Ehj hvordan kommer man videre uden at presse?

fo82 skriver:

I får det til at lyde nemt :-P

da jeg bøvlede med psprøjten sagde han: sker det så sker det, så tager vi den derfra... Så han kan vel ikke helt have nejhatten på eller? 

 

Hans opførsel i de nævnte situationer - hvad siger jeres mavefornemmelser om det? Tyder det på uphill - eller sidder jeg mon med en mand der gerne vil men ikke tør tage springet? 

 

Forresten - tak for jeres svar indtil nu - modtager gerne mange flere inputs med kyshånd :-)

Helt ærligt, så ER det nemt. I skal bare snakke om det, i står jo ikke med en baby i morgen, hehe.  

jeg tror ikke du får en dyt ud af at tolke og gøre ved, mænd tænker ikke som os og de der små ting, kan lige så vel være tilfældige. Bare spørg ham, det er slet ikke så farligt. 

Janne: eeehm halvandet år :-P han meddelte inden der var gået 6 mdr at han i det små kiggede hus, og vupti så var huset der - så det første år gik lidt stærkt - men det føles godt og rigtigt :-) så jeg vil ikke kalde det en rum tid ;-) men som folk siger omkring os: jeg bliver ikke yngre :-P og jeg kan mærke at det er noget der begynder at fylde i mig, ikke at jeg føler en skrukhed som de der er ved at gå psykisk ned over det... Men jeg kan heller ikke se mig uden børn længere - giver det nogen mening? :-P

Mor11 skriver:

Helt ærligt, så ER det nemt. I skal bare snakke om det, i står jo ikke med en baby i morgen, hehe.  

jeg tror ikke du får en dyt ud af at tolke og gøre ved, mænd tænker ikke som os og de der små ting, kan lige så vel være tilfældige. Bare spørg ham, det er slet ikke så farligt. 

Ren logiskt tænk så ved jeg da godt at du har ret :-D

rent ulogisk står jeg foran kongerigets største drage og jeg ved ikke om den æder mig eller den sandwich jeg har i tasken :-P

fo82 skriver:

Suk altså...

lige før jul løftede jeg sløret for at jeg tænker over min alder (bliver 32 til sommer) og tanken om børn..

jeg har egentligt aldrig haft decideret lyst til børn, men kan mærke at efter en omgang med gyn osv pga en psprøjte der ikke lige gjorde som den skulle, så kom der gang i nogle ting.

som sagt løftede jeg sløret for mine tanker over for min kæreste (han er 30) en sen aften hvor jeg lå i sengen og ikke kunne sove.

det blev ikke til en dybere samtale, han sagde at han ikke vidste om han ville have børn. Jeg spurgte hvad han mente - svaret var at han var bange for ikke at have overskuddet - for det var jo ikke fordi han ikke kan lide børn. Jeg spurgte ham om for og imod- han faldt så i søvn under tankeprocessen

et par dage efter spørger han til hvor mange ppiller jeg har tilbage (noget han aldrig har gjort før) jeg svarede og spurgte hvorfor - jo det er godt at følge med... Øøøh okaaay???

til et julearrangement aer han mig pludseligt på maven - hm..

til nytår går der mødre vs fædregruppe i festen (total joke - men han var bestemt med til at bære brænde til bålet).

jeg har talt med min svigermor, hun siger at han tidligere (der var nogle problematikker med hans bror) har sagt at han ikke ville have børn (men det har jeg jo også en gang) men så igen har han travlt med at renovere værelser og har sagt en gang at han ville have huset i 1 år (det var før vi købte i sommers) først.. Hun siger også at han vil blive en fantastisk far (enig!)

forleden var vi ude med nogle kolleger som proklamerede at de ville (at vi skulle) have baby - hvortil han undervejs siger at det skal der to til??!!??

jeg vil så gerne have åbnet op for det her igen - tale det dybere igennem og få forklaret at jeg ikke vil leve uden børn og at jeg gerne vil have dem snart inden jeg for alvor bliver gammel...

men en jeg er lost for at læse ham - er han ved at bløde op mon? Er hanmon klar til at snakke mere om det? Og hvordan sparker jeg gang i den samtale?!? Hvad kan jeg sige uden at presse ham til at gøre hvad jeg vil uden selv at ville det?

 

hvad siger i? Hvordan lyder han på jer? 

Jeg synes du skal ta' snakke med ham - og i øvrigt passe på med ikke at overfortolke hvad han siger og gør. 

Da jeg var 28, havde jeg snakke med min kæreste. I min familie, går kvinderne tidligt i overgang, så for mig vil det nok være meget meget svært at få børn, når jeg er over de 37, så hvis jeg ville ha mere end 1 barn, tænkte jeg det var tid. Han syntes ikke han var helt klar, og kunne sagtens vente fem år mere, syntes han. 

Jeg fik min første søn da jeg var 29... for selv om min kæreste måske ikke var heeelt klar, da vi talte om det, voksede han med opgaven og er nu en fantastisk far. 

Men det jeg mener er, snak med ham - for HVIS han nu mener at han ikke vil ha' børn, har du jo også noget du skal finde ud af. Blive sammen med ham, uden børn, eller rykke videre i livet. 

Thereseh skriver:

Jeg synes du skal ta' snakke med ham - og i øvrigt passe på med ikke at overfortolke hvad han siger og gør. 

Da jeg var 28, havde jeg snakke med min kæreste. I min familie, går kvinderne tidligt i overgang, så for mig vil det nok være meget meget svært at få børn, når jeg er over de 37, så hvis jeg ville ha mere end 1 barn, tænkte jeg det var tid. Han syntes ikke han var helt klar, og kunne sagtens vente fem år mere, syntes han. 

Jeg fik min første søn da jeg var 29... for selv om min kæreste måske ikke var heeelt klar, da vi talte om det, voksede han med opgaven og er nu en fantastisk far. 

Men det jeg mener er, snak med ham - for HVIS han nu mener at han ikke vil ha' børn, har du jo også noget du skal finde ud af. Blive sammen med ham, uden børn, eller rykke videre i livet. 

Det er samme frygt jeg står med - vi "lider" af det samme i vores familie...

åååh haaa jeg ved bare ikke hvor jeg skal gribe den?!? 

Jeg nævnte det med alderen og min frygt da jeg løftede sløret før jul...

 

min in mor sagde at jeg life skulle give ham tid til at sluge det... Men han kommer ikke med noget selv så jeg skal have åbnet den snak og gjort den dybere - og Gud hvor det piner mig..

 

han kan sagtens kommentere f.eks da vi så programmet om mobning i går, eller hvis vi taler om andres børn (hoho - det gør vi kun alene)... Jeg er begyndt at bruge termerne mine børn frem for hvis vi får børn så... Det virker heller ikke :-P 

Jeg syntes klart du skal få taget hul på det og spørge ham direkte hvordan han har det i forhold til jeres forhold og baby jeg syntes det er vigtigt i får talt om det istedet for at du skal gå og tolke på de signaler han sender, og ikke for at være lyseslukker, men mænd de tænker anderledes end kvinder og det er langt fra sikkert han mener noget med de ting han signalerer pøj pøj med det

fo82 skriver:

Ren logiskt tænk så ved jeg da godt at du har ret :-D

rent ulogisk står jeg foran kongerigets største drage og jeg ved ikke om den æder mig eller den sandwich jeg har i tasken :-P

Som en anden siger, lad være med at overfortolke. Snak nu bare med ham. 

Det lyder på mig som om han er klar, der er masser af små hints der peger i den retning.

Men uanset hvad SKAL du have den snak. Du bliver nødt til at vide hvor du står.

modesty skriver:

Som en anden siger, lad være med at overfortolke. Snak nu bare med ham. 

Det lyder på mig som om han er klar, der er masser af små hints der peger i den retning.

Men uanset hvad SKAL du have den snak. Du bliver nødt til at vide hvor du står.

Ja - måske du har ret - jeg håber at du har..

 

hvorfor er det så så svært at tage den op? 

Og hvordan får jeg kvinder mig op til det?

hvordan åbner jeg snakken uden at jeg kommer tilsæt være en skrap tante åååh!!! 

Tag da en lille snak med ham i aften om det  

Du kan jo bare sige noget i retningen af at du har gået og tænkt på noget som du gerne vil tale med ham om. Så kan du jo sige at du sådan ønsker dig et barn - og at du godt ved at det før i tiden ikke har været sådan, men nu har du jo netop fundet ham (din dejlige kæreste) og derfor så melder lysten sig også til at få børn  

Så kan du jo lade ham tygge lidt på det - det behøver jo ikke være sådan noget med at du siger at du vil have børn NU  (selv om det måske er sådan). Jeg ville heller ikke afkræve for mange svar af ham lige med det samme. Lad ham tænke over det - men altså ikke i flere måneder

Jeg tror, jeg ville have valgt et øjeblik, hvor vi sad og hyggede sammen i sofaen f eks og så bare sagt noget i stil med "Jeg tror, du ville være en fantastisk far." - Og så tage samtalen derfra. Jeg tror, det er vigtigt, at du åbner med en positiv udmelding, så du ikke skræmmer vandet af ham, før samtalen er kommet i gang. Men ud over det, er det bare at komme i gang med at snakke sammen. Det er første trin i processen. Lykke til med det hele.