Svar på obduktionen

grinny skriver:

Så fik vi endelig svar og det som jeg et eller andet sted havde regnet med - var sandt.

Isaac døde pga. en enkelt (lorte irriterende) blodprop i navlesnoren 

Fuck det gjorde ondt at få sådan en besked. Selvom jeg godt ved at jeg ikke kunne forudse det og selvom jeg godt ved at jeg intet anerledes kunne have gjort, så gør det ondt at det er MIN krop der er skyld i hans død.

Blodproppen er opstået den onsdag han døde, så jeg har også en masse tanker om at han jo kunne have været reddet hvis jeg bare var gået i fødsel dagen før, eller hvis jeg nu bare havde mærket at der var noget galt 

MEN jeg vidste det jo ikke  Jeg kunne intet gøre, sygehuset kunne intet gøre 

Mit blodtryk faldt og steg jo igennem hele graviditeten, men de har kigget det igennem og det har ikke været højt nok til at det skulle være et tegn på noget alvorligt, og derfor kommer det både bag på dem og min JM, ja faktisk også mig selv, at det lige pludselig skulle ske.

Omkring PB bliver det, desværre, sat på pause lige nu  Jeg skal have taget nogle blodprøver som skal tages 3-6 måneder efter fødslen så de kan se om jeg har tendens til blodpropper, og derfor skal have medicin resten af livet, eller om det kun er under en graviditet. Hvis det er det sidste så skal jeg kun have blodfortyndende medicin under næste graviditet.

Ud over det så var Isaac fuldstændig sund og rask. Det er kun blodproppen der er skyld idet. Flot vægt, flot længde - gode gener fik vi af vide  

Så nu skal vi bare vente på at de kan tage blodprøver fra mig og så skal vi vente på svaret og så er vi igang med PB igen. Jeg har lidt mere mod på det nu, fordi jeg ved at der er en grund og jeg ved at det ikke kan ske igen.

Kære grinny, 
Jeg føler i mit hjerte med dig/jer. For 15 år siden var min eks. kone og jeg igennem det samme. Vi fik dog ikke et brugbart svar efter obduktionen, Malthe som han kom til at hedde var fin og færdig til livet, men nåde det ikke.
 
Jeg håber I får hjælp til at bearbejde jeres tab, ellers er mit bedste råd udfra erfaring, at det skal i vælge.

At miste et barn før eller efter fødslen er og bliver en lige stor sorg, og det hjælper ikke på sorgen når andre i god tro om, at det er en trøst, siger at det var så ikke meningen, eller du skal bare blive gravid igen, så hjælper det. 
NEJ et mistet barn er og bliver et mistet barn, en sorg man med tiden finder en plads til i sit . 

Dine, hvad nu hvis, tanker er helt normale i sådan en situation, dem havde vi også mange af, men de ændre sig med tiden. For som du selv er inde på, så ændre de jo ikke den virkelighed du/i lige har oplevet. 

Tal, tal og tal igen med hinanden og andre om oplevelsen , det er det eneste der kan ændre den med tiden, selv om den aldrig bliver glemt, blot gemt.  

Jeg sender masser af kærlige tanker til jer 

Kærligst
Bjarne Dam Larsen
www.mindfulbirth.dk

grinny skriver:

Så fik vi endelig svar og det som jeg et eller andet sted havde regnet med - var sandt.

Isaac døde pga. en enkelt (lorte irriterende) blodprop i navlesnoren 

Fuck det gjorde ondt at få sådan en besked. Selvom jeg godt ved at jeg ikke kunne forudse det og selvom jeg godt ved at jeg intet anerledes kunne have gjort, så gør det ondt at det er MIN krop der er skyld i hans død.

Blodproppen er opstået den onsdag han døde, så jeg har også en masse tanker om at han jo kunne have været reddet hvis jeg bare var gået i fødsel dagen før, eller hvis jeg nu bare havde mærket at der var noget galt 

MEN jeg vidste det jo ikke  Jeg kunne intet gøre, sygehuset kunne intet gøre 

Mit blodtryk faldt og steg jo igennem hele graviditeten, men de har kigget det igennem og det har ikke været højt nok til at det skulle være et tegn på noget alvorligt, og derfor kommer det både bag på dem og min JM, ja faktisk også mig selv, at det lige pludselig skulle ske.

Omkring PB bliver det, desværre, sat på pause lige nu  Jeg skal have taget nogle blodprøver som skal tages 3-6 måneder efter fødslen så de kan se om jeg har tendens til blodpropper, og derfor skal have medicin resten af livet, eller om det kun er under en graviditet. Hvis det er det sidste så skal jeg kun have blodfortyndende medicin under næste graviditet.

Ud over det så var Isaac fuldstændig sund og rask. Det er kun blodproppen der er skyld idet. Flot vægt, flot længde - gode gener fik vi af vide  

Så nu skal vi bare vente på at de kan tage blodprøver fra mig og så skal vi vente på svaret og så er vi igang med PB igen. Jeg har lidt mere mod på det nu, fordi jeg ved at der er en grund og jeg ved at det ikke kan ske igen.

Kæmpe  til jer og dyb respekt herfra for at du fortæller din historie.

Jeg har fulgt lidt med fra sidelinjen og syntes det var på tide du fik en  (på skrift)

Al held og lykke til jer 2, det fortjener I fandme...

Først et stort kram. 

Må tilslutte mig Bjarne 100%, sorgen over at miste er barn er noget man lærer at leve samme med og det barn bærer man med sig hele livet.

Hvad så hvis tankerne er så naturlige og jeg kan stadig hvis jeg skal fortælle min historie have et lille håb om jeg slutter historien med en happy ending i stedet for døden, men den kommer aldrig. 

Jeg er snart der hvor den dårlige samvittighed og give skyld til mig selv er ved at miste sit tag i mig. Tror aldrig jeg når dertil hvor jeg ikke vil bære en del af skylden, men nu er den der hvor jeg kan feje den væk og grine af mig selv.

Ved egentlig ikke om det er et godt svar I har fået, det ved du kun selv. Er det et svar der giver en ro eller et svar der giver en uro. Men svaret er det og det kan ikke ændres hvor meget man end ønsker det, døden kan ikke ændres. 

Kæmpe kæmpe kram

grinny skriver:

Så fik vi endelig svar og det som jeg et eller andet sted havde regnet med - var sandt.

Isaac døde pga. en enkelt (lorte irriterende) blodprop i navlesnoren 

Fuck det gjorde ondt at få sådan en besked. Selvom jeg godt ved at jeg ikke kunne forudse det og selvom jeg godt ved at jeg intet anerledes kunne have gjort, så gør det ondt at det er MIN krop der er skyld i hans død.

Blodproppen er opstået den onsdag han døde, så jeg har også en masse tanker om at han jo kunne have været reddet hvis jeg bare var gået i fødsel dagen før, eller hvis jeg nu bare havde mærket at der var noget galt 

MEN jeg vidste det jo ikke  Jeg kunne intet gøre, sygehuset kunne intet gøre 

Mit blodtryk faldt og steg jo igennem hele graviditeten, men de har kigget det igennem og det har ikke været højt nok til at det skulle være et tegn på noget alvorligt, og derfor kommer det både bag på dem og min JM, ja faktisk også mig selv, at det lige pludselig skulle ske.

Omkring PB bliver det, desværre, sat på pause lige nu  Jeg skal have taget nogle blodprøver som skal tages 3-6 måneder efter fødslen så de kan se om jeg har tendens til blodpropper, og derfor skal have medicin resten af livet, eller om det kun er under en graviditet. Hvis det er det sidste så skal jeg kun have blodfortyndende medicin under næste graviditet.

Ud over det så var Isaac fuldstændig sund og rask. Det er kun blodproppen der er skyld idet. Flot vægt, flot længde - gode gener fik vi af vide  

Så nu skal vi bare vente på at de kan tage blodprøver fra mig og så skal vi vente på svaret og så er vi igang med PB igen. Jeg har lidt mere mod på det nu, fordi jeg ved at der er en grund og jeg ved at det ikke kan ske igen.

Kæmpe krammer sødeste.. 

grinny skriver:

Så fik vi endelig svar og det som jeg et eller andet sted havde regnet med - var sandt.

Isaac døde pga. en enkelt (lorte irriterende) blodprop i navlesnoren 

Fuck det gjorde ondt at få sådan en besked. Selvom jeg godt ved at jeg ikke kunne forudse det og selvom jeg godt ved at jeg intet anerledes kunne have gjort, så gør det ondt at det er MIN krop der er skyld i hans død.

Blodproppen er opstået den onsdag han døde, så jeg har også en masse tanker om at han jo kunne have været reddet hvis jeg bare var gået i fødsel dagen før, eller hvis jeg nu bare havde mærket at der var noget galt 

MEN jeg vidste det jo ikke  Jeg kunne intet gøre, sygehuset kunne intet gøre 

Mit blodtryk faldt og steg jo igennem hele graviditeten, men de har kigget det igennem og det har ikke været højt nok til at det skulle være et tegn på noget alvorligt, og derfor kommer det både bag på dem og min JM, ja faktisk også mig selv, at det lige pludselig skulle ske.

Omkring PB bliver det, desværre, sat på pause lige nu  Jeg skal have taget nogle blodprøver som skal tages 3-6 måneder efter fødslen så de kan se om jeg har tendens til blodpropper, og derfor skal have medicin resten af livet, eller om det kun er under en graviditet. Hvis det er det sidste så skal jeg kun have blodfortyndende medicin under næste graviditet.

Ud over det så var Isaac fuldstændig sund og rask. Det er kun blodproppen der er skyld idet. Flot vægt, flot længde - gode gener fik vi af vide  

Så nu skal vi bare vente på at de kan tage blodprøver fra mig og så skal vi vente på svaret og så er vi igang med PB igen. Jeg har lidt mere mod på det nu, fordi jeg ved at der er en grund og jeg ved at det ikke kan ske igen.

Hvor er det dog uretfærdigt! har tænkt MEGET på jer i dag og jeg håber i er kommet nogenlunde igennem dagen

Kæmpe kæmpe kæmpe knus fra mig!

Åh altså 

Hvor er det godt, at l ikke skal gå og vente på det svar længere!

Jeg ved ikke helt om det er det svar du havde håbet på, men jeg håber det giver noget ro, i forhold til at de kan hjælpe jer og holde ekstra øje næste gang du bliver gravid, så det ikke sker igen...

Jeg ved det nok ikke hjælper en dyt, at jeg skriver dette, men det er ikke din skyld! Du har ingen indflydelse haft på, at der var en blodprop, du kunne desværre ikke have forudset det eller mærket det, for hvis du kunne, så havde du gjort det. Du er den bedste mor for isaac og han vil altid være i dit hjerte.

Jeg kan godt forstå, at det er hårdt at skulle stille jeres pb på standby, men forhåbentlig er det i en god sags tjeneste, så de ved præcis hvordan de skal passe godt på dig og jeres kommende barn, når du bliver gravid igen. Jeg ved det er en ringe trøst.

Jeg håber l kan finde lidt ro i alt det kaos, jeg kan forestille mig er blevet hvirvlet op igen.

Mange tanker og kram fra mig

tarkoflen skriver:

Hvor er det godt, at l ikke skal gå og vente på det svar længere!

Jeg ved ikke helt om det er det svar du havde håbet på, men jeg håber det giver noget ro, i forhold til at de kan hjælpe jer og holde ekstra øje næste gang du bliver gravid, så det ikke sker igen...

Jeg ved det nok ikke hjælper en dyt, at jeg skriver dette, men det er ikke din skyld! Du har ingen indflydelse haft på, at der var en blodprop, du kunne desværre ikke have forudset det eller mærket det, for hvis du kunne, så havde du gjort det. Du er den bedste mor for isaac og han vil altid være i dit hjerte.

Jeg kan godt forstå, at det er hårdt at skulle stille jeres pb på standby, men forhåbentlig er det i en god sags tjeneste, så de ved præcis hvordan de skal passe godt på dig og jeres kommende barn, når du bliver gravid igen. Jeg ved det er en ringe trøst.

Jeg håber l kan finde lidt ro i alt det kaos, jeg kan forestille mig er blevet hvirvlet op igen.

Mange tanker og kram fra mig

Det har givet en masse ro, også fordi vi ikke længere behøver spørge hvad og hvorfor, nu ved vi hvad der er sket, men som jeg skriver så er det bare svært for mig at det er min krop det er "skyld i det".

Men dette kan ikke ske igen, og det kan ikke ske en anden gang for jeg vil komme til flere skanninger og så vil jeg jo også få medicin under graviditeten.

Det var en mavepuster det med PB, men heller sætte det på standby, end at jeg om nogle år får blodpropper fordi det ikke lige blev tjekker ordenligt