Amning kikese sidst, hvad så nu?

VIPpigen skriver:

Som Stine skriver. Så er der mange stress faktorer inde når du føder for tidligt.

jeg malkede selv ud de første 14 dage, og jeg overproducerede også. Jeg havde over en liter mm med hjem fra frost, fra neo den gang. Jeg fik papir på hvis jeg blev ved med at overproducere, så var der mulighed for at donere mælken, til neo afdelinger få steder i landet.

Men jeg er skide stædig, og fordi jeg producerede så meget mælk, så ville jeg bare amme, koste hvad det vil (man skal ikke gøre det for enhver pris, men for en selv)

Jeg syntes endnu ikke du skal bekymre dig om det, jeg forstår til fulde din bekymring, men den bekymring burde først komme når baby er kommet. Igen, føder du for tidligt igen, hedder den igen neo, igen malkemaskiner, igen en sonde, igen sygeplejersker og læger... Og sker det, SÅ FØLG DIN MAVEFORNEMMELSE, også selvom du overproducere denne gang...

føder du til tiden, så er der mere ro på, men stadig en ældre søskende...

lige nu ville jeg slappe af, og nyde graviditeten... (Det gør jeg, venter selv nummer 2, og min datter er født 35+2)

Jeg malker/ammer også alt det jeg orker denne gang, har det sådan lidt det skal de fandme ikke bestemme

Jeg ved jeg er i højrisiko for at føde for tidligt igen, og det har jeg accepteret men amme det vil jeg altså!

 

Isabella_mor skriver:

Jeg synes da du skal give amningen et forsøg. Det kan være det bliver bedre denne gang hvis du føder til tiden. Dit kommende barn vil jo nok kunne blive lagt til med det samme, derved får fu jo også et helt andet forhold til at skulle amme end du gjorde første gang. 

Det at du havde er for tidligt født  barn er jo med til at øge stressniveauet. Så med et barn født på det rette tidspunkt, gør det jo lettere at slappe af omkring amningen. Tal med din jordemoder om det.  

Jeg vil amme, og det stresser mig at jeg mangler troen på jeg kan 

Min jordmoder er desværre ikke til meget hjælp, hendes svar er: Selvfølgelig kan du det, det er der ingen grund til at tænke på, det kan alle

Her gik amningen også i vasken første gang. Vores store dreng er født 33+3, og hans mave havde rigtig svært ved mme. Og var rigtig rigtig ked af at måtte opgive amningen, kort tid efter vi kom hjem fra sygehuset.

Så da jeg blev gravid med lillesøster var mit ønske om at få amningen til at fungere også enormt højt. Det skulle bare fungere.
Må indrømme at da hun kom til verden allerede 30+0, troede jeg faktisk det ville gå som første gang. Men det gjorde det heldigvis ikke.
Ida er hun snart 5 mdr, og jeg har fuldammet hende siden hun var knap 2 mdr. Og det kører bare

Så det kan komme til at fungere.
Jeg forstår godt de følelser du har. Og krydser virkelig fingre for at amningen lykkedes for jer denne gang.

Anonym skriver:

Jeg vil amme, og det stresser mig at jeg mangler troen på jeg kan 

Min jordmoder er desværre ikke til meget hjælp, hendes svar er: Selvfølgelig kan du det, det er der ingen grund til at tænke på, det kan alle

I stedet for st sidde og frygte at du ikke kan, så vær optimist og håb på at du kan. Få ro på dig selv. Der er trods alt forskel på både fødsler, børn og ammeforløb det er synd at du stresser over at du ikke kan før du reelt ved om du så rent faktisk godt kan.

Det svarer lidt til at du sidder hjemme i din sofa og er angst for at tage med bussen. Og du sidder ikke engang i bussen. Det er unødvendigt at sidde med den frygt før du har givet det en chance. Så vent med bekymringerne til den dag du rent faktisk sidder med din baby i armene. Du kan ikke vide om du kan amme før. 

Anonym skriver:

Min logik ved det godt, men jeg var så ked af det sidst og jeg ikke engang kunne bærer mit eget barn i 40 uger - altså hvor dårlig en mor kan man lige være.

og da amningen så også koksede var jeg ved at knække helt sammen, så¨det er bare blevet sådan et must do denne gang.

også selvom jeg er i højrisiko for at føde for tidligt igen

Jeg fik også thea i uge 34+ pga jeg fik ssf i uge 32, der udviklede sig til hellp og endte med aks. Jeg var så syg at jeg først så hende dagen efter hun blev født. Oppe på sygehuset var de helt fantastiske ( Herning ) de afholdte et kursus for alle de mødre der havde babyer på neo, omkring hva det betød, hvilke følelser, bekymringer og konsekvenser det ku ha, for moren og ja endelig hele familien. 

Alberte er født 1 dag over termin, og jeg var indlagt i 5 dage, så amning ku komme godt op og køre, jo netop fordi mit første forløb havde været så anderledes og var lige ved at gå galt.

Men jeg ved med mig selv at jeg ka hva jeg vil, og at andres meninger så er ligegyldige. Jeg er den bedste mor mine børn ku ha fået! Færdig bum basta vh stine

Jeg har ammet to af mine børn og kunne ikke amme det ene (dog ammede jeg i 3 mnd hvor vi supplerede efter hvert måltid så han fik noget at vokse af).

Så man kan sagtens ende som flaskemor med det ene barn og ammende mor med det andet - dog vil jeg age selvtilliden skal lige have et nøk op af med næste barn, for ens erfaring er jo man ikke kan. Så når det går lidt op af bakke (og det gør det en gang imellem med en baby også en der bliver ammet ) så er man tilbøjelig til at sige: hun får ikke nok at spise, amningen er nok ikke god nok. 

Og så vil jeg sige mine råd er forskellige i forhold til om man er første gangs mor eller flergangs. For ja en første gangs mor kan springe i sengen, sætte alt fokus på nyfødt og amning. Men som flergangsmor giver det næsten mere stress at gøre det for så er man jo (i tankerne) en super dårlig mor for den store.

Mit råd ville være farmand hjemme de første 14 dage, en bunke af gode børnebøger i sofaen, en stort bord du kan nå mens du sidder godt hvor der er en masse god legetøj og spil (hvad I plejer at lave sammen). Og så står farmand for ALT praktisk. Gør alt for du kan nyde at være en fantastisk mor til to.... Og endda en der som en perfekt blæksprutte kan amme mens du spiller ludo 

Og hvem ved mæske får du verdens nemmeste baby der ammer på 30 min og sover og skider, ammer 30 min sover og skider.... For de findes også, jeg har haft en af dem som min den sidste - og så kunneJeg sagtens amme efter et dårligt ammeforløb.

held og lykke, vælg at tro på du er en fantastisk mor og hvis du vil amme, så kan du!

Elling <3<3 skriver:

Her gik amningen også i vasken første gang. Vores store dreng er født 33+3, og hans mave havde rigtig svært ved mme. Og var rigtig rigtig ked af at måtte opgive amningen, kort tid efter vi kom hjem fra sygehuset.

Så da jeg blev gravid med lillesøster var mit ønske om at få amningen til at fungere også enormt højt. Det skulle bare fungere.
Må indrømme at da hun kom til verden allerede 30+0, troede jeg faktisk det ville gå som første gang. Men det gjorde det heldigvis ikke.
Ida er hun snart 5 mdr, og jeg har fuldammet hende siden hun var knap 2 mdr. Og det kører bare

Så det kan komme til at fungere.
Jeg forstår godt de følelser du har. Og krydser virkelig fingre for at amningen lykkedes for jer denne gang.

Dejligt at hører fra en hvor det er gåët alligevel!

Det lyder dejligt det kunne lade sig gøre

Isabella_mor skriver:

I stedet for st sidde og frygte at du ikke kan, så vær optimist og håb på at du kan. Få ro på dig selv. Der er trods alt forskel på både fødsler, børn og ammeforløb det er synd at du stresser over at du ikke kan før du reelt ved om du så rent faktisk godt kan.

Det svarer lidt til at du sidder hjemme i din sofa og er angst for at tage med bussen. Og du sidder ikke engang i bussen. Det er unødvendigt at sidde med den frygt før du har givet det en chance. Så vent med bekymringerne til den dag du rent faktisk sidder med din baby i armene. Du kan ikke vide om du kan amme før. 

Alle de ting er jeg jo klar over, men jeg kan ikke ændrer på jeg sidder med de her følelser nu, og jeg derfor søger input til hvordan man får troen på man godt kan

lineog4 skriver:

Jeg har ammet to af mine børn og kunne ikke amme det ene (dog ammede jeg i 3 mnd hvor vi supplerede efter hvert måltid så han fik noget at vokse af).

Så man kan sagtens ende som flaskemor med det ene barn og ammende mor med det andet - dog vil jeg age selvtilliden skal lige have et nøk op af med næste barn, for ens erfaring er jo man ikke kan. Så når det går lidt op af bakke (og det gør det en gang imellem med en baby også en der bliver ammet ) så er man tilbøjelig til at sige: hun får ikke nok at spise, amningen er nok ikke god nok. 

Og så vil jeg sige mine råd er forskellige i forhold til om man er første gangs mor eller flergangs. For ja en første gangs mor kan springe i sengen, sætte alt fokus på nyfødt og amning. Men som flergangsmor giver det næsten mere stress at gøre det for så er man jo (i tankerne) en super dårlig mor for den store.

Mit råd ville være farmand hjemme de første 14 dage, en bunke af gode børnebøger i sofaen, en stort bord du kan nå mens du sidder godt hvor der er en masse god legetøj og spil (hvad I plejer at lave sammen). Og så står farmand for ALT praktisk. Gør alt for du kan nyde at være en fantastisk mor til to.... Og endda en der som en perfekt blæksprutte kan amme mens du spiller ludo 

Og hvem ved mæske får du verdens nemmeste baby der ammer på 30 min og sover og skider, ammer 30 min sover og skider.... For de findes også, jeg har haft en af dem som min den sidste - og så kunneJeg sagtens amme efter et dårligt ammeforløb.

held og lykke, vælg at tro på du er en fantastisk mor og hvis du vil amme, så kan du!

Far er hjemme i 14 dage efter fødslen, og det praktiske har vi snakket om, men jeg mangler troen på mig

Vil ikke kunne få mig selv til bare at ligge i et par uger også af hensyn til den store

og det gør det endnu være når jeg får afvide hvis du vil så kan du, jeg vil også gerne bærer mit barn i 40 uger, men det er sikkert jeg kan, det har fejlet engang, jeg ville også rigtig gerne amme den første og det gik i vasken..

Anonym skriver:

Far er hjemme i 14 dage efter fødslen, og det praktiske har vi snakket om, men jeg mangler troen på mig

Vil ikke kunne få mig selv til bare at ligge i et par uger også af hensyn til den store

og det gør det endnu være når jeg får afvide hvis du vil så kan du, jeg vil også gerne bærer mit barn i 40 uger, men det er sikkert jeg kan, det har fejlet engang, jeg ville også rigtig gerne amme den første og det gik i vasken..

Det var egentlig ikke ment sådan, for nogen gange kan man ikke amme... Jeg kunne ikke en gang, jeg ville men jeg kunne ikke. Jeg hadede mig selv for det. Havde lige mist en datter fordi jeg ikke kunne skabe hende godt nok, og nu kunne jeg heller ikke gobelin søn mad så han kunne overleve. 

Det er ment som at du nu op til skal sætte fokus på du kan, og du skal netop have den store med i betragtning. Da jeg havde det forløb hvor jeg ikke kunne, der havde jeg aå store smerter og jeg ammede konstant og kunne ikke være der for min store pige og det gjorde det endnu værre. 

Men vil sige, det kan jo være det blev nemt. Da jeg igen fik barn efter jeg havde måtte opgive, der havde jeg besluttet jeg gav hurtigere op, jeg ville ikke igen tage min familie igennem det helvede. Og vupti fik jeg en trold det spiste hurtigt, tog på, ikke gav mig store smerter (dog lidt smerter) og det fungerede. 

Og så til sidst man er alt også verdens bedste mor selvom man ikke ammer..... Og den dreng jeg ikke ammede er faktisk ham jeg har det tætteste bånd til (altså har super gode bånd til de andre, men han er bare MORS dreng)