Tvebakken skriver:
Hej,
Min datter fylder 2 lige om lidt - og ved godt, det er mega tidligt at snakke om at blive renlig - men erfaringen fra de 2 store er, at de faktisk smed bleen henover sommeren, det år de fyldte 2.
Jeg har på ingen måde forventning om, at den sidste gør det samme, men hun snakker selv meget om at komme på potte, som jeg har indtryk af, at de prøver en gang imellem hos dagplejemoren.
Sidst brugte vi potte - og havde faktisk også altid en i bilen, til de situationer, hvor de skulle tisse (og det er jo altid LIGE NU, når man lige har smidt bleen), når vi var ude at køre - men nu har jeg efterhånden hørt flere snakke om, at de foretrækker de der toiletsæder (gerne med stige til).
Så hvad har I brugt/vil bruge - og hvorfor?
På forhånd tak!
Julie
Til vores datter på 2 år og 2 måneder, købte vi for en måned siden et toiletsæde med stige, da hun viste stor interesse for at tisse på toilettet (vi ville egentlig først starte til sommer). Hun sad på det 2 gange og har siden ikke ville i nærheden af det. Jeg tror måske, at det var for voldsomt, at skulle kravle derop (plus jeg synes den var lidt vakkelvorn).
I dagplejen er de begyndt at sidde på potten et par gange om dagen (der er 3 jævnaldrene piger), vi har derfor købt en potte herhjem til også. Den var et hit lige i starten (og hun fik også tisset i den), men nu har hun også mistet interessen for den. I dagplejen vil hun dog stadig gerne sidde på potten, hvilket nok også skyldes, at de andre piger gør det.
Vi er ikke rigtig gået i gang med pottetræningen endnu, og lige nu får hun bare lov til at vænne sig til, at potten står på toilettet og så må hun sidde på den, så tit hun lyster. Men vi går først rigtig i gang om et par måneder.
Så selvom vi ikke havde planer om at bruge potte (synes de er lidt klamme at tømme og er bange for, at hun en dag selv kommer til at hjælpe med at tømme den ud over gulvet
), er vi kommet frem til, at potten nok er en blidere start, nu hvor nu er så lille ved opstart. Og så går vi nok over til toiletsædet senere, når det går godt med potten.