Forhold, gæld og opsparing

DitteFisk skriver:

Kan ikke se hvorfor du skulle - det er DIN opsparing og ikke hans Også selvom i har et liv sammen - det vil jeg mene. 

Det var nemlig omvendt her og jeg kunne aldrig drømme om at tage imod hans penge for at betale min gæld af, som jeg havde fra et tidligere screw-up forhold. 

Selvom vi har barn sammen, så har vi ikke 100% fællesøkonomi. Vi betaler hver vores del til vores fælles udgifter og har så hver især forskellige beløb til overs. Det kan være det ændre sig, hvis en af os begynder at tjene betydeligt mere end den anden, men jeg er glad for vores orden Synes du skal beholde din opsparing. Tænk hvis i gik fra hinanden.. Så stod du der og havde brugt hele din opsparing på ham. Det er storhjertet af dig at tænke sådan, men behold dog dine fornuftige penge

Tak, det er godt at høre det fra "den anden side" også. Tror ærlig talt også han ville være for stolt til at tage mine penge

Anonym skriver:

Tak for svaret. Jeres løsning lyder fornuftig. Han hjælper dig, men egentlig er det vel dig selv, der betaler din gæld af, sådan som jeg forstår det. Det ville jeg også ønske, vi kunne. Vi er dog indkomstmæssigt ligestillet i øjeblikket.

det gør jeg ja.. men jeg betaler intet til mad, vores forbrug osv... jeg betaler mit lån, sfo, mobil og forsikring.. resten står han for....

 

Ikke at jeg synes det er fedt at jeg ikke kan betale mere, men valget var at gøre det sådan elller ikke bo sammen :-) 

Mettefpigen skriver:

For det første tænker jeg at det kommer an på hvor mange penge det er...
For det andet så tænker jeg lidt at hvis man regner med at leve sammen resten af livet, børn, hus, bil og andet sammen så ville det være meget nemmere at få slettet alt gæld (når man har muligheden) og starte på en frisk....
For når i skal have det sammen så blir det svære når der er en gæld stående...
For regner ikk med at det er en dovenlas (mht til penge) når du nu skal have barn med ham....

Tak for svar. Nu har jeg ikke lyst til at nævne det præcise beløb, hvilket jeg vel egentlig heller ikke kan for hans vedkommende, men vi taler under hundredetusinde på begge sider.

Men nej, han er bare ikke så god til at prioritere sine penge, og har tidligere været god til bare at glemme rudekuverterne. Det er blevet bedre efter vi flyttede sammen, og jeg styrer alt fælles.

Mor11 skriver:

når i engang skal købe hus, bil eller lign som kræver lån, så er i jo væsentlig bedre stillet hos banken hvis i er gældfrie. 

Men, ville nok vente med at indfri hans gæld til i står i situationen hvor i skal låne. Indtil da, synes jeg du skal sparke ham lidt bagi måske ender det med at der rent faktisk kan være lidt opsparing tilbage den dag i skal låne til noget større

Tak for svaret, det er egentlig også min konklusion efterhånden. Må sparke lidt (mere) til ham Kærlige spark mod fremtiden sammen.

Anonym skriver:

Tak for svar. Nu har jeg ikke lyst til at nævne det præcise beløb, hvilket jeg vel egentlig heller ikke kan for hans vedkommende, men vi taler under hundredetusinde på begge sider.

Men nej, han er bare ikke så god til at prioritere sine penge, og har tidligere været god til bare at glemme rudekuverterne. Det er blevet bedre efter vi flyttede sammen, og jeg styrer alt fælles.

Det håber jeg da at han blir når i får barn, for der kan man ikk bare rutte med pengene... Men jaa min tanke er at hvis du virkelig føler at det er JER! så ville jeg nok gøre det...

Anonym skriver:

Jeg har nu tænkt på det her lidt, og vil gerne høre andres meninger og stadig være anonym. Til baggrundsviden har vi været sammen 2-3 år og venter barn sammen.

Fra før vi gik ind i forholdet, havde han gæld og jeg havde opsparing. Det vidste vi dog ikke, men fandt hurtigt ud af det om hinanden. Det forholder sig stadig på den måde, og hvad han skylder, har jeg nogenlunde stående på opsparingen. Nogle gange tænker jeg, om jeg burde tilbyde at betale ham fri?

På den ene side giver det vel god mening, da vi nu er samboende og fælles om udgifterne i hverdagen. På den anden side, er det ham, der har været en klovn til at prioritere sine penge tidligere og ladet stå til, så han burde vel også lære, at der ikke er nogen let vej ud af det igen. Det er mine tanker, det kan være I har andre tanker. I skal i hvert fald være velkomne til at komme med dem.

Som det ser ud nu, betaler han ikke af på alle lån desværre. Det skyldes, at han er studerende, og SU'en ikke slår til (jeg er også studerende, så kan ikke hjælpe på den måde). Det sidste års tid har han snakket om at få talt med banken og samlet alle lån ét sted, det er bare ikke sket.

Min opsparing er tildels arv og resten har jeg selv sparet op, siden jeg som 4-årig bad min mor om at sætte mine fødselsdagspenge (200 kr.) i banken. De er tænkt til indskud, når vi en gang skal have bil og andet i den stil.

Det blev et langt indlæg, havde lige brug for at lufte mine tanker. Hvordan ville I forholde jer til det hele?

Lige om lidt er I bundet sammen for evigt, og hvis I også har tænkt jer at leve sammen som familie i mange år, så skal I være loyale overfor hinanden.
Jeg vil foreslå, at du låner ham pengene - få lavet et juridisk dokument, hvoraf det fremgår, at gælden skal afdrages i et vist antal rater, hvis I ikke længere deler adresse.

Anonym skriver:

Jeg har nu tænkt på det her lidt, og vil gerne høre andres meninger og stadig være anonym. Til baggrundsviden har vi været sammen 2-3 år og venter barn sammen.

Fra før vi gik ind i forholdet, havde han gæld og jeg havde opsparing. Det vidste vi dog ikke, men fandt hurtigt ud af det om hinanden. Det forholder sig stadig på den måde, og hvad han skylder, har jeg nogenlunde stående på opsparingen. Nogle gange tænker jeg, om jeg burde tilbyde at betale ham fri?

På den ene side giver det vel god mening, da vi nu er samboende og fælles om udgifterne i hverdagen. På den anden side, er det ham, der har været en klovn til at prioritere sine penge tidligere og ladet stå til, så han burde vel også lære, at der ikke er nogen let vej ud af det igen. Det er mine tanker, det kan være I har andre tanker. I skal i hvert fald være velkomne til at komme med dem.

Som det ser ud nu, betaler han ikke af på alle lån desværre. Det skyldes, at han er studerende, og SU'en ikke slår til (jeg er også studerende, så kan ikke hjælpe på den måde). Det sidste års tid har han snakket om at få talt med banken og samlet alle lån ét sted, det er bare ikke sket.

Min opsparing er tildels arv og resten har jeg selv sparet op, siden jeg som 4-årig bad min mor om at sætte mine fødselsdagspenge (200 kr.) i banken. De er tænkt til indskud, når vi en gang skal have bil og andet i den stil.

Det blev et langt indlæg, havde lige brug for at lufte mine tanker. Hvordan ville I forholde jer til det hele?

Hej. Hvis du gerne vil hjælpe uden selv at komme i klemme kan I gøre det, at du indfrier din kærestes lån med din opsparing. I laver så en skriftlig tilbagebetalingsordning, med forbehold for, at restbeløbet forfalder i tilfælde af at I går fra hinanden. Det giver fin kæreste lidt luft med en realistisk ordning og sparer ham for renterne, og sikrer stadig dig.

Anonym skriver:

Jeg har nu tænkt på det her lidt, og vil gerne høre andres meninger og stadig være anonym. Til baggrundsviden har vi været sammen 2-3 år og venter barn sammen.

Fra før vi gik ind i forholdet, havde han gæld og jeg havde opsparing. Det vidste vi dog ikke, men fandt hurtigt ud af det om hinanden. Det forholder sig stadig på den måde, og hvad han skylder, har jeg nogenlunde stående på opsparingen. Nogle gange tænker jeg, om jeg burde tilbyde at betale ham fri?

På den ene side giver det vel god mening, da vi nu er samboende og fælles om udgifterne i hverdagen. På den anden side, er det ham, der har været en klovn til at prioritere sine penge tidligere og ladet stå til, så han burde vel også lære, at der ikke er nogen let vej ud af det igen. Det er mine tanker, det kan være I har andre tanker. I skal i hvert fald være velkomne til at komme med dem.

Som det ser ud nu, betaler han ikke af på alle lån desværre. Det skyldes, at han er studerende, og SU'en ikke slår til (jeg er også studerende, så kan ikke hjælpe på den måde). Det sidste års tid har han snakket om at få talt med banken og samlet alle lån ét sted, det er bare ikke sket.

Min opsparing er tildels arv og resten har jeg selv sparet op, siden jeg som 4-årig bad min mor om at sætte mine fødselsdagspenge (200 kr.) i banken. De er tænkt til indskud, når vi en gang skal have bil og andet i den stil.

Det blev et langt indlæg, havde lige brug for at lufte mine tanker. Hvordan ville I forholde jer til det hele?

Det minder meget om mit forhold
Min kæreste og jeg har været sammen i 2 år han har gæld og jeg har en opsparing. Men det er aldrig faldet mig ind at hjælpe ham med den, jeg vil godt kunne betale hans gæld ud og stadig havde noget til at stå på opsparingen.
Men det er en gæld han bar stiftet i sine yngre dage, så den må han selv betale af. Jeg overføre dog 1000kr om måneden til ham, for at dele udgifterne nogen Lunde lige imellem os, og den vælger han så at sætte over på en opsparing.

Nå jeg vil sige det er DIN opsparing og det er HANS gæld ego hans ansvar.

Anonym skriver:

Jeg har nu tænkt på det her lidt, og vil gerne høre andres meninger og stadig være anonym. Til baggrundsviden har vi været sammen 2-3 år og venter barn sammen.

Fra før vi gik ind i forholdet, havde han gæld og jeg havde opsparing. Det vidste vi dog ikke, men fandt hurtigt ud af det om hinanden. Det forholder sig stadig på den måde, og hvad han skylder, har jeg nogenlunde stående på opsparingen. Nogle gange tænker jeg, om jeg burde tilbyde at betale ham fri?

På den ene side giver det vel god mening, da vi nu er samboende og fælles om udgifterne i hverdagen. På den anden side, er det ham, der har været en klovn til at prioritere sine penge tidligere og ladet stå til, så han burde vel også lære, at der ikke er nogen let vej ud af det igen. Det er mine tanker, det kan være I har andre tanker. I skal i hvert fald være velkomne til at komme med dem.

Som det ser ud nu, betaler han ikke af på alle lån desværre. Det skyldes, at han er studerende, og SU'en ikke slår til (jeg er også studerende, så kan ikke hjælpe på den måde). Det sidste års tid har han snakket om at få talt med banken og samlet alle lån ét sted, det er bare ikke sket.

Min opsparing er tildels arv og resten har jeg selv sparet op, siden jeg som 4-årig bad min mor om at sætte mine fødselsdagspenge (200 kr.) i banken. De er tænkt til indskud, når vi en gang skal have bil og andet i den stil.

Det blev et langt indlæg, havde lige brug for at lufte mine tanker. Hvordan ville I forholde jer til det hele?

Du kan tilbyde ham at låne pengene af dig rentefrit, eller der du mener du kan undvære, der er ikke sikkert i skal bruge alle dine penge, det er smart at have noget stående... Lad os sige det drejer sig om 100.000 så synes jeg ikke du skal betale mere end f.eks. 50.
Men synes ikke du skal give ham de penge, men det er rigtig mange penge han spare i renter, og så kan han betale tilbage i et passende afdrag månedligt til dig, men sørg nu for at få lavet nogen papire på det...

Held og lykke med det..

Jeg ville ALDRIG sætte min arv og/eller opsparing fra barn ind på min mands gæld.
Jeg ved godt man er et par og fælles om tingene, men mener han skal lære at tage ansvar for sine dumheder. Så kan du måske betale noget andet. Men åhhhh hvor ville du blive bitter hvis (7-9-13, og det sker selvfølgelig ikke!) forholdet gik i stykker.
Hjælp ham ved at vise vejen, regn den samlede gæld ud, tag hinanden i hånden og gå med ham i banken (men du må ALDRIG kautionere for ham!). Men vis ham at du er der

Jeg har desværre været din kæreste engang jeg lærte det på den hårde måde og måtte tage et ekstra job ved siden af mine 37 timer - arbejdede 24 timer hveranden weekend når min datter var på samvær hos sin far! Jeg måtte bare ud af det, og leve et anstændigt liv med min datter
Da jeg blev skilt var der en stor gæld mellem min ex og jeg, som vi hæftede solidarisk for - og det hæmmer os begge idag

Vis din kæreste vejen til en sund økonomi. Men lad være at forære ham din opsparing, det lærer han absolut intet af!