Min første fødsel:
3 1/2 time fra vandet gik - pressefase 29 min.
Anden gang:
Fra vandet gik/begyndte at sive- 1 time 45 min - pressefase 2 min.
Oplevelserne.
Første gang gik det næsten for stærkt. Jeg fødte 11 dage før tid og havde ikke set det komme før vandet pludselig gik.
Jeg følte dengang, at jeg var i min egen bobbel, meget koncentreret og med veer der gjorde avs.
Det var meningen jeg skulle i badekar, men det nåede jeg aldrig og fik heller intet smertestillende.
Anden gang var jeg forberedt på og forventede det blev før tid igen og der havde jeg optakt/plukkeveer nogle nætter op til, som ikke blev til mere. Selve dagen, hvor jeg fødte troede jeg igen at det var drilleveer fordi de kom og gik hele dagen, men det gjorde ikke ondt og de var uregelmæssige.
Pludselig ved midnat begyndte vandet at sive og jeg ringede derfor til fg- egentlig ville de gerne have jeg så tiden og veerne an, da de ikke tiltog. Men jeg ville gerne komme ind og det viste sig at være fornuftigt.
Jeg oplevede denne gang, at være med mentalt og have overskud hele vejen, selv efter fødslen, da jeg gik derfra var jeg frisk.
Veerne blev aldrig ligeså slemme, som første gang og efter jeg havde været på modtagelsen i en times tid, nåede jeg kun lige ned på fødestuen og kort efter fødte jeg, 2-3 presseveer igen uden smertestillende.
Så jeg vil helt sikkert sige, at min anden gang, som også var 11 dage før termin, bar præg af mere mentalt overskud og erfaring - også selvom det gik stærkt.
Jeg er glad for at jeg fulgte min intuition og kom ind, da veerne ikke blev specielt slemme eller rigtigt regelmæssige. Det var fantastisk, at være med hele vejen mentalt selvom det gik hurtigere anden gang.
