Anonym skriver:
jeg skriver som anonym da jeg ikke vil googles af veninderne.
hvis i kan genkende mig, vær sød at acceptere at jeg har valgt at være anonym.
jeg giver altid mine veninders børn fødselsdagsgave, selvom jeg ikke kunne komme til deres fødselsdag, jeg synes det høre med når man er tætte, og man er tæt på deres børn.
jeg har selv tre børn, to store en og lille, og min største pige har lige haft fødseldag, hendes fødselsdag ligger 2 måneder efter en af mine veninders barns fødselsdag.
vi kom selvfølgelig til deres piges fødselsdag og havde gave med. Og her for nogle måneder siden var det min store piges tur, de kunne ikke komme fordi de skulle til stor fødselsdag hos noget familie, hvilket var fair.
De besøgte os så nogle dage efter, og de havde ingen gave med til min store pige. Jeg kunne godt mærke på hende at hun blev lidt ked af det, og jeg blev også vildt underlig over det, men tænkte de nok havde glemt den. Nu er der gået noget tid, og stadig har de ikke givet hende en gave, jeg er virkelig ked af det og skuffet, ikke mindst på min datters vegne!
jeg giver altid mine veninders børn en masse ting, og julegaver, fødselsdagsgaver, ting mine børn ikke vil have mere eller er vokset fra. Sidst gav jeg min venindes dreng min egen drengs cd samling, som jeg ellers kunne have solgt, men valgte at han skulle have den, men nu har jeg fået nok.. jeg har to veninder, hver med børn der nu har glemt at give alle tre af mine børn fødselsdagsgaver, når de ikke har været med og de bliver ved med at sige selvfølgelig får de en gave.. men nej, det gør de aldrig..
Min store dreng har en ekstra skoletaske han fik i julegave, jeg ville ellers have givet min venindes dreng den, men næ nej, nu sælger jeg den famne, jeg gider ikke længere at folk er så ligeglade med mine børn! 


især ikke mine veninder!!
Hvordan har i det med gaver til venindernes børn? får jeres også retur, eller har i droppet det helt?
nu får deres børn heller ikke fødselsdagsgaver fra mig, hvis jeg ikke kan komme med længere, har simpelthen fået nok..
Du er nød til at snakke med dem for de ser det åbenbart ikke som noget vigtigt som du gør.
og det hjælper ikke at brænde inde med det.
Lad vær med at give dem ting hele tiden, børnene altså.