bonusbørn = ingen børn selv

Prøv at give ham tid... Jeg havde samme holdning da jeg mødte min kæreste... Men nu er det pludselig blevet en drøm at få et fælles barn engang..

men hvor lang tid er fair at give?

og hvordan forholder jeg mig til eks-konen? har mødt hende 1 gang hvor vi bare hurtigt sagde hej..

den mindste sagde I lørdags at jeg gerne måtte komme hjem til hans mor og se deres lejlighed og lege med ham der også.. og deres lejlighed siger han hedder mit navn..

selvfølgelig skal jeg ikke tage derhjem og lege, men tænker at det må være svært som mor når hendes børn skal møde fars Nye kæreste... hvordan kommer jeg bedst ud af det?

 

beklager mine mange spørgsmål men er meget ny I det her med bonusbørn

har selv en stedmor som aldrig har kunne li mig så det er meget vigtig for mig at det ikke blir sådan med hans børn.. er så bange for at de skal føle at jeg tager deres far fra dem, derfor er det også altid ham der går over til mig og kisser mig eller holder om mig foran børnene - det ligger jeg aldrig selv op til

men hvor lang tid er fair at give?

og hvordan forholder jeg mig til eks-konen? har mødt hende 1 gang hvor vi bare hurtigt sagde hej..

den mindste sagde I lørdags at jeg gerne måtte komme hjem til hans mor og se deres lejlighed og lege med ham der også.. og deres lejlighed siger han hedder mit navn..

selvfølgelig skal jeg ikke tage derhjem og lege, men tænker at det må være svært som mor når hendes børn skal møde fars Nye kæreste... hvordan kommer jeg bedst ud af det?

 

beklager mine mange spørgsmål men er meget ny I det her med bonusbørn

har selv en stedmor som aldrig har kunne li mig så det er meget vigtig for mig at det ikke blir sådan med hans børn.. er så bange for at de skal føle at jeg tager deres far fra dem, derfor er det også altid ham der går over til mig og kisser mig eller holder om mig foran børnene - det ligger jeg aldrig selv op til

First of all.. VÆR DIG SELV! 

Om biomor kan lide dig eller ej kan DU ikke gøre andet ved end at være venlig og høflig, en god fingerregl er at du bare ikke skal rette på børnene når i står foran hende. Jeg har oplevet på egen krop at biomor bare har hadet mig på trods af jeg intet har gjort for at fornærme hende andet end at være god ved hendes datter og så at være kæreste med hendes eks.. Smil og sig hej når i mødes og hvis stemningen er til det så vurder om der skal snakkes mere, ellers lad farmand snakke

Til det med børnene, så skal du som ved det første bare være dig selv.. Du skal ikke være bange for at give din mand et kram eller et kys, så længe i ikke oversnaver hinanden foran børnene - generelt er det ikke noget man gør foran nogen som helst  

Det er svært for børn at forstå hvorfor mor og far ikke er sammen, og endnu sværre at forstå hvorfor fars nye kæreste ikke vil med hjem og lege ved mor Men det er bare en virkelighed som de skal lære at leve med.. Og afhængig af hvordan barnet reagere på ting så kan du i nogle tilfælde godt ende med at blive skydeskive for anklager om at du er den der gør at mor og far ikke er sammen længere.. (ikke noget der fra barnet er myntet direkte på dig, men simpelthen ren frustration over deres situation) Det er bare at tage det som det kommer og så snakke med dem om det der sker, og især hvis de begynder at give udtryk for at de føler du stjæler deres far. Det er vigtigt at give dem en tryghedsfølelse så de forstår at selvom du er der så har de stadig deres far, ham tager du ikke fra dem  

Tiden må du selv vurdere afhængig af hvor godt jeres forhold er, og hvor godt i kender hinanden.

anonym26 skriver:

men hvor lang tid er fair at give?

og hvordan forholder jeg mig til eks-konen? har mødt hende 1 gang hvor vi bare hurtigt sagde hej..

den mindste sagde I lørdags at jeg gerne måtte komme hjem til hans mor og se deres lejlighed og lege med ham der også.. og deres lejlighed siger han hedder mit navn..

selvfølgelig skal jeg ikke tage derhjem og lege, men tænker at det må være svært som mor når hendes børn skal møde fars Nye kæreste... hvordan kommer jeg bedst ud af det?

 

beklager mine mange spørgsmål men er meget ny I det her med bonusbørn

har selv en stedmor som aldrig har kunne li mig så det er meget vigtig for mig at det ikke blir sådan med hans børn.. er så bange for at de skal føle at jeg tager deres far fra dem, derfor er det også altid ham der går over til mig og kisser mig eller holder om mig foran børnene - det ligger jeg aldrig selv op til

Jeg vil sige at dét, at du tænker over siutationen allerede viser, at du er klar til at gøre en indsats.

Du kan jo ikke bestemme hvordan biomor kommer til at opføre sig, men så længe du er dig selv og "giver lidt plads" til hende også, tror jeg det er en god start. Hun skal jo trods alt se en anden kvinde være bonus-forældre og det må altså virkeligt være svært.

Hvordan har din kæreste det med eksen? Er forholdet godt nok til at I inviterer til middag eller lign. hvor man kan lære hinanden at kende og måske snakke forventninger? Så kan børnene også se, at hele situationen er okay, og moren kan se at du vil børnene det bedste uden at overtage mor-rollen.

Ingen siger, at man skal blive bedste venner men det er da til stor fordel for alle, hvis de voksne kan sammen.

Håber det hele løser sig på en god måde

Havde det på samme måde da jeg mødte min mand - han havde 2 børn på 6 og 8 år - og ønskede ikke flere. . Fortalte ham at fint nok, så kunne vi Være hyggevenner men ikke noget seriøst da jeg selv ønskede børn på et senere tidspunkt.. der er 9 år imellem os. Der gik ikke længe inden han kom og fortalte at et barn med mig måske ikke var det værste der kunne ske - og 11 måneder efter fødte jeg vores fælles barn og venter nu nummer 2.. Denne gang har han så sagt slut og det er okay med mig (selvom jeg snildt kunne klare2 mere) så giv ham lidt tid og hvis han blankt afviser så ville jeg i din situation ikke kunne leve uden mine egne børn og egne gener

nej tror desværre ikke at vi kan invitere til middag. har kun mødt hende kort 1 gang og de taler hvis ikke så godt sammen. selvfølgelig foran børnene er der intet, men ellers er kommunikationen ikke så god.

 

@ SjeBets ville du ha ændret mening hvis ikke du var blevet gravid ved et uheld?

 

 

Det her er nok et lidt alternativt indlæg og kan jo i og for sig sagtens skrive det, jeg gør, for jeg er jo selv blevet mor og har fået mit første og eneste barn med min eneste ene. Så jeg har prøvet kærligheden og glæden og alle de oplevelser af første gang ens lille barn gør noget.

Men jeg har jo også oplevet alle konflikterne, søvnløse nætter, lortebleer, sex som en by i Rusland. Og nu hvor han er større uanede konflikter, når han ikke får sin vilje med skrigeri og ting, der bliver kastet. 

Hm hvis jeg var dig og jeg virkelig som det lyder var dybt forelsket i manden, ville jeg prøve at se positivt på det. Du har fundet en mand som du virkelig elsker, han vil dig og i har det rigtigt godt sammen. Ovenikøbet har du fået hans to søde børn ind i dit liv, som du kan lave ting med, tage på skovtur i zoo og i svømmehallen. Alle de hyggelige ting, men fordi det er hveranden weekend slipper i for de besværlige ting, opdragelse, søvnløshed, skiftetøj til skole og børnehave. I kan have enormt meget kærestetid sammen og stadig have børn inde i jeres liv. Ved godt, at jeg måske tænker det lidt for lyserødt, men synes der er mange gode ting i det.

nej tror desværre ikke at vi kan invitere til middag. har kun mødt hende kort 1 gang og de taler hvis ikke så godt sammen. selvfølgelig foran børnene er der intet, men ellers er kommunikationen ikke så god.

 

@ SjeBets ville du ha ændret mening hvis ikke du var blevet gravid ved et uheld?

 

 

ærligt det ved jeg ikke, mine børn er så store at jeg troede jo faktisk at jeg var færdig med at få børn, ikke pga jeg var bange for han gik mere, men mere pga min alder( ikke jeg er old old gammel) og ja jeg har to så store børn. Og vi havde 4 tilsammen og nu 5, det er altså mange børn

Tanken om et fælles har da strejfet mig før, men ikke sådan at jeg hungret efter det har da været skruk i perioder, man aldrig mere end det gik hurtig over. Og det var aldrig en dealbreaker, fordi som sagt jeg har børn det ændre tingene lidt, det har du så ikke kan jeg forstå på det.

 

Ang eksen, det er ikke sikkert at det gør hende noget at hendes børn har fået en bonus mor, det gør ikke mig noget at mine børn har en, jeg er glad for at der er en kvinde i hjemmet faktisk, fordi at det gør at der oftest er lidt mere styr på tingene. jeg ved ikke hvordan min mands eks har det med mig, men ja jeg passer på dem som var det mine egne. 

behovet for at få børn, bliver ikke mindre af at man omgås andre folks børn (især ikke, hvis man synes de er vildt søde).

Jeg har nogle bonus-børn og egne børn (samme far), men jeg lagde også kortene på bordet på nærmest første date. Det har du også gjort.

Umiddelbart kan I jo godt blive ved med at være kærester, og måske ombestemmer han sig - I har jo ikk været sammen så længe endnu, og forelskelsen kører sikkert på højblus.

Tag diskussionen om et års tid

anonym26 skriver:

hej

 

jeg har lige brug for at få luftet mine tanker og høre om andre sidder I samme situation som mig, eller jeg kan få gode råd..

jeg har for 3 mdr. siden mødt en helt fantastisk fyr.. han er så god ved mig, sød, kærlig, hjælpsom.. stort set alt hvad man gerne vil ha af sin kæreste..

han har så 2 børn fra et tidligere ægteskab.. de er 3 og 5.

han vil ikke ha flere børn ! grunden han gav mig er at det er hårdt for børnene med skilsmisse og at han ikke kan rumme at ha børn med 2 forskellige..

nu er det jo bare at jeg nok gerne selv vil ha et barn på et tidspunkt - højst sandssynligt gerne med ham!

hans børn er rigtig glade for mig, når jeg er der sammen med dem er det ofte mig de går til eller leger med istedet for deres far.. og min kæreste er rigtig god til at tage sig tid til mig også selvom de er der.. han kisser mig, holder om mig og er meget opmærksom på mig selv når de ser det..

jeg er rigtig glad for min kæreste, og da også hans børn.. men... kan jeg leve uden ikke selv at få børn og kun ha hans hver anden weekend?

Jeg har selv fundet en mand med to børn 

jeg har dog et barn selv også 

 

men han fortalte også at han helst ikke ville have flere børn 

jeg er og har altid vist at jeg ville have flere hvilket jeg fortalte ham, jeg ku ik lade hver at få flere 

så vi lavede en aftale, to børn max vil han have mere 

 

måske du ku tale med din kæreste om det 

fortælle om dit ønske og evt aftale et barn kun sådan at du stadig får oplevelsen af at være mor