Jer der fødte hurtigt 1. gang..

Jeg er godt nok kun i 22+5, men Nethe blev født på tre en halv time, selvom hun var stjernekigger og vejede 4,5 kg. Jeg er SÅ bange for at lillesøster vender forkert og vi ikke når at komme af med storesøster. Jeg skreg helt vildt med Nethe fordi hun lå skævt og med næsen op, og ville være så ked af hvis Nethe så mig sådan, hun bliver så ked af det når vi har ondt :/

Snartmortil3 skriver:

Jeg håber at du får en god fødsel denne gang! Og det er godt, at du overvejer, hvordan du skal forholde dig, hvis du får en lynfødsel. Jeg vil anbefale dig at tage afsted med det samme du tror der er optræk. Jeg havde som sagt plukveer hele dagen igennem, faktisk stort set regelmæssige med 2 - 3 min imellem, men jeg reagerede ikke på dem, da de ikke gjorde ondt. De havde også sagt til mig på fødegangen, at de ikke havde nogen effekt, og at jeg derfor skulle komme dagen efter og få en ny stikpille. Hvis jeg får disse plukveer igen, så kan jeg love dig for, at jeg nægter at forlade hospitalet igen før jeg har født, eller at de er gået i sig selv
Jeg har heller ikke noget imod at føde hurtigt, men jeg håber virkelig på, at jeg denne gang kan få en fødsel som starter stille og roligt med milde veer, sådan at jeg kan forberede mig på "at nu er det nu". Men tvivler desværre
Jeg blev desværre "nægtet" at blive sat i gang. Måske kan jeg blive sat i gang efter terminen, så jeg er faktisk blevet lidt panikken igen over hele det med at føde.

Jeg skal føde hjemme, så det giver mig lidt ro. Min kæreste har en lille times kørsel hjem, så hvis han først skulle hjem og så derefter 30 min. til fødegangen

Men har aftalt med min jm, at jeg ringer hvis jeg fornemmer der er optræk til noget og så kan de være forberedte og tage stilling til, hvem der skal komme osv. så de ikke først skal bruge tid på det.

Hehe ja du må simpelthen nægte at tage hjem igen! Om ikke andet så kan du jo sætte dig på gangen. Det kan de vel ikke forbyde dig

Øv troede faktisk det var planlagt, at du skulle sættes i gang for at få lidt ro på

-Sigrid- skriver:

Jeg er godt nok kun i 22+5, men Nethe blev født på tre en halv time, selvom hun var stjernekigger og vejede 4,5 kg. Jeg er SÅ bange for at lillesøster vender forkert og vi ikke når at komme af med storesøster. Jeg skreg helt vildt med Nethe fordi hun lå skævt og med næsen op, og ville være så ked af hvis Nethe så mig sådan, hun bliver så ked af det når vi har ondt :/

Åh det kan jeg godt forstå Det vil også være en voldsom oplevelse for et lille barn!

Og det må have været voldsomt for dig også

Jeg gik også i panik da det pludselig gik mega stærkt og der var altså også godt med lyd på et par gange... Så min første prioritet er også, at få min datter ud af døren. Hun er en meget følsom pige, men heldigvis så stor, at man kan snakke med hende efterfølgende, HVIS hun skulle opleve fødslen.

Puh vil bare gerne snart være på den gode side af fødslen man ved jo hvad der venter en denne gang. Det var man forskånet fra første gang.

Mathilde skriver:

Åh det kan jeg godt forstå Det vil også være en voldsom oplevelse for et lille barn!

Og det må have været voldsomt for dig også

Jeg gik også i panik da det pludselig gik mega stærkt og der var altså også godt med lyd på et par gange... Så min første prioritet er også, at få min datter ud af døren. Hun er en meget følsom pige, men heldigvis så stor, at man kan snakke med hende efterfølgende, HVIS hun skulle opleve fødslen.

Puh vil bare gerne snart være på den gode side af fødslen man ved jo hvad der venter en denne gang. Det var man forskånet fra første gang.

Det er det nemligt, og min mand kan jo ikke både hjælpe mig, gribe lillesøster (hvis det skulle tage under 45 min) og passe på storesøster 

Jeg blev helt vildt ked af det fordi jeg troede smerterne ville være sådan i 12 timer, men lige efter fødslen spurgte jeg jm om det ikke havde været en meget nem og god fødsel, og det gav hun mig ret i. Jeg glæder mig til at føde igen, ville bare gerne have et klokkeslæt hvor det begynder så Nethe kunne være ude af døren, jm kunne være her og alt kunne være klart så der kun var selve fødslen at fokusere på

er du direkte bange for fødslen? 

-Sigrid- skriver:

Det er det nemligt, og min mand kan jo ikke både hjælpe mig, gribe lillesøster (hvis det skulle tage under 45 min) og passe på storesøster 

Jeg blev helt vildt ked af det fordi jeg troede smerterne ville være sådan i 12 timer, men lige efter fødslen spurgte jeg jm om det ikke havde været en meget nem og god fødsel, og det gav hun mig ret i. Jeg glæder mig til at føde igen, ville bare gerne have et klokkeslæt hvor det begynder så Nethe kunne være ude af døren, jm kunne være her og alt kunne være klart så der kun var selve fødslen at fokusere på

er du direkte bange for fødslen? 

Hi hi ja et klokkeslæt for opstart af fødsel ville være helt perfekt

Jeg ved ikke om jeg er direkte bange for fødslen, men glæder mig til det er ovre.. Jeg har ikke specielt lyst til at føde og når jeg har haft snydeveer, har jeg faktisk håbet de ville stoppe fordi jeg ikke har følt mig klar til at føde Men tror egentlig det handler meget om at jeg har brug for at have kontrol og jeg synes ikke det er fedt, at nogen skal se mig miste kontrollen over mig selv (som jeg gjorde sidst). Så det er nok panikken fra sidst der skræmmer mig....

Men jeg har det dog ikke sådan, at jeg hellere vil have kejsersnit (selvom tanken har strejfet mig et par gange).

NessaXenia skriver:

Fødte på mindre end 3 timer fra den første ve til at hun var, var slet slet ikke med under fødslen mentalt og jeg frygter virkelig at føde igen her til november..
Manden vil ikke have en hjemmefødsel og vi har 40 min til fødemodtagelsen..
Håber jordemoderen har nogle gode råd

Det er godt nok også hurtigt første gang! Min kæreste var heller ikke med på en hjemmefødsel, men efterhånden blev han mere åben og nu føler han det helt naturligt, at det skal foregå her hjemme

Jeg synes du skal tage ham med til jordemoderen og tale om at føde hjemme. Han vil sikkert også helst undgå en fødsel i bilen på vej til fødegangen

NessaXenia skriver:

Fødte på mindre end 3 timer fra den første ve til at hun var, var slet slet ikke med under fødslen mentalt og jeg frygter virkelig at føde igen her til november..
Manden vil ikke have en hjemmefødsel og vi har 40 min til fødemodtagelsen..
Håber jordemoderen har nogle gode råd

Jeg frygter virkelig også at føde igen det tog Ca 3.5 time første gang vi har så kun 20 min der ud hvis ik det er i myldertiden for der tager det næsten en time  og min mand nægter hjemmefødsel... frygter også at vi er hjemme ved mine forældre når det sker... for der er vi tit og der er langt til hospital med fødemodtagelse

Mathilde skriver:

Det er godt nok også hurtigt første gang! Min kæreste var heller ikke med på en hjemmefødsel, men efterhånden blev han mere åben og nu føler han det helt naturligt, at det skal foregå her hjemme

Jeg synes du skal tage ham med til jordemoderen og tale om at føde hjemme. Han vil sikkert også helst undgå en fødsel i bilen på vej til fødegangen

Mathilde skriver:

Hvor hurtigt fødte I 1. gang og gik det meget hurtigere 2. gang?

Følte I jer mere med mentalt 2. gang hvor I måske har været forberedte på en hurtig fødsel?

Håber I vil dele jeres erfaringer

1. gang 4½ time og 2. gang 3 timer og 15 minutter. 
Jeg var helt klar på at det kunne gå stærkt anden gang, og vi ringede efter Falck så snart jeg fik veer