Er jeg den eneste, der har max svært ved tanken om at skulle stoppe med at amme? Vores datter bliver meget snart 1 år og inden jeg fik hende, synes jeg bestemt ikke hun skulle ammes længere end til hun blev et år!
Nu nærmer dagen sig med hastige skridt, og jeg synes det er så svært at vide, om hun er klar til at skulle undvære amning!
Alle børn i min omgangskreds og i mg har selv sagt fra og ikke længe ønsket at amme, og det gør Thea bare ikke! Jeg tror hun får en god portion tryghed ved at amme, og det har jeg umådelig svært ved at skulle tage fra hende! Ikke at jeg ikke kan give hende tryghed og omsorg på en anden måde, men det er på en eller anden måde ikke det samme.
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at der er en grund til, at hun ikke selv vælger det fra

og det gør ondt helt ind i hjertet at skulle tænke på, at det bliver mit valg, at hun ikke længere skal ammes og ikke fordi hun ikke har brug for det længere.
Hun ammer to gange i døgnet nu. Når hun bliver puttet og igen en gang i løbet af natten/tidlig morgen, det varierer meget.
Hun spiser og drikker rigtig godt i løbet af dagen, så jeg tror ikke at hun mangler noget på den front.
Ville bare sådan ønske, at hun selv sagde fra!
Anmeld