Min kæreste eller børn?

Anonym skriver:



Tusind tak alle 3..

Vi har allerede snakket om børneværelset da vi så indlægget med børneværelser. Han følger ivrigt og medbestemmende med i det hele. Er bare SÅ skønt..

Håber også vi bliver gravide hurtigt.. smiler..
Overvejer lidt at gøre total meget ud af det og købe ægløsningstests, selvom jeg tydeligt kan se hvornår jeg har det, men ja, man kan jo blive befrugtet et par dage før.. Har også lavet ægløsningsskema så vi kan se hvornår der skal lidt ekstra aktion til.. griner..

Man bliver sq så tosset.. Vi har bare begge været så super glade idag.. og glæder os..

Anonym skriver:


Har grædt siden igår, efter at have grædt alene inde i stuen i 4 timer, kom han ind og spurgte hvorfor jeg "tudede sådan", ikke rart at blive spurgt sådan sagde at det ikke var noget - for inderst inde måtte han da vide det, når jeg går direkte ind og græder. Han sagde sågar - ja, gå ind og græd.

Det ligner ham slet ikke, han plejer at være så sød og omsorgsfuld.

Nu er det så jeg føler jeg står i et dilemma. Jeg kan ikke forestille mig et liv uden børn, men samtidig elsker jeg min kæreste over alt på jorden, og kunne ikke forestille mig et liv uden ham..

 Hvad gør jeg?

Føler mig helt ødelagt indvendig. Det ene øjeblik var børn på tale og det næste øjeblik er det aldrig?

Mænd kommer i helt andre støbninger end kvinder gør og du kan derfor ikke forvente, at han ved hvorfor du er ked af det.
Han spørger hvorfor du græder (han viser altså omsorg for dig) du siger, at det ikke er noget (du afviser hans omsorg) - hvorefter han nok bliver lidt småfornærmet og svarer "ja gå ind og græd".
Kvinder forstår ikke mænd og mænd forstår ikke kvinder!
Vi kvinder forventer ofte, at mændene skal kunne gætte sig frem til, hvad der er galt med os - og det er bare ikke fair overfor den anden part.
Du er nødt til, at kommunikere med din kæreste for, at komme til bunds i dette, du kan ikke bare forvente, at han ved hvad du tænker og føler.

Kommunikation...........

Knus Marcus Mor

Børn! Børn! Børn! Ja for mig er der INGEN tvivl! Jeg ville ALDRIG vælge en mand over mit moderskab, jeg skal have de børn jeg har behov for og hvis manden er den rigtige for mig, så vil han aldrig kunne drømme om at ta´ noget (for mig) så vigtigt fra mig.

Heldigvis har jeg såden en mand  Han sagde på et tidspunkt, at han ikke ville have flere børn, han er 37 og vi har fire børn i alt, jeg prøvede at sluge kamelen, men den var for stor.  Jeg elsker den mand over alt på jorden, men jeg elsker det barn jeg drømmer om at få mere, så jeg sagde til ham, at hvis han ville blive gammel med mig betød det, at han skulle have et barn mere for det var et kompromis der for mit vedkommende var for stort at begå.
Han ved hvor vigtigt mit moderskab er for mig og nu går han faktisk også selv og glæder sig til vi smider præventionen til oktober  ...Han har endda planlagt drømmebarnedåben!

Det er kun dig selv der ved hvor vigtigt det er for dig at få børn og hvis du vælger din kæreste lyder det til at du fravælger moderskabet, så tænk dig godt om

Anonym skriver:

Wooooooooo hehe total glade mig.. Kan slet ikke tro det...

Igår da han blev ved med at spørge mig hvorfor jeg gik og græd og var så ked af det, lagde vi os ind på sengen og snakkede det hele igennem jeg fortalte ham hvordan jeg virkelig havde det, hvor meget og alle de situationer jeg tænker hvordan det ville være at have barn med..

Han bad mig give ham en salgstale, og bagefter ville han så tænke over det.
Han spurgte om jeg ville elske med ham, og bagefter, sagde han at han syntes vi skal forsøge at få børn..

Får helt tårer i øjnene, er bare så lykkelig. Vi har været i Babysam for lige at hente et katalog for at se priser og hvad man kan leje der. Og han gik rundt og var meget interesseret i det hele

Han gør mig så lykkelig. Vi skal have vores ønskebarn (er dog ikke gravid nu, derer stadig en måned tilbage at min sprøjte fandt vi ud af tidligere)...

Han må virkelig elske mig.. og jeg elsker ham overalt på jorden...

  Tak til jer alle for jeres svar, i har været til stor hjælp

Jeg skriver lige igen da jeg ikke havde læst dette inden jeg skrev første gang.

KÆMPE stort tillykke!! Hvor er det dejligt at du får BÅDE manden og babyen

Annie Bjødstrup Larsen skriver:



Jeg skriver lige igen da jeg ikke havde læst dette inden jeg skrev første gang.

KÆMPE stort tillykke!! Hvor er det dejligt at du får BÅDE manden og babyen

 Tusind tak, er også bare sp lykkelig for det, forstår det slet ikke.. Smiler..
 Føler mig som den heldigste i hele verden hehe

forstår dig godt. sidste sommer stoppede jeg også med mine p-piller fordi mig og min kæreste havde planlagt at vi skulle prøve at få en lille en. så blev min kusine gravid og jeg blev ellevid men min kæreste fik kolde fødder og ville ikke rigtig nu alligevel. han synes ikke lige det passede nu, så jeg begyndte med mine p-piller igen. men nogle mdr efter kom han selv og sagde at han godt ville have børn. var mega bange for han skulle ombestemme sig igen, da jeg blev vildt ked af det første gang. men det gjorde han ikke og er nu gravid i 24 uge med en lille pige og min kæreste er ellevild og glæder sig meget. måske du skal give din kæreste lidt tid og lade være med at snakke for meget om børn, tror mænd har et lidt andet forhold til at skulle være forældre og måske det virker mere skræmmende for dem. er helt sikker på at en dag så kommer han også og vil have børn, bare giv det lidt tid. en ting er sikkert at hvis mænd føler sig presset til noget så går de lidt i stå og måske træder et par skridt tilbage....giv det noget tid. kæmpe knus 

livpultz skriver:

forstår dig godt. sidste sommer stoppede jeg også med mine p-piller fordi mig og min kæreste havde planlagt at vi skulle prøve at få en lille en. så blev min kusine gravid og jeg blev ellevid men min kæreste fik kolde fødder og ville ikke rigtig nu alligevel. han synes ikke lige det passede nu, så jeg begyndte med mine p-piller igen. men nogle mdr efter kom han selv og sagde at han godt ville have børn. var mega bange for han skulle ombestemme sig igen, da jeg blev vildt ked af det første gang. men det gjorde han ikke og er nu gravid i 24 uge med en lille pige og min kæreste er ellevild og glæder sig meget. måske du skal give din kæreste lidt tid og lade være med at snakke for meget om børn, tror mænd har et lidt andet forhold til at skulle være forældre og måske det virker mere skræmmende for dem. er helt sikker på at en dag så kommer han også og vil have børn, bare giv det lidt tid. en ting er sikkert at hvis mænd føler sig presset til noget så går de lidt i stå og måske træder et par skridt tilbage....giv det noget tid. kæmpe knus 

 Den dag er kommet, smiler.. Han vil gerne have børn, så vi forsøger nu ;D
 Nu snakker han næsten lige så meget om børn som jeg, og tænker meget over det / nævner et barn i mange sammenhæng... "når vi har den lille...."

 
 Men ja, er hårdt når de pludselig ikke vil.. Men hey, det gik og er super lykkelig for at have verdens dejligste kæreste der vil have børn med mig

  Dejligt at hører at din kæreste skiftede mening, held og lykke med graviditeten

Anonym skriver:

Som overskriften siger er jeg sat i en stort dilemma...

Min kæreste fortalte igår aftes at hvis jeg vil have børn, må jeg finde en anden.. Hvilket for mig lyder som at han aldrig vil have børn.

Da vi mødte hinanden fortalte jeg ham at jeg ønskede børn, og at jeg aldrig ville have en abort igen, så han skulle vide at hvis jeg blev gravid ville jeg have barnet.

Vi skal nu snart flytte, og vi har sørget for at der var børneværelse. Han har givet for mig, mange hints.
Vist mig børnelegetøj, sagt at nu skal vi passe på når min p-sprøjte løber ud nu her, og begyndte så at grine og kysse mig.
Jeg nævnte det for ham igår, og han sagde at det jo blot var drilleri, ligesom jeg ind imellem drillede ham lidt.
Jeg føler bare slet ikke det var drilleri, noget af det. Han har sågar spurgt ind til de forskellige babyting i forhold økonomi.

Har grædt siden igår, efter at have grædt alene inde i stuen i 4 timer, kom han ind og spurgte hvorfor jeg "tudede sådan", ikke rart at blive spurgt sådan sagde at det ikke var noget - for inderst inde måtte han da vide det, når jeg går direkte ind og græder. Han sagde sågar - ja, gå ind og græd.

Det ligner ham slet ikke, han plejer at være så sød og omsorgsfuld.

Nu er det så jeg føler jeg står i et dilemma. Jeg kan ikke forestille mig et liv uden børn, men samtidig elsker jeg min kæreste over alt på jorden, og kunne ikke forestille mig et liv uden ham..

 Hvad gør jeg?

Føler mig helt ødelagt indvendig. Det ene øjeblik var børn på tale og det næste øjeblik er det aldrig?

øv jeg synes at han er rigtig fej

Jeg ville aldrig kunne blive hos en der meldte ud at han IKKE ville ha' børn.....det ville være så modstridende til hvad jeg gerne selv vil her i livet....og IKKE en ting jeg ville gå på kompromis med Som nogle af de andre dejlige tøser skriver, så ved man aldrig om I 2 ville holde i længden og hvad så hvis du er kommet op i den alder hvor det bare ikke er let at blive mor?!!? Skal du så smide et af dine højeste ønsker (sådan lyder det i hvert i mine ører) ud i "skraldespanden"?!?! Nej det synes jeg virkelig ikke at du skal.....er ret sikker på at der er en anden skøn mand derude som rigtig gerne vil give dig nogle kærlighedsbørn som I kan nyde SAMMEN resten af livet 

Jeg har selv været sammen med 1 mand i 12 år og vi prøvede først at få børn inden for de sidste 2 år af forholdet, fordi han ikke rigtig ville....og det endte med at jeg gik fra ham...og heldigvis ikke nåede at få børn med ham, kan man jo så sige nu Det var selvfølgelig ikke KUN derfor at jeg gik....men tingene bliver bare ikke altid som man tror.....altså jeg mener jeg er fra København og bor lige pludselig på Mors og er gift med en indfødt morsingbo som jeg har den skønneste datter sammen med Det er i hvert fald ikke noget jeg nogensinde selv havde forestillet mig, ville ske!!!!!

Pyyha det var en lang en....men det jeg egentlig ville sige var bare at intet er forudbestemt og det er slet ikke sikkert at ham du har nu, er ham du sidder sammen med om 10 år...
pøj pøj med det.....

Diana... skriver:

Første et kæmpe knus her fra til dig   Den er svær det kan jeg godt forstå du synes, du må jo finde ud af hvor meget det betyder for dig at få børn el om du nøjes med ham? Eller tage chancen og vente og håbe på at han ombestemmer sig med tiden. 

Jeg selv ville ikke kunne være sammen med en mand der ikke ville have børn da det ALTID har været et stort ønske for mig at få børn. Men det jo os nemt nok og sige når man har et barn, men sådan havet jeg det os inden jeg fik børn. Men husk det jo mig der har det sådan.

Jeg synes du skal få snakket med ham rigtig og finde ud af om det for altid eller bare lige nu og finde ud af hvorfor han ikke vil have børn med dig når i så har haft den samtale jamen så må du sætte dig ned og tænke måske tage vær en dag så du alene og beslutte om du kan leve et liv uden børn og om du kan nøjes med ham. 

Mange tanker og knus til dig 

helt enig... jeg er selv gået fra en der ikke vlle det samme som mig (børn) nu har jeg fundet en anden som jeg er blevet gift med og veter mit barn nummer to.. så i mit tilfælde gjorde jeg det rigtige for mi barn/børn er det bedste der er sket mig.. men tror du inderst inde ved hva det rigtige er for jer.. jeg håber han ombestemmer sig så du ikke skal vælge..

LotteGabriella skriver:



øv jeg synes at han er rigtig fej

Jeg ville aldrig kunne blive hos en der meldte ud at han IKKE ville ha' børn.....det ville være så modstridende til hvad jeg gerne selv vil her i livet....og IKKE en ting jeg ville gå på kompromis med Som nogle af de andre dejlige tøser skriver, så ved man aldrig om I 2 ville holde i længden og hvad så hvis du er kommet op i den alder hvor det bare ikke er let at blive mor?!!? Skal du så smide et af dine højeste ønsker (sådan lyder det i hvert i mine ører) ud i "skraldespanden"?!?! Nej det synes jeg virkelig ikke at du skal.....er ret sikker på at der er en anden skøn mand derude som rigtig gerne vil give dig nogle kærlighedsbørn som I kan nyde SAMMEN resten af livet 

Jeg har selv været sammen med 1 mand i 12 år og vi prøvede først at få børn inden for de sidste 2 år af forholdet, fordi han ikke rigtig ville....og det endte med at jeg gik fra ham...og heldigvis ikke nåede at få børn med ham, kan man jo så sige nu Det var selvfølgelig ikke KUN derfor at jeg gik....men tingene bliver bare ikke altid som man tror.....altså jeg mener jeg er fra København og bor lige pludselig på Mors og er gift med en indfødt morsingbo som jeg har den skønneste datter sammen med Det er i hvert fald ikke noget jeg nogensinde selv havde forestillet mig, ville ske!!!!!

Pyyha det var en lang en....men det jeg egentlig ville sige var bare at intet er forudbestemt og det er slet ikke sikkert at ham du har nu, er ham du sidder sammen med om 10 år...
pøj pøj med det.....

 Tja, viste sig han blot havde brug for lidt tid, til at tænke over det at få børn, og de ting der fulgte med. Men han kom for en uge siden og sagde at han rigtig gerne vil forsøge at få børn med mig, smiler stort..

Så får både min dejlige kæreste og vores drømmebarn. Han snakker næsten mere om den kommende baby end jeg. Og det er tydelig at han glæder sig