Anonym skriver:
Jeg har nu tænkt på det her lidt, og vil gerne høre andres meninger og stadig være anonym. Til baggrundsviden har vi været sammen 2-3 år og venter barn sammen.
Fra før vi gik ind i forholdet, havde han gæld og jeg havde opsparing. Det vidste vi dog ikke, men fandt hurtigt ud af det om hinanden. Det forholder sig stadig på den måde, og hvad han skylder, har jeg nogenlunde stående på opsparingen. Nogle gange tænker jeg, om jeg burde tilbyde at betale ham fri?
På den ene side giver det vel god mening, da vi nu er samboende og fælles om udgifterne i hverdagen. På den anden side, er det ham, der har været en klovn til at prioritere sine penge tidligere og ladet stå til, så han burde vel også lære, at der ikke er nogen let vej ud af det igen. Det er mine tanker, det kan være I har andre tanker. I skal i hvert fald være velkomne til at komme med dem.
Som det ser ud nu, betaler han ikke af på alle lån desværre. Det skyldes, at han er studerende, og SU'en ikke slår til (jeg er også studerende, så kan ikke hjælpe på den måde). Det sidste års tid har han snakket om at få talt med banken og samlet alle lån ét sted, det er bare ikke sket.
Min opsparing er tildels arv og resten har jeg selv sparet op, siden jeg som 4-årig bad min mor om at sætte mine fødselsdagspenge (200 kr.) i banken. De er tænkt til indskud, når vi en gang skal have bil og andet i den stil.
Det blev et langt indlæg, havde lige brug for at lufte mine tanker. Hvordan ville I forholde jer til det hele?
Tilslutter mig det DitteFisk har skrevet.
Her var det også mig der havde gæld, og kæresten opsparing.
Men aldrig om jeg nogen sinde ville lade ham/bede ham om at betale min gæld.
Her er jeg på SU nu, og kæresten job. Vi betaler ligeligt alle fælles udgifter, lige på nær mad. Det betaler han, da alle mine SU penge bliver sat på budgetten.
Jeg har det fint med det. Hvis vi en dag går fra hinanden (gud forbyde det) så skylder vi ikke hinanden noget.