Som overskriften siger er jeg sat i en stort dilemma...
Min kæreste fortalte igår aftes at hvis jeg vil have børn, må jeg finde en anden.. Hvilket for mig lyder som at han aldrig vil have børn.
Da vi mødte hinanden fortalte jeg ham at jeg ønskede børn, og at jeg aldrig ville have en abort igen, så han skulle vide at hvis jeg blev gravid ville jeg have barnet.
Vi skal nu snart flytte, og vi har sørget for at der var børneværelse. Han har givet for mig, mange hints.
Vist mig børnelegetøj, sagt at nu skal vi passe på når min p-sprøjte løber ud nu her, og begyndte så at grine og kysse mig.
Jeg nævnte det for ham igår, og han sagde at det jo blot var drilleri, ligesom jeg ind imellem drillede ham lidt.
Jeg føler bare slet ikke det var drilleri, noget af det. Han har sågar spurgt ind til de forskellige babyting i forhold økonomi.
Har grædt siden igår, efter at have grædt alene inde i stuen i 4 timer, kom han ind og spurgte hvorfor jeg "tudede sådan", ikke rart at blive spurgt sådan

sagde at det ikke var noget - for inderst inde måtte han da vide det, når jeg går direkte ind og græder. Han sagde sågar - ja, gå ind og græd.
Det ligner ham slet ikke, han plejer at være så sød og omsorgsfuld.
Nu er det så jeg føler jeg står i et dilemma. Jeg kan ikke forestille mig et liv uden børn, men samtidig elsker jeg min kæreste over alt på jorden, og kunne ikke forestille mig et liv uden ham..
Hvad gør jeg?
Føler mig helt ødelagt indvendig. Det ene øjeblik var børn på tale og det næste øjeblik er det aldrig?