Hunde og graviditet

Er der nogle af jer der har oplevet forandring i jeres hunds opførsel efter I er blevet gravide??
Jeg har det som om vores ældste hund på 5 år passer på mig. Normalvis plejer vores hunde at være ude og kommer sjældent med ind i huset (min mand har allergi) men her på det sidste insisterer hun nærmest på at komme med mig ind- kan ikke åbne døren før hun er inde- og det plejer hun overhovedet ikke.  Når vi er ude at går holder hun sig også tæt på mig, hvor hun plejer at løbe rundt.
For et stykke tid siden havde vi besøg af nogle der havde en næsten nyfødt baby og vores hund veg ikke fra babyen side, så jeg glæder mig meget til at se hvordan hun reagere når vi får vores baby.

Malene 18+2

Kender ikke umiddelbart til det, men mine forældre havde engang en hund, som andre end os derhjemme ikke bare lige kunne komme i kontakt med, mens børn sagtens kunne gå hen til den, hive den i halen, sætte sig oven på den m.m. uden at den gav et kny fra sig.

Så jeg tror hunde mange gange kan fornemme forandringer hos personer som man måske ikke umiddelbart ville tro at de kunne.

Vores hund forandrede sig ikke før jeg kom hjem med Julie...

Vores hund er ikke anderledes end før jeg blev gravid, men er så utrolig spændt på hva hun så siger til den lille når vi kommer hjem fra sygehuset.

Min den store hund er også mere obs på mig... Men nu døjede jeg også med mange smerter her i første del af min gravidlitet, og der vadede han sammen med mig ude i haven flere gange om natten....

Igår fik jeg sådan en kaste op kvalme, så jeg gik en tur uden at fortælle min kæreste det, skulle bare væk.... Efter 5 min. kom hundene ind til ham i stuen og peb helt vildt sagde han... Det var fordi de ikke kunne finde mor

Vores hund er ikk anderledes  Nu er han os vokset op sammen med vores datter.. Så tror ikk det bliver et problem, når vi får den næste, da han er vant til små børn

Hej,

Vores lab Frida, er også begyndt at opføre sig lidt anderledes. Hun har altid været "mor-glad" men her den sidste måneds tid har hun ligget ved siden af min seng om natten (hun plejer at ligge nede ved fodenden på hendes egen pude.) Derudover var jeg ude for 2 gange i går, at hun stillede sig op og gøede fordi der kom nogen mennesker gående - Normalt skal hun lokkes til at give hals - så der må være noget med at hun passer ekstra på. Jeg glæder mig vildt til at se hvordan hun tager imod prinsessen - hun har altid været god til børn, men helt små bebser har jeg ikke set hende med før. - Så det blir' bare spændende.

Min hund er ikke anerledes end normalt, men tilgengæld er der en hingst, som jeg hjælper med at passe, som passer på mig, og bliver ved med at stå med hovedet op af mig og min mave, når jeg er der, og han er meget mere rolig nu, end han var før, når jeg skal passe ham. Det er lidt underligt, og det kan sagtens være fordi jeg jo opfører mig anerledes og mere forsigtigt end før, også ligger jeg nok lidt for meget i det. Men synes at det er sjovt og hyggeligt

Min bedste barnepige var min farmors hund.... den veg heller aldrig fra min side, og satte mig næsten før dens egne hvalpe, som den fik ca. samtidig med at jeg kom.... min farmor og farfar beholdte 1 af hendes hvalpe og den lærte aldrig at lege, for den fik ikke lov at være "vild" i nærheden af os unger, så blev den satme sat på plads af den gamle hund.

Men altså et par forskellige eksempler er at, hvis jeg kravlede ind under for eksempel køkkenbordet, hvor jeg kunne være svær at nå igen, så snuppede hun mig simpelthen i bleen, og hev mig ud igen, for at hun bedre kunne holde styr på mig....
og min mor har fortalt jeg engang sov i min lift, i farmor og farfars soveværelse, og hunden lå altid ved siden af liften, og kiggede til mig. Bare jeg rørte på mig eller blinkede med øjnene. En dag da jeg lå der og sov, blev hunden pludselig lidt mærkelig, og løb ind i stuen og gøede af min mor, og tilbage til værelset igen. sådan løb hun frem og tilbage et par gange, og min mor bestemte sig for at hun hellere lige måtte tjekke om der var noget i vejen. Da min mor kom ind til mig, lå jeg bare og smilte i liften, jeg græd ikke, eller møvede rundt eller noget, jeg lå bare og kiggede og smilte. Men hunden havde altså bestemt sig for at NU skulle jeg tages op....

Men ja det er vidst meget normalt, at dyr på en eller anden måde, ændrer sit syn på den gravide kvinde, og det nyfødte barn. Og det er helt normalt at de bliver sådan lidt overbeskyttende, vidst især hun-hunde, som jo fra naturens side er udstyret med et yderst veludviklet mor-gen, og beskytter-lyst.

Nu har jeg ikke selv hund, men da jeg var gravid var min kærestes forældres hund helt vild med mig
Sad vi og spiste, sad den ved siden af min stol, og hver gang jeg rejste mig fulgte den efter. Og sad jeg i sofaen skulle den altid op og ligge ved siden af mig, og helst i skødet af mig hvis den kunne komme til det. De havde en lille puddel. Det var faktisk lidt sødt Først troede jeg bare at det var fordi den var blevet glad for mig, men så snart jeg havde født var den ikke specielt interesseret i mig mere... lige indtil jeg blev gravid igen altså