bonusbørn = ingen børn selv

hej

 

jeg har lige brug for at få luftet mine tanker og høre om andre sidder I samme situation som mig, eller jeg kan få gode råd..

jeg har for 3 mdr. siden mødt en helt fantastisk fyr.. han er så god ved mig, sød, kærlig, hjælpsom.. stort set alt hvad man gerne vil ha af sin kæreste..

han har så 2 børn fra et tidligere ægteskab.. de er 3 og 5.

han vil ikke ha flere børn ! grunden han gav mig er at det er hårdt for børnene med skilsmisse og at han ikke kan rumme at ha børn med 2 forskellige..

nu er det jo bare at jeg nok gerne selv vil ha et barn på et tidspunkt - højst sandssynligt gerne med ham!

hans børn er rigtig glade for mig, når jeg er der sammen med dem er det ofte mig de går til eller leger med istedet for deres far.. og min kæreste er rigtig god til at tage sig tid til mig også selvom de er der.. han kisser mig, holder om mig og er meget opmærksom på mig selv når de ser det..

jeg er rigtig glad for min kæreste, og da også hans børn.. men... kan jeg leve uden ikke selv at få børn og kun ha hans hver anden weekend?

anonym26 skriver:

hej

 

jeg har lige brug for at få luftet mine tanker og høre om andre sidder I samme situation som mig, eller jeg kan få gode råd..

jeg har for 3 mdr. siden mødt en helt fantastisk fyr.. han er så god ved mig, sød, kærlig, hjælpsom.. stort set alt hvad man gerne vil ha af sin kæreste..

han har så 2 børn fra et tidligere ægteskab.. de er 3 og 5.

han vil ikke ha flere børn ! grunden han gav mig er at det er hårdt for børnene med skilsmisse og at han ikke kan rumme at ha børn med 2 forskellige..

nu er det jo bare at jeg nok gerne selv vil ha et barn på et tidspunkt - højst sandssynligt gerne med ham!

hans børn er rigtig glade for mig, når jeg er der sammen med dem er det ofte mig de går til eller leger med istedet for deres far.. og min kæreste er rigtig god til at tage sig tid til mig også selvom de er der.. han kisser mig, holder om mig og er meget opmærksom på mig selv når de ser det..

jeg er rigtig glad for min kæreste, og da også hans børn.. men... kan jeg leve uden ikke selv at få børn og kun ha hans hver anden weekend?

udfra dit indlæg så nej. I længden vil du nok få et større og større ønske om at være mor... 

 

anonym26 skriver:

hej

 

jeg har lige brug for at få luftet mine tanker og høre om andre sidder I samme situation som mig, eller jeg kan få gode råd..

jeg har for 3 mdr. siden mødt en helt fantastisk fyr.. han er så god ved mig, sød, kærlig, hjælpsom.. stort set alt hvad man gerne vil ha af sin kæreste..

han har så 2 børn fra et tidligere ægteskab.. de er 3 og 5.

han vil ikke ha flere børn ! grunden han gav mig er at det er hårdt for børnene med skilsmisse og at han ikke kan rumme at ha børn med 2 forskellige..

nu er det jo bare at jeg nok gerne selv vil ha et barn på et tidspunkt - højst sandssynligt gerne med ham!

hans børn er rigtig glade for mig, når jeg er der sammen med dem er det ofte mig de går til eller leger med istedet for deres far.. og min kæreste er rigtig god til at tage sig tid til mig også selvom de er der.. han kisser mig, holder om mig og er meget opmærksom på mig selv når de ser det..

jeg er rigtig glad for min kæreste, og da også hans børn.. men... kan jeg leve uden ikke selv at få børn og kun ha hans hver anden weekend?

Det kan du sandsynligvis ikke, nej, men det er jo kun dig selv der kan svare på det spørgsmål. Jeg vil dog råde dig til at finde svaret relativt hurtigt, i stedet for at "spilde" flere år af dit liv på en mand der ikke ønsker børn, og derefter skulle ud i et ulykkeligt brud. 

Jeg ville give det en deadline. Om du skal fortælle ham om denne deadline eller ej, ved jeg ikke. I har kun været sammen i 3 mdr., så det er stadig meget tidligt i forholdet. Jeg ville nok give ham lidt luft og lade emnet ligge i lidt tid. Men f.eks sig til dig selv - hvis han stadig ikke vil have børn når vi har været sammen i et år, så går jeg fra ham.

Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, og det spiller jo også en rolle... Hvis du er 21, har du tid nok til at give forholdet en chance og se om ikke han ændrer mening hen ad vejen. Hvis du er 31, skal du nok snart tage en beslutning.

jeg er 26 og han er 27 (snart 28)..

tænker at jeg vil give det lidt tid og så se, men er bange for at hvis jeg blir ved ham så blir jeg FOR glad for ham og kommer til at lave undskyldinger for at blive ved ham..

er rigtig glad for ham og håber inderligt at han ændre mening ! håber at han gerne vil ha et barn med mig en dag så vi kan blive en familie..

anonym26 skriver:

hej

 

jeg har lige brug for at få luftet mine tanker og høre om andre sidder I samme situation som mig, eller jeg kan få gode råd..

jeg har for 3 mdr. siden mødt en helt fantastisk fyr.. han er så god ved mig, sød, kærlig, hjælpsom.. stort set alt hvad man gerne vil ha af sin kæreste..

han har så 2 børn fra et tidligere ægteskab.. de er 3 og 5.

han vil ikke ha flere børn ! grunden han gav mig er at det er hårdt for børnene med skilsmisse og at han ikke kan rumme at ha børn med 2 forskellige..

nu er det jo bare at jeg nok gerne selv vil ha et barn på et tidspunkt - højst sandssynligt gerne med ham!

hans børn er rigtig glade for mig, når jeg er der sammen med dem er det ofte mig de går til eller leger med istedet for deres far.. og min kæreste er rigtig god til at tage sig tid til mig også selvom de er der.. han kisser mig, holder om mig og er meget opmærksom på mig selv når de ser det..

jeg er rigtig glad for min kæreste, og da også hans børn.. men... kan jeg leve uden ikke selv at få børn og kun ha hans hver anden weekend?

Svaret er nej, det kan du ikke, når du har ønsket om at få børn.
Men I har kun kendt hinanden i meget kort tid, så du må afgøre, om du tør investere nogle år i ham med håbet om, at han bestemmer sig - ellers skal det bare ikke være jer.

anonym26 skriver:

hej

 

jeg har lige brug for at få luftet mine tanker og høre om andre sidder I samme situation som mig, eller jeg kan få gode råd..

jeg har for 3 mdr. siden mødt en helt fantastisk fyr.. han er så god ved mig, sød, kærlig, hjælpsom.. stort set alt hvad man gerne vil ha af sin kæreste..

han har så 2 børn fra et tidligere ægteskab.. de er 3 og 5.

han vil ikke ha flere børn ! grunden han gav mig er at det er hårdt for børnene med skilsmisse og at han ikke kan rumme at ha børn med 2 forskellige..

nu er det jo bare at jeg nok gerne selv vil ha et barn på et tidspunkt - højst sandssynligt gerne med ham!

hans børn er rigtig glade for mig, når jeg er der sammen med dem er det ofte mig de går til eller leger med istedet for deres far.. og min kæreste er rigtig god til at tage sig tid til mig også selvom de er der.. han kisser mig, holder om mig og er meget opmærksom på mig selv når de ser det..

jeg er rigtig glad for min kæreste, og da også hans børn.. men... kan jeg leve uden ikke selv at få børn og kun ha hans hver anden weekend?

Hej :-)

jeg er selv bonusmor til 3 skønne unger. Da jeg mødte min mand var jeg 23 han 36 og steriliseret. I løbet af de første par måneder faldt snakken og på fælles børn.. Han ville ikke have flere.. Lidt af samme årsager som du nævner. Jeg var overvældet af de 3 han havde og vidste ikke lige hvad jeg selv syntes. Forholdet udviklede sig men da der var gået 3 års tid kunne jeg godt mærke at mit ønske om at få mit eget barn blev større og større. Jeg fortalte ham om mit ønske men han kunne vist ikke helt forholde sig til det - han er jo også steriliseret så mente at det var helt umuligt. Der gik yderligere 6 måneder så gik jeg fra ham. Ikke KUN pga børneproblematikken men det var en stor del af det. Vi snakkede ikke sammen i ca 4 måneder men en dag fik jeg en SMS om jeg havde mulighed for at mødes og snakke. Det viste sig at han i de 4 måneder havde været i kontakt med flere læger for at finde ud af hvad muligheder der var. Han havde tænkt meget over de ting jeg havde sagt i forbindelse med bruddet og var kommet frem til at vi selvfølgelig også skulle være forældre sammen. Det er 3 år siden. I dag er vi gift og går og venter på svar på vores første ICSI forsøg. 

Det jeg prøver at sige er, giv det tid.. Måske han synes tanken om flere børn er skræmmende fordi det hele er så nyt. Måske han om et par år ikke kan se sig selv uden dig og jeres fælles familie.. Det kan også være det aldrig sker.. men så kan du på det tidspunkt vælge om han eller et barn er det vigtigste i dit liv. Jeg valgte barnet, var så heldig at få manden med i købet. 

alt mulig held og lykke din vej. Håber du bliver lykkelig lige meget hvilken beslutning du tager. Knus

anonym26 skriver:

hej

 

jeg har lige brug for at få luftet mine tanker og høre om andre sidder I samme situation som mig, eller jeg kan få gode råd..

jeg har for 3 mdr. siden mødt en helt fantastisk fyr.. han er så god ved mig, sød, kærlig, hjælpsom.. stort set alt hvad man gerne vil ha af sin kæreste..

han har så 2 børn fra et tidligere ægteskab.. de er 3 og 5.

han vil ikke ha flere børn ! grunden han gav mig er at det er hårdt for børnene med skilsmisse og at han ikke kan rumme at ha børn med 2 forskellige..

nu er det jo bare at jeg nok gerne selv vil ha et barn på et tidspunkt - højst sandssynligt gerne med ham!

hans børn er rigtig glade for mig, når jeg er der sammen med dem er det ofte mig de går til eller leger med istedet for deres far.. og min kæreste er rigtig god til at tage sig tid til mig også selvom de er der.. han kisser mig, holder om mig og er meget opmærksom på mig selv når de ser det..

jeg er rigtig glad for min kæreste, og da også hans børn.. men... kan jeg leve uden ikke selv at få børn og kun ha hans hver anden weekend?

Jeg tror desværre ikke du vil kunne leve med det, hvis du allerede nu tænker at du godt kunne tænke dig dit eget. Selv ville jeg aldrig kunne leve med en mad, som ikke ønskede børn/flere børn.

Det er bare det største i livet. Men det kan jo være han ændre mening, når i har været sammen i noget længere tid, det ved man jo aldrig, men det er jo lige så sandsynligt han aldrig ændre mening. Syntes også det er flot af ham han melder det ud nu, så har du selv valget.

jeg vil give det lidt tid, folk kan godt ændre mening, ikke jeg siger han gør,

Da jeg mødte min mand var jeg lige blevet 30 og jeg har to børn fra tidligere forhold, han har også to børn fra tidligere forhold og vi skulle så bestemt ikke have børn sammen, og det var fra os begge den kom. Jeg orkede det ikke hvis nu at det ikke holdte, og jeg så endte med 3 børn alene, og han ville ikke fordi tanken om det ikke holdte og igen skulle undvære sine børn fuldtid, det kunne han ikke med.

nå men tiden gik og da vi havde været sammen i knap 4 år, ja blev jeg gravid, ikke planlagt på nogen måder overhovedet, altså min den yngste bliver 9 lige om lidt, og jeg gik længe og tænke om det var noget jeg ville og han gik længe. Men nu har vi en lækker lille tøs på 5 uger, jeg tror på at vi nok skal holde. Nu skal vi så bare ud og have et større hus med alle de unger

Men det jeg vil frem til er at det er en stor ting at sige at man vil efter 3 mdr. for ham og hvis han frygter endnu et brud i fremtiden, sådan som jeg og min "nye" mand gjorde, så siger man jo ikke " Jow da lad os lave nogle unger" ....

det er jo lige præcis fordi han er bange for at vi går fra hinanden og han så står alene med 3 børn, som han stort set aldrig ser.

jeg kan godt følge ham, men håber inderligt at han ændre mening..

han arbejder pt I norge og er kun hjemme når han har sine børn - hvilket er MEGET hårdt for mig.. de er super glade for mig og det er hyggelig når jeg er der, men føler hele tiden at jeg "I vejen", selvom det kun er mig selv der har den opfattelse.

anyway nu har han lige ringet at han er på vej hjem fordi han savner mig og ikke vil miste mig (han ved godt jeg har svært ved det) så vi får lidt alenetid sammen.. det er fanme da sødt ! :-)

anonym26 skriver:

hej

 

jeg har lige brug for at få luftet mine tanker og høre om andre sidder I samme situation som mig, eller jeg kan få gode råd..

jeg har for 3 mdr. siden mødt en helt fantastisk fyr.. han er så god ved mig, sød, kærlig, hjælpsom.. stort set alt hvad man gerne vil ha af sin kæreste..

han har så 2 børn fra et tidligere ægteskab.. de er 3 og 5.

han vil ikke ha flere børn ! grunden han gav mig er at det er hårdt for børnene med skilsmisse og at han ikke kan rumme at ha børn med 2 forskellige..

nu er det jo bare at jeg nok gerne selv vil ha et barn på et tidspunkt - højst sandssynligt gerne med ham!

hans børn er rigtig glade for mig, når jeg er der sammen med dem er det ofte mig de går til eller leger med istedet for deres far.. og min kæreste er rigtig god til at tage sig tid til mig også selvom de er der.. han kisser mig, holder om mig og er meget opmærksom på mig selv når de ser det..

jeg er rigtig glad for min kæreste, og da også hans børn.. men... kan jeg leve uden ikke selv at få børn og kun ha hans hver anden weekend?

Hvis du har bare et minimalt ønske om at blive mor så tror jeg ikke du vil kunne leve med det, du vil måske kunne tvinge dig selv til at leve sådan men måske blive rigtig ked af det og det er måske noget der vil kunne gå ud over børnene på et tidspunkt hvis du på et tidspunkt kommer til at føle dig magtesløs og måske vil kunne give hele situationen skylden for at du ikke kan få børn.. 

Jeg er selv bonusmor til en fantastisk pige på 6, som jeg hurtigt faldt i hak med og som jeg i dag elsker rigtig højt som var hun min egen, men jeg var allerede ekstremt skruk efter 4-5 måneder sammen med min kæreste Og vi havde været sammen knapt 1½ år før jeg og kæresten blev enige om at jeg smed prævention. Jeg har sagt fra starten at jeg ville ikke kunne leve i et forhold med børn hvis jeg ikke selv måtte få nogen sammen med manden jeg elsker og det accepterede han og var forstående overfor - han ville heldigvis også gerne have nogle flere

Så hvis du er i tvivl vil jeg råde dig til at sætte dig ned og snakke med din kæreste om dine tanker om fremtiden, gør det klart at det selvfølgelig ikke behøver at være lige nu og her (hvis du når frem til at du gerne vil have børn), men at du måske ikke kan leve livet uden at få dine egne børn, for det er hårdt at være bonusmor det skal der ikke ligges skjul på, og selvom du måske kan få en forælder følelse for børnene så vil de aldrig være dine og de vil altid kun have 1 mor og det er ikke dig, hvis man skal sige det hårdt.. Og der vil være mange ting som vil kunne være frustrerende som de bliver ældre fordi der er flere ting du måske ikke vil kunne få så meget at sige i fordi det ikke er dine børn

Du er velkommen til at skrive hvis du har lyst