det er hårdere...

KaKiChiMi skriver:

Hej Kay

Du har været i mine tanker rigtig mange gange. Hvordan har du det?

jeg håber du fik en god snak med lægen?

kram herfra

Tak hvor er du sød... Fik en god snak med lægen... Og fandt også nogle redskaber frem fra mit kursus i psykisk førstehjælp... 

Det har hjulpet mig en del at skrive mine følelser og tanker ned... 

Og har fået tilbudt en diætist med  erfaring i pcos kost :-) og det glæder jeg mig meget til...

Har jo været deltids sygemeldt og starter op igen mandag i mine gamle tider... Og det skal nok blive godt... Der ud over handler vi på nemlig for at give mere overskud til mig :-)

Kay skriver:

End jeg nogensinde havde regnet med... At miste en lille spire, selvom den ikke havde været der ret længe...

Jeg er så træt... Selvom det er over en uge siden jeg stoppede med at bløde...

Jeg var til lægen i går, blodprocent og infektionstal var rigtig fine...  Men jeg er så træt at jeg ikke kan holde mig vågen en hel arbejds dag...  

Og jeg er ked af det, ked af at vores drømme baby ikke kommer, ked af at min dumme krop ikke virker...

Og jeg er bange, bange for aldrig at blive gravid igen, på grund af min dumme krop og dumme PCOs... Bange for at min datter skal være enebarn... Bange for at min chefs tålmodighed slipper op... 

I går blev jeg deltids sygemeldt... Og det siger sig selv at min chef ikke syntes det var fedt... 

Både mig og min læge og nok især min mand er bange for at hvis jeg ikke får bearbejdet denne sorg ender jeg i en depression...

 

Jeg føler ikke jeg kan være i min krop... Føler den er klam dum og ulækker... Føler den har berøvet mig min glæde... Men den er jo mig... En del af mig... Den del folk ser og kan se... Og hvordan kan jeg leve videre med det? 

Det skal jeg jo se at finde ud af nu... 

En ting jeg ved... Det er at jeg orker ikke at høre flere statestikker... Eller historier om folk der blev gravide efterfølgende og hvor nemt det gik... For jeg har så sjældent æl at man faktisk ikke ved om jeg får det igen nogensinde...  

 

Dette indlæg er mest lavet for min skyld, for at komme af med mine tanker... Men hvis du har læst med helt her til... Så skal du ha tak 

Kay skriver:

Tak hvor er du sød... Fik en god snak med lægen... Og fandt også nogle redskaber frem fra mit kursus i psykisk førstehjælp... 

 

Det har hjulpet mig en del at skrive mine følelser og tanker ned... 

Og har fået tilbudt en diætist med  erfaring i pcos kost :-) og det glæder jeg mig meget til...

 

Har jo været deltids sygemeldt og starter op igen mandag i mine gamle tider... Og det skal nok blive godt... Der ud over handler vi på nemlig for at give mere overskud til mig :-)

Hvor er det godt du har nogle gode redskaber du kan trække på.

Fik du nogle timer hos en psykolog?

jeg kender fra mig selv at sidde med skyldfølelse over ikke at kunne holde på barnet, har du også det? Jeg synes selv det er den følelse der er sværest for mig at slippe. Hvordan er det for dig?

Det lyder også rigtig godt at I har fokus på at du skal have lidt ro. Er det både på arbejdet og hjemme du har mulighed for at få lidt ro?

og spændende med diætist...

KaKiChiMi skriver:

Hvor er det godt du har nogle gode redskaber du kan trække på.

Fik du nogle timer hos en psykolog?

jeg kender fra mig selv at sidde med skyldfølelse over ikke at kunne holde på barnet, har du også det? Jeg synes selv det er den følelse der er sværest for mig at slippe. Hvordan er det for dig?

Det lyder også rigtig godt at I har fokus på at du skal have lidt ro. Er det både på arbejdet og hjemme du har mulighed for at få lidt ro?

og spændende med diætist...

Ja mine kollegaer er meget lydhør for mig... 

Fik ikke psykolog timer... Bad heller ikke om det... Da jeg føler jeg har ret godt styr på det...

Men nej ikke sådan at jeg havde skyldfølelser... Mere at jeg var og er vred på min krop over at der var endnu en ting den ikke kunne finde ud af... At den ikke duer til noget... Og så frygten for aldrig at blive gravid igen...

Er i dag kommet så langt at jeg ikke sidder og tuder når jeg skriver det...

Kay skriver:

Ja mine kollegaer er meget lydhør for mig... 

Fik ikke psykolog timer... Bad heller ikke om det... Da jeg føler jeg har ret godt styr på det...

Men nej ikke sådan at jeg havde skyldfølelser... Mere at jeg var og er vred på min krop over at der var endnu en ting den ikke kunne finde ud af... At den ikke duer til noget... Og så frygten for aldrig at blive gravid igen...

 

Er i dag kommet så langt at jeg ikke sidder og tuder når jeg skriver det...

Det lyder rigtig godt med gode kollegaer og at tårerne ikke triller ned af kinderne når du skriver...

jeg ved godt det er svært men prøv om du kan tænke at det ikke er din krop der er skyld i aborten, men at det er barnet der ikke var levedygtigt. Og måske kan tilgiv din krop...? Det har i hvert fald hjulpet mig at tænke på den måde, håber det måske kan hjælpe lidt.

Jeg sidder også med rædslen om, om jeg overhovedet får en baby mere. men vi prøve at fokusere på at jeg dog trods alt blev gravid denne gang og så må jeg håbe det er med en lille spire der vil kæmpe for at blive.

kram fra mig

KaKiChiMi skriver:

Det lyder rigtig godt med gode kollegaer og at tårerne ikke triller ned af kinderne når du skriver...

jeg ved godt det er svært men prøv om du kan tænke at det ikke er din krop der er skyld i aborten, men at det er barnet der ikke var levedygtigt. Og måske kan tilgiv din krop...? Det har i hvert fald hjulpet mig at tænke på den måde, håber det måske kan hjælpe lidt.

Jeg sidder også med rædslen om, om jeg overhovedet får en baby mere. men vi prøve at fokusere på at jeg dog trods alt blev gravid denne gang og så må jeg håbe det er med en lille spire der vil kæmpe for at blive.

kram fra mig

 

 

Det er også blevet lidt bedre i forhold til min krop... Og tror det bliver bedre når jeg taber mig noget mere for så er chancerne jo også større... Og så føler jeg mig også mere tilpas i min krop...

Men ja det er lykkedes før så hvorfor ik igen... Det er bare svært at overbevise sig selv om på de dårlige dage...