virkelig bange

Ville ikke gå uden et at efterlade et
Og fortælle at jeg de første mange uger led af ligamentsmerter og rendte på toilettet konstant, håber inderligt for dig, at det er du mærker. Men kan sagtens forstå din frygt efter det du har været igennem.

Jeg har ikke mistet, men kun blødt en ganske lille smule i starten af graviditeten, men det gjorde, at jeg hver gang jeg tørrede mig var bange for, at der var blod på papiret... Og den frygt forsvandt desværre ikke for mig før Thea var født

Jeg forsøgte at trøste mig med, at det var fordi jeg så gerne ville være mor, og fordi det jo ikke ligefrem er så nemt at blive det...

Jeg håber inderligt at det er ligamentsmerter du mærker, dem havde jeg især de første 12 uger.

AnthonsMor skriver:

Hvis det kan berolige dig en smule kan jeg fortælle at det havde jeg indtil vi ramte omkring uge 12 mener jeg.. Sådan mens smerter agtigt men nogle gange kom der lige et "stød".. Stødene kom oftest når jeg lavede noget f.eks. løftede en smule på job.. (under 5 kg)

Her kom det da jeg lå ned... Efter at havde spist en burger  

Kan næsten ik undgå løft i mit job 

Lilje82 skriver:

Ville ikke gå uden et at efterlade et
Og fortælle at jeg de første mange uger led af ligamentsmerter og rendte på toilettet konstant, håber inderligt for dig, at det er du mærker. Men kan sagtens forstå din frygt efter det du har været igennem.

syntes bare ik jeg kan huske det fra min første graviditet... men der var alt jo også rosen rødt og ingen frygt... 

tarkoflen skriver:

Jeg har ikke mistet, men kun blødt en ganske lille smule i starten af graviditeten, men det gjorde, at jeg hver gang jeg tørrede mig var bange for, at der var blod på papiret... Og den frygt forsvandt desværre ikke for mig før Thea var født

Jeg forsøgte at trøste mig med, at det var fordi jeg så gerne ville være mor, og fordi det jo ikke ligefrem er så nemt at blive det...

Jeg håber inderligt at det er ligamentsmerter du mærker, dem havde jeg især de første 12 uger.

men er de lige så slemme anden gang?? 

Kay skriver:

Det er længe at gå og være bange

Ja, selvfølgelig var jeg en del lettet efter nf men tankerne kørte stadig rundt i hovedet fordi man hele tiden tænker det værste. Kunne også sagtens have skrevet noget andet, men så ville jeg lyve og det er jo ikk pænt ;-)

Det værste er at ligeså snart man har det mindste ondt i maven tænker man straks det værste, og for mit vedkommende var det et geled da jeg led meget af ligamentsmerte i starten af min 2. Graviditet(hvilket også gjorde at jeg var lidt mere afslappet denne gang(underligt nok )), men ved min første graviditet som endte i en sa fik jeg først ondt en times tid efter jeg blødte, desuden havde jeg ingen gener overhovedet, hvor anden graviditet hurtigt virkede anderledes våde med kvalme og ligamentsmerte, men aLligevel var bekymringerne der hele tiden. :-)

Men igen, det er nok en del af begyndelsen der viser man er klar til at blive mor, tror jeg :-)

Kay skriver:

men er de lige så slemme anden gang?? 

Jeg har kun Thea, så det kan jeg desværre ikke svare på

Kay skriver:

Tror det bliver bedre mandag når jeg har været til scanning

Ja det håber jeg 

Hvor langt er du henne der? Kan tydelig huske da vi så Carolina første gang i uge 6  en bedårende lille spunk 

Det er jo helt forståeligt.

Det er sindsygt hårdt. Har selv haft det sådan ved hver eneste graviditet og har været bange fra start til de kom til verden faktisk. Så kender til frygten men har da selv fået tre sunde børn og "kun" mistet en gang.

Det er en lang sej tid hvis man har det sådan men for de fleste lysner det desto længere man kommer i sin graviditet. Så kan man glæde sig over alle de milepæle man kommer forbi og det går jo som oftest som det skal, heldigvis.

Ønsker dig og baby alt det bedste og at du får en dejlig graviditet og kan nyde den så meget som muligt.

christina92 skriver:

Ja det håber jeg 

Hvor langt er du henne der? Kan tydelig huske da vi så Carolina første gang i uge 6  en bedårende lille spunk 

Det ved jeg ik... Det er en termins scanning da jeg blev gravid lige efter SA...