nu er jeg godt 29+2 men jeg har det stadig! og hele tiden, jeg er også så træt af jeg ikk kan være med til alt , ! sp forstår diiq

baby2010 skriver:

Du kan være ganske rolig, jeg har mange af de samme følelser som dig!

Jeg har også haft kvalme uafbrudt i 4-5 uger nu (akupunktur hjæper så på mig, har du prøvet det?). Jeg er konstant træt og utilpas. Hvis jeg ikke sover mindst 2 timer til middag, kan jeg næsten ikke hænge sammen og bliver sur og tvær.
Indtil akupunkturen fjernede toppen af kvalmen kunne jeg ikke lave mad, være i køkkenet, handle ind, lave madplaner eller noget som helst omhandlende mad! Jeg savnede at have appetit og nyde mad! Jeg elsker mad, så det har bare været et helvede for mig... Jeg føler, at jeg er blevet invaderet af dette lille væsen, som dikterer hvornår jeg skal sove/være vågen, hvornår jeg skal spise og hvad jeg skal spise osv. osv. osv. Jeg savner min krop, mine egne behov! Men det er sikkert en god forberedelse på "motherhood" - jeg tror bare det vil føles anderledes, når man kan SE babyen i virkeligheden, ikke?

Jeg blev glad, da jeg så babyens hjerte slå, men jeg synes da stadig, at det er surrealistisk, og kan på den måde ikke føle en tilknytning endnu - akkurat som du beskriver det, men jeg har ikke oplevet en SA eller noget der ligner...

Nu fik du lige hele smøren, men pointen var sådan set bare, at jeg føler med dig - og at du skal vide du ikke er alene med alle de mørke tanker. Jeg ved at du også har de gode tanker, de er såmænd til stede, men vi skal bare lige igennem disse første måneder, ikke?

 Julie 11+0

P.S. du kan altid smide et brev afsted til mig, jeg lægger altid gerne øre til godt og skidt 

Sjovt som det hjælper en lille smule at vide at man ikke er den eneste... men det er vel også en del af det der er godt ved sådan et forum.

Jeg ville så indersligt ønske at det var anderledes! Men omvendt kan jeg ikke lave om på det. Her hjemme joker vi lidt med at jeg er en gammel dame med rollator. - Det er sådan min kæreste skal opfatte mig, for jeg er ikke mig selv... jeg er pt ikke et sexuelt menneske (det bliver han simpelthen nødt til at klare selv), jeg har ikke samme humor eller lunte, og ligesom dig, så er mine behov også en by i Rusland.. der er noget andet der diktererer, og det er ikke altid til at forudse hvad.

Jeg synes i bund og grund det er møg frustrerende... ved når jeg vågner at jeg kan se frem til flere timer med kvalme vs mad, ved at det ikke er overstået med det - det fortsætter hele dagen, og hvis jeg ikke får noget mad ved 18 tiden, så er resten af aftenen nærmest ødelagt, for så får jeg det så dårligt at jeg ikke kan spise, men nærmest kun kan ligge og tude. Jeg ved at når jeg går i seng, så kan jeg se frem til en nat med mange pauser, og evt. også en nat hvor jeg bliver nødt til at stå op og spise.... Måske, som du skriver, er det en øvelse i motherhood.... men lige nu er der jo ikke den der "anden" som opvejer det hele...

Lige et sidespring.... Har hørt om mange der bruger søsyge armbånd som man kan købe i matas. De skulle kunne tage toppen af kvalmen, har ikke selv prøvet dem, men måske var det et forsøg værd. Håber at I snart får det bedre

MaleneGærup skriver:

Lige et sidespring.... Har hørt om mange der bruger søsyge armbånd som man kan købe i matas. De skulle kunne tage toppen af kvalmen, har ikke selv prøvet dem, men måske var det et forsøg værd. Håber at I snart får det bedre

har dem på i døgndrift :-) ellers tak for tanken.