Amning kikese sidst, hvad så nu?

Anonym skriver:

Hej derude.

 

Sidste gang (for 1,5 år siden) fødte jeg en lille dreng i uge 32, så den første måned kunne jeg slet ikke ligge ham til, jeg malkede ud, men fik høvl fordi jeg overproducerede og stressede helt vildt, så efter 2 mdr. gik det helt i vasken!

Nu venter jeg mig igen og vil enormt gerne amme, det var et kæmpe nederlag for mig at gå over på flaske, og min dreng er  ofte syg og havde mange maveproblemer, og jeg er skide ked af det for jeg er sikker på noget at det kunne være undgået ved amning

Så hvordan kan jeg kommer over angsten for det går i vasken igen? få selvtillid nok til jeg tror på jeg kan?

Håber i vil komme med jeres besyv, jeg er anonym da jeg ikke ønsker at blive genkendt (er blevet kaldt diverse grimme ting, for at ønske at amme og ikke give flaske)

Du snakker rigtig meget med din jordemoder om amning af fortidligtfødte børn sp hun kan forsikre dig om at det er noget der ofte ikke lykkedes og det er fandme da virkelig flot kæmpet med at malke ud i 2 mdr.. wow siger jeg bare!

Dit næste barn føder du til tiden og får et helt normalt forløb, faktisk et fantastisk forløb for du har gejsten til lige at kæmpe det ekstra i starten det nogen gange kan kræve at komme godt igang...

ano14316 skriver:

Du snakker rigtig meget med din jordemoder om amning af fortidligtfødte børn sp hun kan forsikre dig om at det er noget der ofte ikke lykkedes og det er fandme da virkelig flot kæmpet med at malke ud i 2 mdr.. wow siger jeg bare!

Dit næste barn føder du til tiden og får et helt normalt forløb, faktisk et fantastisk forløb for du har gejsten til lige at kæmpe det ekstra i starten det nogen gange kan kræve at komme godt igang...

jeg er allerede i høj risiko for at føde for tidligt igen, og det har jeg accepteret så det er okay

Min jordmoder er desværre ikke til så meget hjælp, hendes eneste svar er: Selfølgelig kan du det, det skal du ikke tænke på - amen altså!

Men jo jeg tror bare jeg må sige igen og igen at jeg godt kan

Mange tak, det var ret at læse

lineog4 skriver:

Det var egentlig ikke ment sådan, for nogen gange kan man ikke amme... Jeg kunne ikke en gang, jeg ville men jeg kunne ikke. Jeg hadede mig selv for det. Havde lige mist en datter fordi jeg ikke kunne skabe hende godt nok, og nu kunne jeg heller ikke gobelin søn mad så han kunne overleve. 

Det er ment som at du nu op til skal sætte fokus på du kan, og du skal netop have den store med i betragtning. Da jeg havde det forløb hvor jeg ikke kunne, der havde jeg aå store smerter og jeg ammede konstant og kunne ikke være der for min store pige og det gjorde det endnu værre. 

Men vil sige, det kan jo være det blev nemt. Da jeg igen fik barn efter jeg havde måtte opgive, der havde jeg besluttet jeg gav hurtigere op, jeg ville ikke igen tage min familie igennem det helvede. Og vupti fik jeg en trold det spiste hurtigt, tog på, ikke gav mig store smerter (dog lidt smerter) og det fungerede. 

Og så til sidst man er alt også verdens bedste mor selvom man ikke ammer..... Og den dreng jeg ikke ammede er faktisk ham jeg har det tætteste bånd til (altså har super gode bånd til de andre, men han er bare MORS dreng)

Det håber jeg jeg vil i hvert fald bare rigtig gerne

Anonym skriver:

Hej derude.

 

Sidste gang (for 1,5 år siden) fødte jeg en lille dreng i uge 32, så den første måned kunne jeg slet ikke ligge ham til, jeg malkede ud, men fik høvl fordi jeg overproducerede og stressede helt vildt, så efter 2 mdr. gik det helt i vasken!

Nu venter jeg mig igen og vil enormt gerne amme, det var et kæmpe nederlag for mig at gå over på flaske, og min dreng er  ofte syg og havde mange maveproblemer, og jeg er skide ked af det for jeg er sikker på noget at det kunne være undgået ved amning

Så hvordan kan jeg kommer over angsten for det går i vasken igen? få selvtillid nok til jeg tror på jeg kan?

Håber i vil komme med jeres besyv, jeg er anonym da jeg ikke ønsker at blive genkendt (er blevet kaldt diverse grimme ting, for at ønske at amme og ikke give flaske)

For det første: Sejt at du kæmpede første gang! Og det er IKKE et nederlag at gå over på flaske med en baby der er født i uge 32, det er helt normalt. 

Det er godt at far er hjemme de første 14 dage. Som en anden nævner, lad ham om alt det praktiske og brug så meget tid som muligt på amningen. Ja, du har et andet barn der også skal have opmærksomhed, men han går vel i vuggestue i dagtimerne? Så dér kan du i hvert fald hellige dig baby og amning 100% Og når far er startet på arbejde igen, så giv dig selv lov til at lade rodet, vasketøjet o.s.v. ligge. Det gør ikke noget at hjemmet ligner noget der er løgn - der er andre ting der er vigtigere i den første tid.

Jeg tror at det vigtigste (og det sværeste) er at prøve at slappe af omkring amningen. Ved godt at det er nemmere sagt end gjort, men tag en dyb indånding, tag den med ro, lad være med at stresse hvis alting ikke går helt perfekt. Det er de færreste der har et uproblematisk ammeforløb. Det tog 5 mdr. før amningen med min søn kørte helt gnidningsfrit - og jeg fødte til tiden. Så lad være med at se på hver eneste problem som et nederlag - se det som en helt normal og naturlig del af forløbet at der vil være udfordringer og at det kan tage tid at få det til at fungere.

Desuden: Hvis du producerer meget mælk, så frys det ned og giv det evt. på flaske. Så meget modermælk som muligt til baby, des bedre.

Der er også nogle som supplerer med flaske i en periode indtil amningen er oppe at køre, og så dropper flasken igen. Dette vil jeg dog prøve at undgå, da det kan ende med at baby afviser brystet. Men for nogle fungerer det fint.

At give dig selvtillid er nok desværre ikke noget vi kan gøre herinde. Det skal komme fra dig selv.

Du kan evt. prøve at skrive inde på ammenet.dk - det er en side udelukkende dedikeret til amning, så måske du kan få nogle gode råd derinde. Måske der er flere der har været i din situation.

 

Anonym skriver:

Alle de ting er jeg jo klar over, men jeg kan ikke ændrer på jeg sidder med de her følelser nu, og jeg derfor søger input til hvordan man får troen på man godt kan

Så bliver du jo nødt til at være åben for når folk skriver til dig vi vil jo kun hjælpe det er kun dig der kan finde troen på dig selv. 

Anonym skriver:

Hej derude.

 

Sidste gang (for 1,5 år siden) fødte jeg en lille dreng i uge 32, så den første måned kunne jeg slet ikke ligge ham til, jeg malkede ud, men fik høvl fordi jeg overproducerede og stressede helt vildt, så efter 2 mdr. gik det helt i vasken!

Nu venter jeg mig igen og vil enormt gerne amme, det var et kæmpe nederlag for mig at gå over på flaske, og min dreng er  ofte syg og havde mange maveproblemer, og jeg er skide ked af det for jeg er sikker på noget at det kunne være undgået ved amning

Så hvordan kan jeg kommer over angsten for det går i vasken igen? få selvtillid nok til jeg tror på jeg kan?

Håber i vil komme med jeres besyv, jeg er anonym da jeg ikke ønsker at blive genkendt (er blevet kaldt diverse grimme ting, for at ønske at amme og ikke give flaske)

Uanset hvad kunne din søn have fået maveproblemer og været meget syg selvom du havde ammet..

Når han nu er født for tidlig var tarmsystemet jo også umodent, og ikke klar til at skulle fordøje, så det er helt sikkert dér den ligger

Jeg synes du skal snakke med din JM om det, hun kan garanteret hjælpe dig rigtig godt på vej.. Og når du så har født så få alt den hjælp til at få lagt barnet til imens I er på sygehuset, så du kan få teknikken ind

Anonym skriver:

Ja det er der

Men jeg har også den "store" at tage hensyn til, og jeg tror han vil blive meget ked af det hvis jeg bare slænger mig et par uger

Av for filan! det skal de altså lade vær med

Vi har jo så også hende 'bidderen' at tage hensyn til, men hun kommer i dagpleje og så kan jeg 'pleje' min amning til den er på plads, og så få hende til at være med til bleskift osv �� 

Har dit barn en dukke? Min datter er to, og har en. Hun sætter den i vippestolen, pusler hende, sætter det hår hun ikke har osv, og så er det hendes baby og mor har lillesøster, det tror jeg er super for min pige så hun er med og ser babyer som noget sjovt og spændende, og ikke som noget som tager mors (og fars) opmærksomhed ��

Hej. 

 Det eneste råd jeg kan komme med, er du måske skal prøve at sige :"Jeg vil rigtig gerne amme og nu giver jeg det en skalle, MEN hvis det ikke fungere, så er det også helt ok." Hvil i dig selv og lad være med at se det som en fiasko, hvis amningen kikser. Så er det bare sådan at der er og det er okay. 

Jeg tror at du er godt skridt på vejen, hvis du kan fjerne lidt af det pres du ligger på egne skuldre. Nogle gange er vi (og vores tanker) vores egen værste fjende. 

Jeg ved godt at det ikke er et mirakel råd, men det er det eneste jeg lige kan komme op med.

Pøj pøj med det. Det skal nok gå. 

 

Isabella_mor skriver:

Så bliver du jo nødt til at være åben for når folk skriver til dig vi vil jo kun hjælpe det er kun dig der kan finde troen på dig selv. 

Jeg er åben, men det konkrete råd jeg leder efter er hvordan fik du troen på du kunne, ikke det praktiske og det logiske

AnthonsMor skriver:

Uanset hvad kunne din søn have fået maveproblemer og været meget syg selvom du havde ammet..

Når han nu er født for tidlig var tarmsystemet jo også umodent, og ikke klar til at skulle fordøje, så det er helt sikkert dér den ligger

Jeg synes du skal snakke med din JM om det, hun kan garanteret hjælpe dig rigtig godt på vej.. Og når du så har født så få alt den hjælp til at få lagt barnet til imens I er på sygehuset, så du kan få teknikken ind

Jeg har snakket med min jordmoder om det, hun er desværre ikke til den store hjælp