Har altid haft meget høj smertetærskel, men efter 40 timers veer eller sådan noget, fik jeg epn fordi min krop slet ikke kunne slappe af mellem veerne og det stressede babyen. Og det endte desværre i aks.
Anden gang troede de det ville trække ud som de gjorde lidt første gang og efter 6 timer tilbød de epi, jeg tog imod fordi jeg ikke ville igennem en tur som første gang. Men epien fik mig til at slappe nok af mellem veerne at min krop arbejde meget bedre og efter 8 timers veer ca kom hun ud
3 gang gik starten langsomt de første 7 timer, havde småveer konstant, men der var ligesom første gang totalt uregelmæssige og hjalp ikke en fis. Vidste godt, så blev bare hjemme og hyggede mig så godt det kunne lade sig gøre.
Tog på FG kl 12. Og blev undersøgt. Hn sagde veerne var uregelmæssige og spurgte om hun lige skulle provokere det dernede. Kort tid efter kom de gode veer og kl 13.30 var jeg i fødsel og blev indlagt. Fik pressemeddelelse da jeg var 4 cm åben. Kæmpede med presserende LÆNGE....for var jo slet ikke åben nok til at kunne få en baby ud. Indtil presseveerne kom, arbejde jeg bare skide godt med veerne, havde styr på det hele følte jeg og trak vejet perfekt
men, ja, de presseveer jeg slet ikke måtte presse med på, tog pippet fra mig, skulle gispe konstant og alt pressede i vildskab for at få babyen ud af et 4 cm stort hul
, til sidst sagde jeg at NU skulle jeg fandme have et eller andet for at stoppe det fis, orkede ikke at kæmpe mere imod de dumme presseveer. Var stadig kun 4 cm åben da kl blev ca 15.45 og hun bestilte narkoselægen.......men 20 min senere var jeg pludeslig ti cm åben og ud kom hun med det samme. Så, nåede det ikke. Og vil sige at havde det ikke været fordi hun lå som stjernekrigsprojekt indtil 2 min før fødslen, så havde jeg klaret det uden problemer. Det gik bare så godt indtil da. Men, ja, det var simpelthen fordi jeg havde lært at trække vejret ordentligt og arbejde med smerten i stedet for at holde vejret
Anmeld
