Svar på obduktionen

til dig

gid vi kunne styre alt det vi ville her i verden. det kan vi desværre ikke, og du kunne heller ikke styre det som skete fordig og din dejlige lille dreng. hvor er det bare uretfærdig for dig.

                   stort kram Heidi

 

grinny skriver:

Så fik vi endelig svar og det som jeg et eller andet sted havde regnet med - var sandt.

Isaac døde pga. en enkelt (lorte irriterende) blodprop i navlesnoren 

Fuck det gjorde ondt at få sådan en besked. Selvom jeg godt ved at jeg ikke kunne forudse det og selvom jeg godt ved at jeg intet anerledes kunne have gjort, så gør det ondt at det er MIN krop der er skyld i hans død.

Blodproppen er opstået den onsdag han døde, så jeg har også en masse tanker om at han jo kunne have været reddet hvis jeg bare var gået i fødsel dagen før, eller hvis jeg nu bare havde mærket at der var noget galt 

MEN jeg vidste det jo ikke  Jeg kunne intet gøre, sygehuset kunne intet gøre 

Mit blodtryk faldt og steg jo igennem hele graviditeten, men de har kigget det igennem og det har ikke været højt nok til at det skulle være et tegn på noget alvorligt, og derfor kommer det både bag på dem og min JM, ja faktisk også mig selv, at det lige pludselig skulle ske.

Omkring PB bliver det, desværre, sat på pause lige nu  Jeg skal have taget nogle blodprøver som skal tages 3-6 måneder efter fødslen så de kan se om jeg har tendens til blodpropper, og derfor skal have medicin resten af livet, eller om det kun er under en graviditet. Hvis det er det sidste så skal jeg kun have blodfortyndende medicin under næste graviditet.

Ud over det så var Isaac fuldstændig sund og rask. Det er kun blodproppen der er skyld idet. Flot vægt, flot længde - gode gener fik vi af vide  

Så nu skal vi bare vente på at de kan tage blodprøver fra mig og så skal vi vente på svaret og så er vi igang med PB igen. Jeg har lidt mere mod på det nu, fordi jeg ved at der er en grund og jeg ved at det ikke kan ske igen.

Husk det er ikke din skyld! Det må du ikke gå rundt og tro! 

Tusind tanker til jer 

grinny skriver:

Ja det er min krop, og det skal og må jeg lære at acceptere, det tager nok bare lige lidt tid 

Ved ikke helt hvor lang tid det tager med de prøver, men kunne forstille mig at jeg først kan få taget dem om en måned ca., og så går der nok en 4-8 uger før jeg har svaret, så det passer meget godt med at det er samme tidspunkt jeg starter op på min arbejdsplads 

Det er bestemt ikke mærkeligt at det er svært og tager tid, det var bare et (måske lidt kluntet ) forsøg på at sige, at det ikke er din skyld, men at det er noget der var ude af din kontrol, og ikke noget du kunne have ændret på.

Ja ting tager jo desværre tid, men jeg håber du får en afslutning på det, og så håber jeg ikke du har tendens til blodpropper hele tiden, så du skal blive ved med at blive mindet om, at l mistede isaac!

åh kender så meget de følelser du går med, har/er også vred på min krop og mig selv over at vores lille pige døde.
Hun havde også en blodansamling i navlestrengen, og små blodpropper i moderkagen, så jeg har taget Fragmin (blodfortyndende) til uge 34 i denne graviditet.

Tanker og kram til dig

grinny skriver:

Så fik vi endelig svar og det som jeg et eller andet sted havde regnet med - var sandt.

Isaac døde pga. en enkelt (lorte irriterende) blodprop i navlesnoren 

Fuck det gjorde ondt at få sådan en besked. Selvom jeg godt ved at jeg ikke kunne forudse det og selvom jeg godt ved at jeg intet anerledes kunne have gjort, så gør det ondt at det er MIN krop der er skyld i hans død.

Blodproppen er opstået den onsdag han døde, så jeg har også en masse tanker om at han jo kunne have været reddet hvis jeg bare var gået i fødsel dagen før, eller hvis jeg nu bare havde mærket at der var noget galt 

MEN jeg vidste det jo ikke  Jeg kunne intet gøre, sygehuset kunne intet gøre 

Mit blodtryk faldt og steg jo igennem hele graviditeten, men de har kigget det igennem og det har ikke været højt nok til at det skulle være et tegn på noget alvorligt, og derfor kommer det både bag på dem og min JM, ja faktisk også mig selv, at det lige pludselig skulle ske.

Omkring PB bliver det, desværre, sat på pause lige nu  Jeg skal have taget nogle blodprøver som skal tages 3-6 måneder efter fødslen så de kan se om jeg har tendens til blodpropper, og derfor skal have medicin resten af livet, eller om det kun er under en graviditet. Hvis det er det sidste så skal jeg kun have blodfortyndende medicin under næste graviditet.

Ud over det så var Isaac fuldstændig sund og rask. Det er kun blodproppen der er skyld idet. Flot vægt, flot længde - gode gener fik vi af vide  

Så nu skal vi bare vente på at de kan tage blodprøver fra mig og så skal vi vente på svaret og så er vi igang med PB igen. Jeg har lidt mere mod på det nu, fordi jeg ved at der er en grund og jeg ved at det ikke kan ske igen.

Nej nej nej søde grinny jeg har ikke været online i noget tid og slet ik set hvad i har været igennem :-( du får min dybeste medfølelse herfra hvor er livet da uretfærdigt :-( kram!

Nej nej nej søde grinny jeg har ikke været online i noget tid og slet ik set hvad i har været igennem :-( du får min dybeste medfølelse herfra hvor er livet da uretfærdigt :-( kram!

Ja livet er rigtig uretfærdigt Man kæmper 3 år for at blive gravid og få dage før man skal have sin lille skrigende søn i sine arme dør han! Forstår stadig ikke hvorfor det lige skulle være os!

grinny skriver:

Ja livet er rigtig uretfærdigt Man kæmper 3 år for at blive gravid og få dage før man skal have sin lille skrigende søn i sine arme dør han! Forstår stadig ikke hvorfor det lige skulle være os!

Nej det gør jeg bestemt heller ikkesøde :-( det burde slet ik rramme noge puha :-(