Angst under fødsel?

Happiness skriver:

Vi er i tvilv om jeg fik en allergisk reaktion på epiduralblokaden, eller om jeg rent faktisk fik et panik angst anfald. 

Jeg havde ikke oplevet at få angstanfald før. Men følte at jeg skulle dø, kunne ikke få verjet og mit blodtryk steg, hvilket stressede min søn i maven. 

Fik efterfølgende en efterfødselsdepression, som først blev behandlet 1 år efter den reelt opstod. Her begyndte jeg også at få stress og panik angst. Og synes det minder meget om det jeg oplevede under fødslen! Det er ikke 100, men vi har en meget stærk mistanke.

Denne graviditte er jeg tilknyttet speciel JM, får ekstra lang tid til konsultationer (eller det BURDE jeg, men realtiteten er desværre en anden, da jeg har en JM der vist er lidt træt af sit job!)

Men vær åben omkring det. Jeg går også til psykoterapi på hospitalets psykiatriske afdelling, for at prøve at forhindre at jeg skal få angst anfald igen. jeg fik medicin for mine anfald før jeg blev gravid, men den har jeg valgt at stoppe med. Men det er muligt at tgae den, hvis det skulle blive slemt.

Jeg er begyndt at mærke angsten komme igen, og har overvejet at forhøre mig om muligheden for ks. Men har som dig også en angst herfor. Og tror måske den angst er større end for at føde selv. Så tror måske jeg vil høre om muligheden for at blive sat i gang, så jeg ved hvornår det skal ske, og på den måde føler en vis kontrol...

Du må gerne skrive til mig privat hvis det er. Jeg er 34+3 idag, så har også omtrend 6 uger til fødslen.

 

Tak for dit svar :-)
Puha ja, den er svær så. Jeg har hørt om en anden, som også blev rigtig dårlig af epiduralen og bestemt ikke vil have den igen.
Jeg har en meget ambivalent følelse mht at føde normalt eller få kejsersnit, for jeg tror umiddelbart at jeg vil have rigtig godt af oplevelsen, netop at kunne sige til mig selv bagefter at jeg gjorde det sq. Men samtidig er frygten der selvfølgelig også! Og det er den også ved kejsersnit - også fordi der er så mange ulemper omkring at få kejsersnit :/
Så er vi jo lige langt henne - jeg er 34+4 i dag :-)

Annette A skriver:

Ja det er rigtig ubehageligt at lide af panikangst og kan godt forstå dine tanker. Har du sagt det til din jordemoder så hun evt kan hjælpe dig bedst mulig,t så det måske kan gøre dig lidt tryggere?

Nej, jeg regner med at tage snakken med hende i næste uge når jeg skal derop igen :-) det er også en af de ting jeg har haft svært ved, netop at der går så lang tid imellem jordmoder besøgende, så man når at tænke en masse dumme tanker inden man kommer til jm igen :s :-)

Lykke:) skriver:

Uh ja okay. Der havde jeg det totalt modsat! Følte der var styr på alt under kejsersnittet

Ja okay, så havde jeg klart også valgt at få et kejsersnit ! :-) men jeg er samtidig super stædig og vil rigtig gerne vise mig selv og omverdenen at jeg sq også kan ! :b hehe. Jeg er sq lidt underlig ;-)

Jeg har lidt af angst i mange år, men der er ikke rigtig gjort noget ved det. Jeg have en ærgerlig graviditet, i det at jeg prøvede at leve op til andres forventninger, hvilket gjorde at jeg lukkede mine følelser helt inde. Et par uger før jeg skulle føde besluttede jeg mig for at det ville jeg ikke. Nægte det, for alt ville jo ændre sig og jeg var lige pludselig ikke klar.
Men sjovt nok var det ikke op til mig

Jeg valgte at stole 100% på JM, og hun fik mig i gennem det hele. Mine veer startede lørdag og Max kom ud tirsdag nat kl. Lidt over midnat!
Det var et meget langt forløb, men min krop vidste helt hvad den skulle. Jeg fik ikke nogen smertestillende da jeg er mega bange for nåle, men til gengæld fik jeg lattergas. Det var et hit. Min mor var med uden hele forløbet, og det gjorde mig rigtig tryk, for jeg vidste at hun var klar i hovedet og passe på at der ikke skete mig noget.

Jeg ved du kan. Men vær ærlig. JM er der for at hjælpe og guide dig, og de har prøvet det meste.

Hilsen Julie

SD21 skriver:

Ja okay, så havde jeg klart også valgt at få et kejsersnit ! :-) men jeg er samtidig super stædig og vil rigtig gerne vise mig selv og omverdenen at jeg sq også kan ! :b hehe. Jeg er sq lidt underlig ;-)

Kan sagtens følge dig! Håber jeg får mod på det ved nr. 2 (hvis sådan en kommer )

Happiness skriver:

Vi er i tvilv om jeg fik en allergisk reaktion på epiduralblokaden, eller om jeg rent faktisk fik et panik angst anfald. 

Jeg havde ikke oplevet at få angstanfald før. Men følte at jeg skulle dø, kunne ikke få verjet og mit blodtryk steg, hvilket stressede min søn i maven. 

Fik efterfølgende en efterfødselsdepression, som først blev behandlet 1 år efter den reelt opstod. Her begyndte jeg også at få stress og panik angst. Og synes det minder meget om det jeg oplevede under fødslen! Det er ikke 100, men vi har en meget stærk mistanke.

Denne graviditte er jeg tilknyttet speciel JM, får ekstra lang tid til konsultationer (eller det BURDE jeg, men realtiteten er desværre en anden, da jeg har en JM der vist er lidt træt af sit job!)

Men vær åben omkring det. Jeg går også til psykoterapi på hospitalets psykiatriske afdelling, for at prøve at forhindre at jeg skal få angst anfald igen. jeg fik medicin for mine anfald før jeg blev gravid, men den har jeg valgt at stoppe med. Men det er muligt at tgae den, hvis det skulle blive slemt.

Jeg er begyndt at mærke angsten komme igen, og har overvejet at forhøre mig om muligheden for ks. Men har som dig også en angst herfor. Og tror måske den angst er større end for at føde selv. Så tror måske jeg vil høre om muligheden for at blive sat i gang, så jeg ved hvornår det skal ske, og på den måde føler en vis kontrol...

Du må gerne skrive til mig privat hvis det er. Jeg er 34+3 idag, så har også omtrend 6 uger til fødslen.

 

Jeg vil lige sige at du har ret til at bede om en anden jordemoder, og det lyder næsten til at det ville være godt for dig at få en der tager sit arbejde lidt mere seriøst.

modesty skriver:

Jeg vil lige sige at du har ret til at bede om en anden jordemoder, og det lyder næsten til at det ville være godt for dig at få en der tager sit arbejde lidt mere seriøst.

Jeg ved det godt. Og vi har også snakket om det, men er så tæt på termin at jeg holder ud. Er lidt konfliktsky, og der er ikke så mange jordemødre tilknyttet "Tidlig indsats" teamet, som jeg er tilknyttet. Så vil under alle omstændigheder støde ind i hende.

 Men håber inderligt ikke at hun er på job når jeg skal føde. Men ellers ved jeg af erfaring, at der er jeg bestemt ikke konfliktsky. Så der skal jeg nok kunne vælge hende fra. 

Men jeg fortryder at jeg ikke fulgte min første mavefornemmelse, for det var allerede ved 1. møde at hun virkede ligeglad og overfladisk. Tænkte lidt at jeg ville give det en chance. 

Lucipher skriver:

Jeg har lidt af angst i mange år, men der er ikke rigtig gjort noget ved det. Jeg have en ærgerlig graviditet, i det at jeg prøvede at leve op til andres forventninger, hvilket gjorde at jeg lukkede mine følelser helt inde. Et par uger før jeg skulle føde besluttede jeg mig for at det ville jeg ikke. Nægte det, for alt ville jo ændre sig og jeg var lige pludselig ikke klar.
Men sjovt nok var det ikke op til mig

Jeg valgte at stole 100% på JM, og hun fik mig i gennem det hele. Mine veer startede lørdag og Max kom ud tirsdag nat kl. Lidt over midnat!
Det var et meget langt forløb, men min krop vidste helt hvad den skulle. Jeg fik ikke nogen smertestillende da jeg er mega bange for nåle, men til gengæld fik jeg lattergas. Det var et hit. Min mor var med uden hele forløbet, og det gjorde mig rigtig tryk, for jeg vidste at hun var klar i hovedet og passe på at der ikke skete mig noget.

Jeg ved du kan. Men vær ærlig. JM er der for at hjælpe og guide dig, og de har prøvet det meste.

Hilsen Julie

Sikke et dejligt indlæg at læse! Tusind tak, for at du delte din historie med mig, det lettede faktisk lige en sten fra mit hjerte :-) hvor er det fedt at du tog kampen op og gennemførte med så god stil, hvis man kan sige det sådan :-)
Jeg skal helt sikkert have talt med min jordmoder om det og have skrevet ned at jeg er bange for fødslen, så de ved hvordan jeg har det ! :-)
Og hvor er du sej !!

Lykke:) skriver:

Kan sagtens følge dig! Håber jeg får mod på det ved nr. 2 (hvis sådan en kommer )

Hehe ja, men samtidig synes jeg også helt klart man skal vælge det man er mest tryg ved ! :-) og der er vi jo allesammen forskellige, men jeg tror klart man får det bedste forløb ved at vælge hvad der føles bedst for en selv :-)

Jeg er på førtidspension pga angst, men min fødsel havde jeg fuldstændig kontrol over