Forhold, gæld og opsparing

Jeg har nu tænkt på det her lidt, og vil gerne høre andres meninger og stadig være anonym. Til baggrundsviden har vi været sammen 2-3 år og venter barn sammen.

Fra før vi gik ind i forholdet, havde han gæld og jeg havde opsparing. Det vidste vi dog ikke, men fandt hurtigt ud af det om hinanden. Det forholder sig stadig på den måde, og hvad han skylder, har jeg nogenlunde stående på opsparingen. Nogle gange tænker jeg, om jeg burde tilbyde at betale ham fri?

På den ene side giver det vel god mening, da vi nu er samboende og fælles om udgifterne i hverdagen. På den anden side, er det ham, der har været en klovn til at prioritere sine penge tidligere og ladet stå til, så han burde vel også lære, at der ikke er nogen let vej ud af det igen. Det er mine tanker, det kan være I har andre tanker. I skal i hvert fald være velkomne til at komme med dem.

Som det ser ud nu, betaler han ikke af på alle lån desværre. Det skyldes, at han er studerende, og SU'en ikke slår til (jeg er også studerende, så kan ikke hjælpe på den måde). Det sidste års tid har han snakket om at få talt med banken og samlet alle lån ét sted, det er bare ikke sket.

Min opsparing er tildels arv og resten har jeg selv sparet op, siden jeg som 4-årig bad min mor om at sætte mine fødselsdagspenge (200 kr.) i banken. De er tænkt til indskud, når vi en gang skal have bil og andet i den stil.

Det blev et langt indlæg, havde lige brug for at lufte mine tanker. Hvordan ville I forholde jer til det hele?

Umiddelbart ville jeg være enig med dig, men samtidig tænker jeg at det vel også kun straffer dig hvis han ikke kan betale det han skylder?

Anonym skriver:

Jeg har nu tænkt på det her lidt, og vil gerne høre andres meninger og stadig være anonym. Til baggrundsviden har vi været sammen 2-3 år og venter barn sammen.

Fra før vi gik ind i forholdet, havde han gæld og jeg havde opsparing. Det vidste vi dog ikke, men fandt hurtigt ud af det om hinanden. Det forholder sig stadig på den måde, og hvad han skylder, har jeg nogenlunde stående på opsparingen. Nogle gange tænker jeg, om jeg burde tilbyde at betale ham fri?

På den ene side giver det vel god mening, da vi nu er samboende og fælles om udgifterne i hverdagen. På den anden side, er det ham, der har været en klovn til at prioritere sine penge tidligere og ladet stå til, så han burde vel også lære, at der ikke er nogen let vej ud af det igen. Det er mine tanker, det kan være I har andre tanker. I skal i hvert fald være velkomne til at komme med dem.

Som det ser ud nu, betaler han ikke af på alle lån desværre. Det skyldes, at han er studerende, og SU'en ikke slår til (jeg er også studerende, så kan ikke hjælpe på den måde). Det sidste års tid har han snakket om at få talt med banken og samlet alle lån ét sted, det er bare ikke sket.

Min opsparing er tildels arv og resten har jeg selv sparet op, siden jeg som 4-årig bad min mor om at sætte mine fødselsdagspenge (200 kr.) i banken. De er tænkt til indskud, når vi en gang skal have bil og andet i den stil.

Det blev et langt indlæg, havde lige brug for at lufte mine tanker. Hvordan ville I forholde jer til det hele?

Den er lidt svær.

Det er jo helt klart en fordel at komme af med gælden.

Men det burde jo være ham der skulle betale det, som du siger..

Vi har det dog sådan at vi hjælper hinanden. Så jeg havde nok ikke tøvet og hjulpet ham af med det, hvis det kunne gavne økonomien fremadrettet.

Men det er jo helt op til en selv, synes bestemt ikke du skal føle dig forpligtet til det 

 

Anonym skriver:

Jeg har nu tænkt på det her lidt, og vil gerne høre andres meninger og stadig være anonym. Til baggrundsviden har vi været sammen 2-3 år og venter barn sammen.

Fra før vi gik ind i forholdet, havde han gæld og jeg havde opsparing. Det vidste vi dog ikke, men fandt hurtigt ud af det om hinanden. Det forholder sig stadig på den måde, og hvad han skylder, har jeg nogenlunde stående på opsparingen. Nogle gange tænker jeg, om jeg burde tilbyde at betale ham fri?

På den ene side giver det vel god mening, da vi nu er samboende og fælles om udgifterne i hverdagen. På den anden side, er det ham, der har været en klovn til at prioritere sine penge tidligere og ladet stå til, så han burde vel også lære, at der ikke er nogen let vej ud af det igen. Det er mine tanker, det kan være I har andre tanker. I skal i hvert fald være velkomne til at komme med dem.

Som det ser ud nu, betaler han ikke af på alle lån desværre. Det skyldes, at han er studerende, og SU'en ikke slår til (jeg er også studerende, så kan ikke hjælpe på den måde). Det sidste års tid har han snakket om at få talt med banken og samlet alle lån ét sted, det er bare ikke sket.

Min opsparing er tildels arv og resten har jeg selv sparet op, siden jeg som 4-årig bad min mor om at sætte mine fødselsdagspenge (200 kr.) i banken. De er tænkt til indskud, når vi en gang skal have bil og andet i den stil.

Det blev et langt indlæg, havde lige brug for at lufte mine tanker. Hvordan ville I forholde jer til det hele?

Uhh det lyder lidt som her....dog er det mig der har gæld, er på su og har barn fra tidligere....

 

Min kæreste har sparet, været udsendt nogle gange, har pt købt hus og renoveret det kontant. 

 

Her har vi gjort det at, vi har sat os og snakket om det, jeg har lige råd til at betale mine regninger og min datters sfo.... resten står han faktisk for.... han sagde hurtigt at vi var sammen om det her, at nu skulle jeg bare sørge for at betale mit lån så meget af jeg kunne(den er desværre ret stor) fordi det ville gavne os alle i den sidste ende....

Loa skriver:

Umiddelbart ville jeg være enig med dig, men samtidig tænker jeg at det vel også kun straffer dig hvis han ikke kan betale det han skylder?

Det er også lidt det, der får mig til at overveje, om jeg skal tilbyde hjælp. Tror egentlig jeg selv kom frem til, gennem at skrive indlægget, at den hjælp jeg skal give ikke er penge, men et spark ned til banken og få den samtale

Kan ikke se hvorfor du skulle - det er DIN opsparing og ikke hans Også selvom i har et liv sammen - det vil jeg mene. 

Det var nemlig omvendt her og jeg kunne aldrig drømme om at tage imod hans penge for at betale min gæld af, som jeg havde fra et tidligere screw-up forhold. 

Selvom vi har barn sammen, så har vi ikke 100% fællesøkonomi. Vi betaler hver vores del til vores fælles udgifter og har så hver især forskellige beløb til overs. Det kan være det ændre sig, hvis en af os begynder at tjene betydeligt mere end den anden, men jeg er glad for vores orden Synes du skal beholde din opsparing. Tænk hvis i gik fra hinanden.. Så stod du der og havde brugt hele din opsparing på ham. Det er storhjertet af dig at tænke sådan, men behold dog dine fornuftige penge

For det første tænker jeg at det kommer an på hvor mange penge det er...
For det andet så tænker jeg lidt at hvis man regner med at leve sammen resten af livet, børn, hus, bil og andet sammen så ville det være meget nemmere at få slettet alt gæld (når man har muligheden) og starte på en frisk....
For når i skal have det sammen så blir det svære når der er en gæld stående...
For regner ikk med at det er en dovenlas (mht til penge) når du nu skal have barn med ham....

esioul skriver:

Den er lidt svær.

Det er jo helt klart en fordel at komme af med gælden.

Men det burde jo være ham der skulle betale det, som du siger..

Vi har det dog sådan at vi hjælper hinanden. Så jeg havde nok ikke tøvet og hjulpet ham af med det, hvis det kunne gavne økonomien fremadrettet.

Men det er jo helt op til en selv, synes bestemt ikke du skal føle dig forpligtet til det 

 

Tak for svaret. Det er egentlig rart at få at vide, at jeg ikke skal føle mig forpligtet, for det gør jeg egentlig nok lidt.

når i engang skal købe hus, bil eller lign som kræver lån, så er i jo væsentlig bedre stillet hos banken hvis i er gældfrie. 

Men, ville nok vente med at indfri hans gæld til i står i situationen hvor i skal låne. Indtil da, synes jeg du skal sparke ham lidt bagi måske ender det med at der rent faktisk kan være lidt opsparing tilbage den dag i skal låne til noget større

stjernehimmel skriver:

Uhh det lyder lidt som her....dog er det mig der har gæld, er på su og har barn fra tidligere....

 

Min kæreste har sparet, været udsendt nogle gange, har pt købt hus og renoveret det kontant. 

 

Her har vi gjort det at, vi har sat os og snakket om det, jeg har lige råd til at betale mine regninger og min datters sfo.... resten står han faktisk for.... han sagde hurtigt at vi var sammen om det her, at nu skulle jeg bare sørge for at betale mit lån så meget af jeg kunne(den er desværre ret stor) fordi det ville gavne os alle i den sidste ende....

Tak for svaret. Jeres løsning lyder fornuftig. Han hjælper dig, men egentlig er det vel dig selv, der betaler din gæld af, sådan som jeg forstår det. Det ville jeg også ønske, vi kunne. Vi er dog indkomstmæssigt ligestillet i øjeblikket.