Anonym skriver:
Hej derude.
Sidste gang (for 1,5 år siden) fødte jeg en lille dreng i uge 32, så den første måned kunne jeg slet ikke ligge ham til, jeg malkede ud, men fik høvl fordi jeg overproducerede og stressede helt vildt, så efter 2 mdr. gik det helt i vasken!
Nu venter jeg mig igen og vil enormt gerne amme, det var et kæmpe nederlag for mig at gå over på flaske, og min dreng er ofte syg og havde mange maveproblemer, og jeg er skide ked af det for jeg er sikker på noget at det kunne være undgået ved amning 
Så hvordan kan jeg kommer over angsten for det går i vasken igen? få selvtillid nok til jeg tror på jeg kan?
Håber i vil komme med jeres besyv, jeg er anonym da jeg ikke ønsker at blive genkendt (er blevet kaldt diverse grimme ting, for at ønske at amme og ikke give flaske)
For det første: Sejt at du kæmpede første gang! Og det er IKKE et nederlag at gå over på flaske med en baby der er født i uge 32, det er helt normalt.
Det er godt at far er hjemme de første 14 dage. Som en anden nævner, lad ham om alt det praktiske og brug så meget tid som muligt på amningen. Ja, du har et andet barn der også skal have opmærksomhed, men han går vel i vuggestue i dagtimerne? Så dér kan du i hvert fald hellige dig baby og amning 100% Og når far er startet på arbejde igen, så giv dig selv lov til at lade rodet, vasketøjet o.s.v. ligge. Det gør ikke noget at hjemmet ligner noget der er løgn - der er andre ting der er vigtigere i den første tid.
Jeg tror at det vigtigste (og det sværeste) er at prøve at slappe af omkring amningen. Ved godt at det er nemmere sagt end gjort, men tag en dyb indånding, tag den med ro, lad være med at stresse hvis alting ikke går helt perfekt. Det er de færreste der har et uproblematisk ammeforløb. Det tog 5 mdr. før amningen med min søn kørte helt gnidningsfrit - og jeg fødte til tiden. Så lad være med at se på hver eneste problem som et nederlag - se det som en helt normal og naturlig del af forløbet at der vil være udfordringer og at det kan tage tid at få det til at fungere.
Desuden: Hvis du producerer meget mælk, så frys det ned og giv det evt. på flaske. Så meget modermælk som muligt til baby, des bedre.
Der er også nogle som supplerer med flaske i en periode indtil amningen er oppe at køre, og så dropper flasken igen. Dette vil jeg dog prøve at undgå, da det kan ende med at baby afviser brystet. Men for nogle fungerer det fint.
At give dig selvtillid er nok desværre ikke noget vi kan gøre herinde. Det skal komme fra dig selv.
Du kan evt. prøve at skrive inde på ammenet.dk - det er en side udelukkende dedikeret til amning, så måske du kan få nogle gode råd derinde. Måske der er flere der har været i din situation.
