Blev din fødsel sat igang??

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

11. april 2014

modesty



Hej alle mødre 

Vi er fire jordemoderstuderende, som er i gang med at lave et bachelorprojekt. Denne omhandler gravide, hvis fødsel startede med at vandet gik, inden der kom veer. Vi søger beretninger fra jer, der har oplevet dette, og som havde en normal graviditet og fødte efter graviditetsuge 37.

Vi har nogle spørgsmål, som vi er meget interesserede i at høre jeres holdninger til:

 

  • I hvilken grad følte du dig forberedt på, at fødslen kunne starte med vandafgang?
  • Hvordan oplevede du din første kontakt til fødegangen/jordemoderen efter vandet var gået?
  • Fik du dine egne veer, eller blev du sat i gang på fødegangen?
  • Hvis du blev sat i gang, hvordan oplevede du tiden fra vandet gik til du blev sat i gang?
  • Oplevede du medbestemmelse i beslutningen om igangsættelse eller følte du i større grad, det var et valg, der blev truffet for dig?
  • Hvor lang tid gik der fra vandafgang til at du blev sat i gang?
  • Hvilket sygehus fødte du på?

 Vi glæder os meget til at høre fra jer! 

Mvh. fire jordemoderstuderende 

 



  • I hvilken grad følte du dig forberedt på, at fødslen kunne starte med vandafgang?

Fint forberedt.

  • Hvordan oplevede du din første kontakt til fødegangen/jordemoderen efter vandet var gået?

Vandet gik kl. 2. Jeg ringede til FG (som spurgte om vandet var grønt, det var det ikke) og fik at vide at jeg bare skulle lægge mig og sove, og ringe ind igen næste morgen (kan ikke huske om der blev sat et tidspunkt på. Det gjorde der nok. Kl. 8 tror jeg). Næste morgen aftalte vi at jeg skulle ind og have kørt en strimmel kl. 11 (vist standard ved vandafgang??). Det fik jeg, alt så fint ud. Jeg tog hjem igen og vente tilbage til hospitalet kl. 17 da mine veer var godt i gang og jeg var 7-8 cm. udvidet.

  • Fik du dine egne veer, eller blev du sat i gang på fødegangen?

Mine veer startede kl. 5, 3 timer efter vandafgang.

  • Hvis du blev sat i gang, hvordan oplevede du tiden fra vandet gik til du blev sat i gang?

---

  • Oplevede du medbestemmelse i beslutningen om igangsættelse eller følte du i større grad, det var et valg, der blev truffet for dig?

Her svarer jeg selvom mit svar afviger. Jeg blev ikke sat i gang, da jeg jo fik veer af mig selv. Men jeg fik ve-stimulerende drop. Jeg fik at vide at hvis jeg fødte senere end 24 timer efter vandafgang, skulle jeg have antibiotika for at afværge evt. infektion. Jeg ville ikke udsætte mit barn for antibiotika, så derfor valgte jeg ve-stimulerende. Jeg følte at det var et reelt valg og at det var blevet respekteret hvis jeg havde takket nej til ve-stimulerende.

  • Hvor lang tid gik der fra vandafgang til at du blev sat i gang?

Igen, mit svar afviger. Vandafgang kl. 2. Ve-stimulerende vist nok kl. 21:30-agtigt, men jeg er ikke sikker.

  • Hvilket sygehus fødte du på?

Riget.

 

Jeg ved ikke om det er relevant for jer med mine svar angående ve-stimulerende drop, da det jo ikke er igangsættelse som sådan, men vil alligevel komme med en uddybende kommentar:

Vandet gik kl 2, hvilket vil sige at grænsen for at skulle have antibiotika først lå kl. 2. Alligevel fik jeg ve-stimulerende allerede ved 21:30-tiden. Jeg havde på det tidspunkt haft presseveer i en halv times tid. Jeg havde det fint. Baby havde det fint. Jeg var ikke træt, kunne sagtens klare smerterne, kunne sagtens have klaret længere tid med presseveer. Alligevel bliver jeg ve-stimuleret så relativt lang tid inden "spærregrænsen". Jeg fødte kl. 22:08. Det generer mig i dag. Hvis jeg havde haft det større overblik, og havde vidst lidt mere om min situation, havde jeg helt klart bedt om at vi ventede med de ve-stimulerende for at se om min krop kunne klare det selv. Jeg var i vand, og havde presseveer i vand, og var ked af at skulle ud af vandet midt i det hele. Men min største anke er at jeg gerne ville have undgået at udsætte mit barn for ve-stimulerende, på samme måde som jeg gerne ville undgå at udsætte ham for antibiotika. Jeg er ikke jordemoder, og kan ikke sige om der var en eller anden mega god grund til at jeg skulle ve-stimuleres så tidligt, men både baby og jeg havde det som sagt fint. Til gengæld var JM lidt utålmodig, og sad og trommede med fingrene på kanten af badekarret som om hun syntes det gik for langsomt (wtf?!). Hun var desværre ikke en god JM, af flere årsager, og jeg kan godt lidt mistænke at hun egentlig bare gerne ville have fødslen overstået.

Jeg oplevede ingen negativ effekt ved den ve-stimulerende overhovedet, ingen ve-storm, ikke mere mærkbart smertefulde eller voldsomme veer.

Ud over den ene dårlige JM oplevede vi super god behandling på Riget, både før og efter fødsel.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

12. april 2014

Trekløver(:

Snartjordemoder skriver:

Hej alle mødre 

Vi er fire jordemoderstuderende, som er i gang med at lave et bachelorprojekt. Denne omhandler gravide, hvis fødsel startede med at vandet gik, inden der kom veer. Vi søger beretninger fra jer, der har oplevet dette, og som havde en normal graviditet og fødte efter graviditetsuge 37.

Vi har nogle spørgsmål, som vi er meget interesserede i at høre jeres holdninger til:

 

  • I hvilken grad følte du dig forberedt på, at fødslen kunne starte med vandafgang?
  • Hvordan oplevede du din første kontakt til fødegangen/jordemoderen efter vandet var gået?
  • Fik du dine egne veer, eller blev du sat i gang på fødegangen?
  • Hvis du blev sat i gang, hvordan oplevede du tiden fra vandet gik til du blev sat i gang?
  • Oplevede du medbestemmelse i beslutningen om igangsættelse eller følte du i større grad, det var et valg, der blev truffet for dig?
  • Hvor lang tid gik der fra vandafgang til at du blev sat i gang?
  • Hvilket sygehus fødte du på?

 Vi glæder os meget til at høre fra jer! 

Mvh. fire jordemoderstuderende 

 



Min fødsel startede med at vandet gik kl. 6.40. Jeg ringede til fødegangen umiddelbart efter, og fik afvide at jeg vi skulle møde op på afdelingen "afsnit for gravide kl. 13, hvis jeg ikke havde fået veer. Kl. 13 mødte vi op, og jeg havde ingen veer fået.
Der bliver lagt en stikpille, og det bliver der igen kl. 18.
Vi cykler hjem og slapper af og afventer veer.

Kl. ca. 20.30 mærker jeg den første ve.

Vi har aftalt med sygehuset at vi skal komme igen kl. 22, så det gør vi, og der er jeg 2 cm åben.

Jeg får ikke lagt flere stikpiller, da mine veer er ret kraftige, så jeg får lidt morfin at sove på.

Kl. 08.00 dagen efter, kommer jeg på fødegangen. Nu er jeg 4 cm åben.

Jeg føder min datter kl. 15.47. 39+3



Jeg følte mig slet ikke forberedt på at fødslen ville starte med vandafgang.

Kontakten på sygehuset var fantastisk. Mødte i alt 3 jordemødre, og de var alle fantastiske.

Jeg fødte på Roskilde sygehus.





Mvh M

Anmeld

14. april 2014

Snartjordemoder

Sandra Norit skriver:



Skal man sende jer en besked eller hvordan? 



Hej Sandra,

Ja, du må gerne sende en besked :-) Vi vil meget gerne høre fra dig. 

Mvh. 

Anmeld

14. april 2014

Snartjordemoder

LinLin skriver:





I hvilken grad følte du dig forberedt på, at fødslen kunne starte med vandafgang?
Meget lidt! Var forberedt på at gå over tid, men vandet gik 37+6... Kl 5.35 lige midt i sengen! Var 21 år og havde ærligt talt ikke undersøgt særligt meget mht fødslen...


Hvordan oplevede du din første kontakt til fødegangen/jordemoderen efter vandet var gået?
Fin... De sagde vi skulle afvente veer så det gjorde vi

Fik du dine egne veer, eller blev du sat i gang på fødegangen?
Fik veer ca tre timer efter

Hvis du blev sat i gang, hvordan oplevede du tiden fra vandet gik til du blev sat i gang?
---
Oplevede du medbestemmelse i beslutningen om igangsættelse eller følte du i større grad, det var et valg, der blev truffet for dig?
----
Hvor lang tid gik der fra vandafgang til at du blev sat i gang?---

Hvilket sygehus fødte du på?
Skejby



Mange tak for dit svar LinLin

Vi vil høre dig om du slet ikke var forberedt på at fødslen kunne starte med vandafgang?

Kan du huske, om du blev informeret om muligheden for enten at blive sat igang med piller efter vandafgang, eller at afvente længere tid på kroppens egne veer? 

 

Vh. de fire jordemoderstuderende

Anmeld

14. april 2014

Snartjordemoder

Leneur skriver:



38+4 kl. 00:15 går mit vand. Troede egentligt jeg tissede i bukserne, for var overbevist om at jeg ihvert fald fødte til termin som førstegangsfødende. Jeg bliver vasket og får rent tøj på. 5 min efter kommer nr. 2 vandafgang og er ikke i tvivl, ringer efter min søster (er alenemor) og så går vandet for 3. gang. Ringer til fg og får at vide at hvis der ikke sker mere henover natten, så vil de godt se mig om morgenen.
Ved ikke om jeg er blevet forberedt på mulig vandafgang men var nu kun overrasket over at hun kom før tid...
Mine veer kom af sig selv henover natten, så blev ikke sat igang men vedrop kom på tale, da veerne gik lidt i sig selv igen undervejs men det blev heldigvis ikke til noget, da de gik igang igen.
Fødte på Silkeborg sygehus.



Hej Leneur, 

Mange tak for dit svar. 

Kan du huske, om du blev informeret i graviditeten ved fødselsforberedelse /hos jordemoder om, at fødslen kunne starte med vandafgang? 

Hvad siger jordemoderen til dig, da du taler med hende i telefonen? Taler I om, hvilke muligheder der var for dig, hvis du nu ikke fik dine egne veer? 

Mvh. Snartjordemoder

Anmeld

14. april 2014

Snartjordemoder

Snoopy77 skriver:



Tænkte ikke at vandet ville gå da jeg var førstegangsfødende, men det gik to uger før termin. Ringede til fødegangen som bad os komme straks da vandet var grønt. Kontakten til JM i tlf var god. Veerne startede en times tid efter, men da de gerne ville have baby hurtigt ud, fik jeg ve-drop. Jeg oplevede det sådan, at de forklarede grundigt hvorfor de ville give mig drop og det var helt ok for jeg var selv lidt nervøs over det grønne vand. 

Det endte med KS fordi jeg ikke åbnede mig. 

Jeg overhørte lægen sige til JM at hun jo havde sagt at de skulle have startet med at give mig stikpille og ikke drop. Det havde hun ikke behøvet at sige foran mig, det gav en utryghed. 

Fødte på Hvidovre. 



Hej Snoopy77

Tak for dit svar!

Kan du huske, hvad din jordemoder i konsultationen fortalte dig omkring vandafgang?

Gik du til fødselsforberedelse?

Mvh. Snartjordemoder 

Anmeld

14. april 2014

Snartjordemoder

Karina84 skriver:



Begge gange gik vandet herhjemme.

1.gang havde jeg ikke veer inden... Vandet gik kl.19.30, ringede til FG som bad mig komme ind. Jeg kom paa en fødestue paa trods af at der ikke var meget gang i veerne, pga. travlhed fik jeg først en stikpille ved 9 tiden næste formiddag, og der begyndte der at ske lidt mere og de tog til i styrke. Jeg fik ve-stimulerende, og fødte saa kl.00.01 altsaa lige over midnat, natten til dagen efter. Endte i 2 slags sugekopper, presse-veer i 4 timer, og en my fra AKS.

Jeg kan ikke huske om jeg havde et valg, ift. stikpillen, men jeg tænker at jeg meget gerne ville have den, saa der kunne komme gang i veerne. 

2. gang havde jeg saadan næsten regelmæssige veer natten op til at vandet gik kl.7.30. Den første jeg snakkede med mente ikke de var stærke eller hyppige nok. 10 min. efter jeg igen og fik fat i en anden som gerne ville se mig. Hun er født kl.10.44, saa det var godt jeg ringede igen 

 

Begge gange havde jeg ikke tænkt saa meget over det med vandafgang, andet end jeg vidste hvad jeg skulle kigge lidt efter. Især 2. gang var jeg ikke i tvivl, det var med et kæmpe plask!

Fødte paa Viborg sygehus, og har begge gange følt mig meget tryg. Havde tilfældigvis den samme JM begge gange, som efter den første ret haarde fødsel, gjorde at jeg følte mig endnu mere tryg, selvom jeg var meget nervøs og bange 2. gang. Men det endte jo som en rigtig god oplevelse 



Karina 84

Mange tak for dit svar

 

Vh. de fire jordemoderstuderende 

Anmeld

14. april 2014

Snartjordemoder

JH12 skriver:



Mit vand gik før veerne kom.

Jeg var forbedret på det kunne være sådan min fødsel startede, da det var sådan for min mor.

Jeg kontaktede dem først da der var gået nogle timer, da jeg først ville være helt sikker på det var vandet.. :-)

Kort tid efter vandet gik begyndte veerne så småt selv at komme..

fra vandet gik, gik der 16 timer og 17 min. Inden jeg havde min prinsesse i mine arme..

jeg fødte på Randers sygehus.



Hej JH12,

Tak for dit svar. 

Du skriver: Jeg var forbedret på det kunne være sådan min fødsel startede, da det var sådan for min mor.

- Kan du huske, om du fik nogle informationer omkring procedurer ved vandafgang af din jordemoder i konsultationen/til fødselsforberedelse? 

Mvh. Snartjordemoder 

Anmeld

14. april 2014

Snartjordemoder

os2 skriver:

Havde på rundvisning på fødegangen fået at vide fødslen kunne starte med vandafgang. Fik også at vide at havde man ikke fået at vide endnu om barnets hoved lå fast nede måtte man ved vandafgang ikke rejse sig. Det undrer mig man ikke får det at vide længere ? 

Fødslen blev både og sat igang da det endte med akut kejsersnit pga moderkagen var ved at løsne sig. 



Hej os2

Tak for dit svar!

Mvh. Snartjordemoder

Anmeld

14. april 2014

Snartjordemoder

-Sigrid- skriver:



 

  • I hvilken grad følte du dig forberedt på, at fødslen kunne starte med vandafgang?
    • Jeg vidste at det var en teoretisk mulighed, men jeg havde regnet med veer. Så jeg var meget overrasket, og sagde til faderen "Enten har jeg lige tisset i sengen eller også er vandet gået" 
  • Hvordan oplevede du din første kontakt til fødegangen/jordemoderen efter vandet var gået?
    • Meget professionelt, vi aftale at jeg skulle komme ind seks timer senere, de spurgte hvordan vandet var og om jeg var tryg ved det hele. Jeg endte med at føde 3½ time efter vandafgang, og de var også helt med på det da min mand ringede ind efter en time med veer og fortalte at nu kom vi (og gudskelov, ellers havde han været den som tog imod).
  • Fik du dine egne veer, eller blev du sat i gang på fødegangen?
    • De kom af sig selv, helt efter bogen 20 minutter efter vandet var gået.
  • Hvis du blev sat i gang, hvordan oplevede du tiden fra vandet gik til du blev sat i gang?
    • Jeg blev ikke sat i gang.
  • Oplevede du medbestemmelse i beslutningen om igangsættelse eller følte du i større grad, det var et valg, der blev truffet for dig?
    • Jeg blev ikke sat i gang. 
  • Hvor lang tid gik der fra vandafgang til at du blev sat i gang?
    • Jeg blev ikke sat i gang. 
  • Hvilket sygehus fødte du på?
    • Esbjerg


-Sigrid-

Kendte du i din graviditet til muligheden for at afvente spontane veer frem for igangsættelse efter vandafgang?

 

Venlig hilsen de fire jordemoderstuderende

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.