ette1987 skriver:
Skrev et blog indlæg i går om de ting der er nederen ved at være gravid. Skrev indlægget med et glimt i øjet og for at være ærlig. Der er så en bekendt der skriver jeg skal flette næbbet fordi de er i behandling og det er hårdt. Jeg synes det er uretfærdigt for dem der ikke selv kan få børn, og kan godt se det trælse i en der bliver let gravid brokker sig. Meeen... Nu står jeg nu engang i det, og må vel ytre mig herovre fra? Hvad siger i? Er det okay at brokke sig eller skal man tie stille og være taknemmelig? Er skam både taknemmelig og velsignet, men åbenbart har ironien ikke været til at læse.
Selvfølgelig må man brokke sig, men man skal også vide der er nogen der står et andet sted i livet og der kan brok tolkes som utaknemmelighed. Personligt ville jeg nok ikke følge din blog lige pt hvis jeg stod et sted i livet hvor det med graviditet var svært - men det er jo hendes valg.
Jeg er selv en af dem der ikke brokker mig i en graviditet, for netop graviditet og et sundt og levedygtigt barn er for mig et så stort mirakel, at jeg bare må tage det sure med det søde. Og når jeg hører om andres brok, bliver jeg faktisk lidt misundelig, ikke over de er gravide, ikke over de skal have et raskt barn, men at de kan have en graviditet som jeg ikke kan hvor brok over bækkensmerter, tissetrang, halsbrand osv er de største issues. Men jeg ville da aldrig kræve af andre de kunne sætte sig i mit sted og tage hensyn på den måde - det hensyn må jeg selv skabe, og jeg må selv vide hvad jeg kan rumme/klare og tage mine forholdsregler det skal andre ikke....
Jeg ville dog nok lade en sådan kommentar stå uimodsagt og være den store i situationen
Anmeld