Gaver til venindernes børn!

Yurie skriver:

Selv tak. Jeg elsker også og købe gaver, men jeg lære at beherske mig..

Det er et problem ikke at kunne sige nej, men jeg tror at de udnytter det,fordi de ved at de kan.
Næste gang de ringer, lad manden tag den, for han kan sige nej.. og så bukker du ikke under.

Det er dejligt at du vil passe børnene, men det skal ikke gå udover jeres eget privat liv, og det er de nød til at finde ud af, ellers vil det aldre ændre sig.

Sikkert også derfor at de ikke tager det så tungt med at de "glemmer" gaverne, fordi de ikke tror at du vil sige noget(ikke kan blive sure på dem), så de er ligeglade.. Og helt ærligt, så lyder det ikke som gode veninder.

må jeg også lære, selvom det er svært.. vil jo kun dem det godt 

det var en god ide.. jeg lader ham overtage telefonen og siger jeg lige skal ordne vasketøj hvis de kommer ind på pasning næste gang, for han finder sig ikke i noget og som du siger, siger han også nej 

føler også jeg bliver udnyttet.. jeg kan kun bruges til pasning og jeg er god med gaver, men mine børn er ligegyldige og mit privatliv er fuldstændig ligemeget  men jeg har kendt dem så længe at de er så tætte.. men tror du har ret, har svært ved at blive sur på folk, især dem jeg kender 

Anonym skriver:

jeg skriver som anonym da jeg ikke vil googles af veninderne.  hvis i kan genkende mig, vær sød at acceptere at jeg har valgt at være anonym.

jeg giver altid mine veninders børn fødselsdagsgave, selvom jeg ikke kunne komme til deres fødselsdag, jeg synes det høre med når man er tætte, og man er tæt på deres børn.

jeg har selv tre børn, to store en og lille, og min største pige har lige haft fødseldag, hendes fødselsdag ligger 2 måneder efter en af mine veninders barns fødselsdag. 

vi kom selvfølgelig til deres piges fødselsdag og havde gave med. Og her for nogle måneder siden var det min store piges tur, de kunne ikke komme fordi de skulle til stor fødselsdag hos noget familie, hvilket var fair.

De besøgte os så nogle dage efter, og de havde ingen gave med til min store pige. Jeg kunne godt mærke på hende at hun blev lidt ked af det, og jeg blev også vildt underlig over det, men tænkte de nok havde glemt den. Nu er der gået noget tid, og stadig har de ikke givet hende en gave, jeg er virkelig ked af det og skuffet, ikke mindst på min datters vegne!

jeg giver altid mine veninders børn en masse ting, og julegaver, fødselsdagsgaver, ting mine børn ikke vil have mere eller er vokset fra. Sidst gav jeg min venindes dreng min egen drengs cd samling, som jeg ellers kunne have solgt, men valgte at han skulle have den, men nu har jeg fået nok.. jeg har to veninder, hver med børn der nu har glemt at give alle tre af mine børn fødselsdagsgaver, når de ikke har været med og de bliver ved med at sige selvfølgelig får de en gave.. men nej, det gør de aldrig.. 

Min store dreng har en ekstra skoletaske han fik i julegave, jeg ville ellers have givet min venindes dreng den, men næ nej, nu sælger jeg den famne, jeg gider ikke længere at folk er så ligeglade med mine børn!  især ikke mine veninder!! 

Hvordan har i det med gaver til venindernes børn? får jeres også retur, eller har i droppet det helt? 

nu får deres børn heller ikke fødselsdagsgaver fra mig, hvis jeg ikke kan komme med længere, har simpelthen fået nok..

At du har overskuddet og hjertet til at give ud, og komme med gaver er jo fedt for dem, men det har de øjensynlig ikke. Så glæd dig bare over det, og så lad være med at forvent noget af dem, men glæd dig over at kunne være giveren  

- personligt kunne jeg ikke lave andet end at købe gaver hvis alle venindernes børn skulle have. De får hvis de inviterer til fødselsdag, ellers ikke

Abemor skriver:

At du har overskuddet og hjertet til at give ud, og komme med gaver er jo fedt for dem, men det har de øjensynlig ikke. Så glæd dig bare over det, og så lad være med at forvent noget af dem, men glæd dig over at kunne være giveren  

- personligt kunne jeg ikke lave andet end at købe gaver hvis alle venindernes børn skulle have. De får hvis de inviterer til fødselsdag, ellers ikke

dejligt at høre 

tror jeg også at jeg gør for eftertiden.. de får hvis jeg kommer med og ikke hvis jeg ikke gør ellers bliver jeg ved med at kaste penge ud på folks børn 

Anonym skriver:

dejligt at høre 

tror jeg også at jeg gør for eftertiden.. de får hvis jeg kommer med og ikke hvis jeg ikke gør ellers bliver jeg ved med at kaste penge ud på folks børn 

Mine tætteste to veninder og jeg har faktisk aftalt, at vi giver hinanden i stedet for børnene  De får så meget alligevel, at de er ved at drukne i legetøj mm

Abemor skriver:

Mine tætteste to veninder og jeg har faktisk aftalt, at vi giver hinanden i stedet for børnene  De får så meget alligevel, at de er ved at drukne i legetøj mm

 haha, ja så mangler de vidst ikke noget..

men når de ikke er vant til at få af dig, er de heller ikke bemærket af det jo.. 

Anonym skriver:

må jeg også lære, selvom det er svært.. vil jo kun dem det godt 

det var en god ide.. jeg lader ham overtage telefonen og siger jeg lige skal ordne vasketøj hvis de kommer ind på pasning næste gang, for han finder sig ikke i noget og som du siger, siger han også nej 

føler også jeg bliver udnyttet.. jeg kan kun bruges til pasning og jeg er god med gaver, men mine børn er ligegyldige og mit privatliv er fuldstændig ligemeget  men jeg har kendt dem så længe at de er så tætte.. men tror du har ret, har svært ved at blive sur på folk, især dem jeg kender 

Du skal tænke på dig selv og dine børn. og du så hvordan din datter reagerede da de ikke havde gave med, og sådan bør det jo ikke være.

For mig lyder det også som om de bare bruger dig som en til at smide deres børn hen til eller give deres børn ting.
Lyt til din kæreste, snak med ham om det, måske snakke med dem men ikke lige nu, fordi du er nød til at være afslappet og stærk så de ikke træder på dig.

her giver vi kun gaver hvis vi deltager, og sådan er det også med vores venner, de giver også kun vores børn når de deltager, syns det er helt fint, det er sådan .

tror nogle gange har man ikke ens holdninger til det, så inten skal man sige okay sådan er det jeg forsætter med at give gaver, som jeg har lyst til og ellers skal man sige, okay de kommer aldrig med gaver til mine så derfor giver jeg heller ikke til deres. tror du bliver nød til måske at tage snakken med dem, måske de ikke tænker som dig, og er da smadre ærgerligt og gå og blive små uvenner over det 

Yurie skriver:

Du skal tænke på dig selv og dine børn. og du så hvordan din datter reagerede da de ikke havde gave med, og sådan bør det jo ikke være.

For mig lyder det også som om de bare bruger dig som en til at smide deres børn hen til eller give deres børn ting.
Lyt til din kæreste, snak med ham om det, måske snakke med dem men ikke lige nu, fordi du er nød til at være afslappet og stærk så de ikke træder på dig.

det har du fuldstændig ret i! 

tak fordi du gad at skrive med mig, det fik rettet mange ting op for mig, og ved nu lidt hvordan jeg skal tackle lidt af tingene.. prøver at holde lav profil lidt tid og sunde mig, og så snakke med dem med opbakning af min kæreste 

tusind tak endnu engang!!!  

Anonym skriver:

det har du fuldstændig ret i! 

tak fordi du gad at skrive med mig, det fik rettet mange ting op for mig, og ved nu lidt hvordan jeg skal tackle lidt af tingene.. prøver at holde lav profil lidt tid og sunde mig, og så snakke med dem med opbakning af min kæreste 

tusind tak endnu engang!!!  

Selv tak.. Glad for at jeg kunne hjælpe.. Det gør lige min aften bedre at vide at man har hjulpet et andet menneske, og du er altid velkommen til at skrive til mig

Håber det går godt. (og du må endelig skrive en update)

Anonym skriver:

jeg skriver som anonym da jeg ikke vil googles af veninderne.  hvis i kan genkende mig, vær sød at acceptere at jeg har valgt at være anonym.

jeg giver altid mine veninders børn fødselsdagsgave, selvom jeg ikke kunne komme til deres fødselsdag, jeg synes det høre med når man er tætte, og man er tæt på deres børn.

jeg har selv tre børn, to store en og lille, og min største pige har lige haft fødseldag, hendes fødselsdag ligger 2 måneder efter en af mine veninders barns fødselsdag. 

vi kom selvfølgelig til deres piges fødselsdag og havde gave med. Og her for nogle måneder siden var det min store piges tur, de kunne ikke komme fordi de skulle til stor fødselsdag hos noget familie, hvilket var fair.

De besøgte os så nogle dage efter, og de havde ingen gave med til min store pige. Jeg kunne godt mærke på hende at hun blev lidt ked af det, og jeg blev også vildt underlig over det, men tænkte de nok havde glemt den. Nu er der gået noget tid, og stadig har de ikke givet hende en gave, jeg er virkelig ked af det og skuffet, ikke mindst på min datters vegne!

jeg giver altid mine veninders børn en masse ting, og julegaver, fødselsdagsgaver, ting mine børn ikke vil have mere eller er vokset fra. Sidst gav jeg min venindes dreng min egen drengs cd samling, som jeg ellers kunne have solgt, men valgte at han skulle have den, men nu har jeg fået nok.. jeg har to veninder, hver med børn der nu har glemt at give alle tre af mine børn fødselsdagsgaver, når de ikke har været med og de bliver ved med at sige selvfølgelig får de en gave.. men nej, det gør de aldrig.. 

Min store dreng har en ekstra skoletaske han fik i julegave, jeg ville ellers have givet min venindes dreng den, men næ nej, nu sælger jeg den famne, jeg gider ikke længere at folk er så ligeglade med mine børn!  især ikke mine veninder!! 

Hvordan har i det med gaver til venindernes børn? får jeres også retur, eller har i droppet det helt? 

nu får deres børn heller ikke fødselsdagsgaver fra mig, hvis jeg ikke kan komme med længere, har simpelthen fået nok..

Jeg kan godt forstå, at du synes det er træls altid at give uden at få det samme igen, men umiddelbart så tror jeg, at du forventer for meget.

Hvis det var mig, der var din veninde, så tror jeg, at jeg ville blive en smugle frustreret over altid, at skulle købe ting til dine børn. Jeg har slet ikke det der behov for at forære en masse materielle ting hele tiden, og jeg prøver f.eks. at begrænse min søns legetøj, da jeg hurtigt synes det kan blive for meget. F.eks. gav jeg slet ikke min egen søn en julegave, fordi han fik så meget andet. Jeg vil hellere gemme pengene og give ham en ting i løbet af året, som han virkelig gerne vil have. Jeg prøver selv at lære min søn, at materielle ting ikke er det vigtigste i verden, og at det er noget man ikke bare får hele tiden. 

Jeg tror derfor, at du må indse, at ikke alle har det samme syn på gaver som dig. De er helt sikkert glade for alle de ting, som de får, men måske de ikke ser et behov i, at købe en masse ting hele tiden. Det betyder jo ikke, at de ikke holder af dig og dit barn, men de viser måske deres kærlighed på en anden måde. 

Jeg ville slå koldt vand i blodet og lade være med at være sur på dem med mindre, at I har en klar aftale om at give gaver. Glæd dig over, at du har overskudet og pengene til at give en masse, men forvent ikke, at få det samme igen. I kan jo sagtens være gode venner uden at give hinandens børn gaver hele tiden.