Joan ( Smallie ) skriver:
Hmm den er svær for de er jo ved at finde ud af de har en mening og ALT.
Men første gang Niels smed sig ned på jorden og ikke ville gå den vej vi andre gik ja der gik jeg sku fra ham
. Manden var med og gik og holdt øje med ham, men jeg gik. Og hold da op han kunne komme op så og efter mig.
Den må jeg lige hoppe på, for det er nærmest dén metode, jeg/vi bruger.
- Jeg bruger altså også den dér med at gå, bortset fra at jeg lige "annoncerer" det først. Hvis vi er på et sikkert sted, og jeg gerne vil have Sofie med mig og HAR bedt hende komme én gang - så siger jeg: Jamen så går mor - hejhej Sofie! Så ender hun altid med at tulle efter, for der er ikke noget værre end at blive forladt.
Jeg tror, at hvis jeg bliver ved med at stå og parlamentere "kooom nuu" "vi skal hjem og have iiis" "kom, så går vi" - ja, så har jeg sgu tabt kampen.
Hvis vi er ude og handle, sidder Sofie som regel i indkøbsvognen. En enkelt gang (hvor jeg ikke skulle købe så meget) var jeg frisk og prøvede at lade hende køre en børnevogn. Al begyndelse er svær, og det havde de andre kunder ualmindeligt stor forståelse for. Kun en enkelt større dreng reagerede, som jeg havde håbet, da hun kom til at køre ind i ham: AV! råbte han og kiggede direkte på hende: pas dog lige lidt på! Han kiggede lidt undskyldende på mig - for han synes måske selv, han havde overreageret (men var jo blevet forskrækket). Jeg gav ham et anerkendene smil og tommelfingeren, og Sofie holdt sig ved mig og passede på under resten af turen.
Mht. trafik, så er hun generelt meget forsigtig og stiller sig ved mig, hvis der kommer biler, eller hvis far kører med traktor el. truck herhjemme. Men kampen kan jo godt udspille sig på en p-plads kl. 17 - efter en meget lang dag. I så fald må hun bare op under armen og så kan hun hyle og sparke. Der
er noget med sikkerhed og noget med, at nu skal vi altså videre.
Dén med bollen anede jeg ikke noget om. Jeg har altid en pose riskiks i bilen., som jeg kan bruge, hvis der er optræk til ballade.
- Helle
Anmeld